Netbank er vel kommet for at blive , og heldigvis! Og det også selv om bankerne tager sig rigtig godt betalt for denne selvbetjeningsservice. Betjen dig selv, betal selv. Jeg er kunde hos Nordea. Nordea betyder..
Nordiske idéer. En skandinavisk bank. Hos Nordea har de også Netbank. Men altså kun hvis du er Windows PC bruger. Nordea understøtter ikke Netbank for Mac, Linux eller andre systemer. Stop! Det er kun en halv sandhed. Du har to muligheder: Du kan enten købe et program som leger en PC som f.eks. Virtual PC fra Microsoft til $250 eller flytte til Sverige. I Sverige har man som Mac bruger pudsigt nok næsten altid kunne benytte Nordea’s Netbank .
Jeg logger på Nordea’s Netbank med en lidt rusten udgave af Virtual PC og bemærker en transaktion på € 99 på en handel foregået over Internet. Jeg kan ikke lige huske eller placere denne handel, og jeg har ikke købt noget på nettet inden for en umiddelbar overskuelig tid. Jeg kigger nærmere på min kontooversigt, men bliver kun mødt med et notanummer. Et notanummer som ikke siger noget. Det er umuligt at vide hvem som gemmer sig bag bankens notanummer. I næsten alle andre Dankort transaktioner vises beløbsmodtageren. Dette gælder også hvis man benytter selvstændige VISA eller Masterkort.
Jeg tænker på, at jeg bliver nød til at ringe til Nordea for at få at vide hvem beløbsmodtageren er. Det må være let at få dette afklaret. Og jeg er ikke typen som ligger og belaster min bank med al for mange opringninger, så jeg må sikkert have noget service til gode. Jeg ringer og får at vide at det koster et gebyr på kr. 100,- at få denne basale oplysning. Det viser sig nemlig at det kun er PBS som sidder inde med navnet, og det er åbenbart ikke en oplysning som de automatisk videregiver til deres egne ejere, nemlig bankerne.
Det skulle man ellers tro var en ganske naturlig oplysning at videregive til kunderne som i alle andre transaktioner. Og det sker da også hos alle andre kreditkortselskaber i ind og udland. Jeg tænker på om kr. 100 er rimelig betaling for at få oplyst svaret på et helt naturligt og banalt spørgsmål. Hvem har hævet € 99 Euro på min konto? Jeg mistænker ikke nogen eller noget konkret, jeg vil bare gerne vide hvem. Det virker som et rimelig krav på oplysning fra sin bank.
Jeg har på fornemmelsen at det kan være Apple Computer. Det kan være den årlige betaling for deres glimrende .Mac service til mail, webhotel, synkronisering og backup. Min nysgerrighed vinder over min gerrighed. Og jeg beslutter mig for at modtage denne oplysning.
Jeg bliver så spurt om jeg vil have svaret sendt svaret til min adresse via almindelig post eller jeg vil have svaret oplyst telefonisk samme dag, hvis der er mulighed for dette. Jeg spørger om Nordea ikke bare kan sende svaret på en email. Og jeg tænker samtidig på at jeg gerne vil have svaret hurtigst muligt uden besvær. Og i øvrigt må det vel være billigere at sende en email eller til nød ringe end at sende svaret med almindelig snegle post på papir, som først skal udskrives, kuverteres og postes. Men bankerne må af sikkerhedsmæssige grunde ikke sende eller modtage email!
Jeg kan ikke mere! Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde af Nordea. Og det er en ringe trøst at bankerne generelt er glade fordi de tjener penge på uigennemsigtige gebyrer og en barok rentemarginal som aldrig før. Nordea ringer kort tid efter min opringning og fortæller mig det magiske ord: Apple. Jeg slipper kr. 100,- til Nordea, men er alligevel glad på en eller anden perfid måde!
Virtual PC for Mac Microsoft
Tekniske Krav Nordea Netbank
Priser på serviceydelser (PDF) Nordea
