Læs Jeppe Kabells notater af Ruth Evensen’s “sejrstale” til menigheden i Faderhuset. Jeppe Kabell fra RUC tog i mandag den 5 marts på eget initiativ tog ud i Faderhuset til gudstjeneste, hvor pressen ikke har adgang. Lad mig understrege på det kraftigeste, han på ingen måde sympatiserer med Faderhuset, tværtimod! Han var derude, fordi han skriver sociologiopgave om kristen fundamentalisme på RUC, men han blev vidne til en meget interessant tale af Ruth. Ruth Evensen’s “sejrstale” til menigheden i Faderhuset: “Dette er kun begyndelsen” mandag den 5 marts af Jeppe Kabell: Ruth Evensen jublede i sejrsrus til gårsdagens gudstjeneste i Faderhuset. De unge på Nørrebro er dæmonbesatte, men vi er lige nu vidne til at Gud sejrer over Satan. Næste skridt for Faderhuset er at bekæmpe praktiseret homoseksualitet, pædofili, pornografi, abort og satanisk legetøj. Hverken de autonome eller resten af Danmark kan undgå Guds kraft. Velkommen til Ruth Evensens virkelighed. I går var jeg til gudstjeneste i Faderhuset. Jeg fik hilst på Ruth Evensen, hendes søn Simon Peter og alle de andre i menigheden. Oplevelsen var især speciel fordi * det var første gudstjeneste efter Ungdomshuset blev ryddet * det var første gudstjeneste efter de massive uroligheder i København * der var et forholdsvist stort opbud af politi uden om kirken (men ingen demonstranter) * der var enormt meget sikkerhed ved indgangen og under gudstjenesten i form af et privat sikkerhedsbureau * jeg og mine tre gruppemedlemmer efter alt at dømme var de eneste ikke-medlemmer af sekten, som var til stede * fordi Ruth Evensen under hendes tale direkte adesserede mig og de tre andre og bad os om at bringe et budskab videre til Danmark Vi blev ved indgangen kropsvisiteret, og der blev under gudstjenesten placeret en sikkerhedsvagt lige bag vores stolerække. Inden selve gudstjenesten gik i gang, blev vi først budt velkommen af Simon Peter Evensen. Ruth kom derefter ned og hilste på og spurgte venligt til, hvem vi var, og hvorfor vi var kommet. Vi forklarede sammenhængen, og hun sagde, at vi var meget velkomne (vi skriver projekt på RUC om fundamentalistisk kristendom). Lige inden Simon Peter startede gudstjenesten, blev vi spurgt, om vi havde optageudstyr med, tydeligvis fordi de ikke ville tollerere, hvis vi optog under gudstjenesten. Ruths sejrstale Efter en times lovsang og en times prædiken ved Martin Bergsøe om postmodernismens og humanismens forfærdentligheder, tog Ruth ordet. Her er et lille udpluk, lettere sammenskrevet. “Det er jo sjældent, at vi taler om Ungdomshuset her i Faderhuset. Men i dag vil jeg gøre en undtagelse,” sagde Ruth Eversen. “I fem år har I finansieret den månedlige husleje på 60.000, som vi har skullet betale måned efter måned, mens huset var besat. Jeg er stolte af jer, og jeg vil gerne rose jer, for jeres udholdenhed. Faderhuset har sejret!” Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb. “Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende – dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem – hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud.” Vild jubel og stor klapsalve. “Medierne har hængt os ud. De autonome håner os, og påstår, at de forsvarer en kultur, som vi angriber. De kaster med sten og sætter ild til uskyldige menneskers biler, går i mod politiet og spærrer gaderne, så fødende kvinder på Nørrebro ikke kan komme på hospitalet. Undskyld mig, men hvis man opfører sig sådan, hvordan kan man så påstå, at man forsvarer en kultur? Det er ikke kultur, men bare Satan, der kæmper en håbløs kamp mod Gud.” “Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?” Ruth hævede stemmen mere og mere. “Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!” “Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed.” Det var nu, at Ruth henvendte sig til os fire: “I gymnasieelever (Ruth Evensen tror åbenbart, at RUC er et gymnasium) kan godt gå ud og fortælle alle de andre, at det er sådan, det er.” Hun pegede ned på os. “Det er sådan vi er. Vores kraft vil forvandle Danmark!” Atter henvendt til sektens medlemmer: “Det er klart, at når man oplever forfærdentlige ting, som det der sker på Nørrebro, så bliver man lidt bange. Men det skal I ikke være. Nørrebro har ikke en chance.” Gudstjenesten sluttede med sejrsjubel, dans og kristne rocknumre om at kæmpe Guds kamp i denne verden. Jeppe Kabell, kabell@gmail.com, www.mrkab.com, 5. marts 2007. Journalister der er interesseret i en kommentar, kan sende Jeppe en mail med et telefonnummer. Artiklen må spredes vidt og bredt, så længe indholdet ikke ændres, og så længe Jeppe Kabell og mrkab.com krediteres som kilde.” Send den rundt i dit netværk, til pressen og politikerne. Links: Ritt til de unge: I har fået tilbud nok Politiken 9. marts 2007 Ritt bliver bestormet med breve Politiken 9. marts 2007 Nedrivningen af Ungdomshuset er fuldbragt Politiken 7. marts 2007 Faderhuset: Vi gør en god gerning Politiken 5. marts 2007

Læs Jeppe Kabells notater af Ruth Evensen’s “sejrstale” til menigheden i Faderhuset.

Jeppe Kabell fra RUC tog i mandag den 5 marts på eget initiativ tog ud i Faderhuset til gudstjeneste, hvor pressen ikke har adgang.

Lad mig understrege på det kraftigeste, han på ingen måde sympatiserer med Faderhuset, tværtimod! Han var derude, fordi han skriver sociologiopgave om kristen fundamentalisme på RUC, men han blev vidne til en meget interessant tale af Ruth.

Ruth Evensen’s “sejrstale” til menigheden i Faderhuset: “Dette er kun begyndelsen” mandag den 5 marts af Jeppe Kabell:

Ruth Evensen jublede i sejrsrus til gårsdagens gudstjeneste i Faderhuset. De unge på Nørrebro er dæmonbesatte, men vi er lige nu vidne til at Gud sejrer over Satan. Næste skridt for Faderhuset er at bekæmpe praktiseret homoseksualitet, pædofili, pornografi, abort og satanisk legetøj. Hverken de autonome eller resten af Danmark kan undgå Guds kraft. Velkommen til Ruth Evensens virkelighed.

I går var jeg til gudstjeneste i Faderhuset. Jeg fik hilst på Ruth Evensen, hendes søn Simon Peter og alle de andre i menigheden.

Oplevelsen var især speciel fordi

* det var første gudstjeneste efter Ungdomshuset blev ryddet
* det var første gudstjeneste efter de massive uroligheder i København
* der var et forholdsvist stort opbud af politi uden om kirken (men ingen demonstranter)
* der var enormt meget sikkerhed ved indgangen og under gudstjenesten i form af et privat sikkerhedsbureau
* jeg og mine tre gruppemedlemmer efter alt at dømme var de eneste ikke-medlemmer af sekten, som var til stede
* fordi Ruth Evensen under hendes tale direkte adesserede mig og de tre andre og bad os om at bringe et budskab videre til Danmark

Vi blev ved indgangen kropsvisiteret, og der blev under gudstjenesten placeret en sikkerhedsvagt lige bag vores stolerække.

Inden selve gudstjenesten gik i gang, blev vi først budt velkommen af Simon Peter Evensen. Ruth kom derefter ned og hilste på og spurgte venligt til, hvem vi var, og hvorfor vi var kommet. Vi forklarede sammenhængen, og hun sagde, at vi var meget velkomne (vi skriver projekt på RUC om fundamentalistisk kristendom).

Lige inden Simon Peter startede gudstjenesten, blev vi spurgt, om vi havde optageudstyr med, tydeligvis fordi de ikke ville tollerere, hvis vi optog under gudstjenesten.

Ruths sejrstale

Efter en times lovsang og en times prædiken ved Martin Bergsøe om postmodernismens og humanismens forfærdentligheder, tog Ruth ordet. Her er et lille udpluk, lettere sammenskrevet.

“Det er jo sjældent, at vi taler om Ungdomshuset her i Faderhuset. Men i dag vil jeg gøre en undtagelse,” sagde Ruth Eversen.

“I fem år har I finansieret den månedlige husleje på 60.000, som vi har skullet betale måned efter måned, mens huset var besat. Jeg er stolte af jer, og jeg vil gerne rose jer, for jeres udholdenhed. Faderhuset har sejret!” Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb.

“Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende – dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem – hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud.” Vild jubel og stor klapsalve.

“Medierne har hængt os ud. De autonome håner os, og påstår, at de forsvarer en kultur, som vi angriber. De kaster med sten og sætter ild til uskyldige menneskers biler, går i mod politiet og spærrer gaderne, så fødende kvinder på Nørrebro ikke kan komme på hospitalet. Undskyld mig, men hvis man opfører sig sådan, hvordan kan man så påstå, at man forsvarer en kultur? Det er ikke kultur, men bare Satan, der kæmper en håbløs kamp mod Gud.”

“Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?”

Ruth hævede stemmen mere og mere.

“Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!”

“Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed.”

Det var nu, at Ruth henvendte sig til os fire: “I gymnasieelever (Ruth Evensen tror åbenbart, at RUC er et gymnasium) kan godt gå ud og fortælle alle de andre, at det er sådan, det er.” Hun pegede ned på os. “Det er sådan vi er. Vores kraft vil forvandle Danmark!”

Atter henvendt til sektens medlemmer: “Det er klart, at når man oplever forfærdentlige ting, som det der sker på Nørrebro, så bliver man lidt bange. Men det skal I ikke være. Nørrebro har ikke en chance.”

Gudstjenesten sluttede med sejrsjubel, dans og kristne rocknumre om at kæmpe Guds kamp i denne verden.

Jeppe Kabell, kabell@gmail.com, www.mrkab.com, 5. marts 2007.

Journalister der er interesseret i en kommentar, kan sende Jeppe en mail med et telefonnummer.

Artiklen må spredes vidt og bredt, så længe indholdet ikke ændres, og så længe Jeppe Kabell og mrkab.com krediteres som kilde.”

Send den rundt i dit netværk, til pressen og politikerne.

Links:
Ritt til de unge: I har fået tilbud nok Politiken 9. marts 2007
Ritt bliver bestormet med breve Politiken 9. marts 2007
Nedrivningen af Ungdomshuset er fuldbragt Politiken 7. marts 2007
Faderhuset: Vi gør en god gerning Politiken 5. marts 2007

6 kommentarer til “Læs Jeppe Kabells notater af Ruth Evensen’s “sejrstale” til menigheden i Faderhuset. Jeppe Kabell fra RUC tog i mandag den 5 marts på eget initiativ tog ud i Faderhuset til gudstjeneste, hvor pressen ikke har adgang. Lad mig understrege på det kraftigeste, han på ingen måde sympatiserer med Faderhuset, tværtimod! Han var derude, fordi han skriver sociologiopgave om kristen fundamentalisme på RUC, men han blev vidne til en meget interessant tale af Ruth. Ruth Evensen’s “sejrstale” til menigheden i Faderhuset: “Dette er kun begyndelsen” mandag den 5 marts af Jeppe Kabell: Ruth Evensen jublede i sejrsrus til gårsdagens gudstjeneste i Faderhuset. De unge på Nørrebro er dæmonbesatte, men vi er lige nu vidne til at Gud sejrer over Satan. Næste skridt for Faderhuset er at bekæmpe praktiseret homoseksualitet, pædofili, pornografi, abort og satanisk legetøj. Hverken de autonome eller resten af Danmark kan undgå Guds kraft. Velkommen til Ruth Evensens virkelighed. I går var jeg til gudstjeneste i Faderhuset. Jeg fik hilst på Ruth Evensen, hendes søn Simon Peter og alle de andre i menigheden. Oplevelsen var især speciel fordi * det var første gudstjeneste efter Ungdomshuset blev ryddet * det var første gudstjeneste efter de massive uroligheder i København * der var et forholdsvist stort opbud af politi uden om kirken (men ingen demonstranter) * der var enormt meget sikkerhed ved indgangen og under gudstjenesten i form af et privat sikkerhedsbureau * jeg og mine tre gruppemedlemmer efter alt at dømme var de eneste ikke-medlemmer af sekten, som var til stede * fordi Ruth Evensen under hendes tale direkte adesserede mig og de tre andre og bad os om at bringe et budskab videre til Danmark Vi blev ved indgangen kropsvisiteret, og der blev under gudstjenesten placeret en sikkerhedsvagt lige bag vores stolerække. Inden selve gudstjenesten gik i gang, blev vi først budt velkommen af Simon Peter Evensen. Ruth kom derefter ned og hilste på og spurgte venligt til, hvem vi var, og hvorfor vi var kommet. Vi forklarede sammenhængen, og hun sagde, at vi var meget velkomne (vi skriver projekt på RUC om fundamentalistisk kristendom). Lige inden Simon Peter startede gudstjenesten, blev vi spurgt, om vi havde optageudstyr med, tydeligvis fordi de ikke ville tollerere, hvis vi optog under gudstjenesten. Ruths sejrstale Efter en times lovsang og en times prædiken ved Martin Bergsøe om postmodernismens og humanismens forfærdentligheder, tog Ruth ordet. Her er et lille udpluk, lettere sammenskrevet. “Det er jo sjældent, at vi taler om Ungdomshuset her i Faderhuset. Men i dag vil jeg gøre en undtagelse,” sagde Ruth Eversen. “I fem år har I finansieret den månedlige husleje på 60.000, som vi har skullet betale måned efter måned, mens huset var besat. Jeg er stolte af jer, og jeg vil gerne rose jer, for jeres udholdenhed. Faderhuset har sejret!” Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb. “Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende – dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem – hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud.” Vild jubel og stor klapsalve. “Medierne har hængt os ud. De autonome håner os, og påstår, at de forsvarer en kultur, som vi angriber. De kaster med sten og sætter ild til uskyldige menneskers biler, går i mod politiet og spærrer gaderne, så fødende kvinder på Nørrebro ikke kan komme på hospitalet. Undskyld mig, men hvis man opfører sig sådan, hvordan kan man så påstå, at man forsvarer en kultur? Det er ikke kultur, men bare Satan, der kæmper en håbløs kamp mod Gud.” “Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?” Ruth hævede stemmen mere og mere. “Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!” “Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed.” Det var nu, at Ruth henvendte sig til os fire: “I gymnasieelever (Ruth Evensen tror åbenbart, at RUC er et gymnasium) kan godt gå ud og fortælle alle de andre, at det er sådan, det er.” Hun pegede ned på os. “Det er sådan vi er. Vores kraft vil forvandle Danmark!” Atter henvendt til sektens medlemmer: “Det er klart, at når man oplever forfærdentlige ting, som det der sker på Nørrebro, så bliver man lidt bange. Men det skal I ikke være. Nørrebro har ikke en chance.” Gudstjenesten sluttede med sejrsjubel, dans og kristne rocknumre om at kæmpe Guds kamp i denne verden. Jeppe Kabell, kabell@gmail.com, www.mrkab.com, 5. marts 2007. Journalister der er interesseret i en kommentar, kan sende Jeppe en mail med et telefonnummer. Artiklen må spredes vidt og bredt, så længe indholdet ikke ændres, og så længe Jeppe Kabell og mrkab.com krediteres som kilde.” Send den rundt i dit netværk, til pressen og politikerne. Links: Ritt til de unge: I har fået tilbud nok Politiken 9. marts 2007 Ritt bliver bestormet med breve Politiken 9. marts 2007 Nedrivningen af Ungdomshuset er fuldbragt Politiken 7. marts 2007 Faderhuset: Vi gør en god gerning Politiken 5. marts 2007”

  1. Tjah,

    Jeg har fået den tanke, at det i grunden er underligt at en lille kristen sekt har så mange penge til lige at købe en grund i København og så påtænke at bygge nyt i en ruf.

    Det skurer lidt i mine ører.

    Hvor kommer de penge fra ?

  2. Din egen mening er undtagelsesvis helt skjult. Og dog. Jeg fornemmer en vis skepsis overfor faderhuset og dermed sympati overfor ungeren. Er det helt forkert?

    Jeg kan ikke helt gøre op med mig selv om det der med Faderhuset er noget du skriver for at provokere Hans eller Ivo. Eller måske dem begge to. I Faderhuset kan man sikkert spille tennis og prise herren mens man håber at ingen optager video som vises på nettet. Eller har jeg misforstået det hele?

    Skat eller ej? Mig bekendt betaler kirker ingen skat – heller ikke scientology sÃ¥ hvorfor skulle Faderhuset sÃ¥ gøre det.

    Jeg er mest ked af at ungdomshuset må lukke. Ikke fordi jeg selv har kommet der, men fordi det er synd for de unge at vi fratager dem et fristed. Hvordan kan du som erklæret radikal mene det du gør?

  3. Jeg bryder mig grundlæggende ikke om udenomsparlamentariske metoder – heri har du ret! Men ellers ved jeg ikke hvad du hentyder til.. Bondam & co. er ikke min kop te i denne sag! TÃ¥beligt at sælge til en kristen fudamentalistisk sekt. Og tÃ¥beligt at lade et gammelt, men stadig lys levende, medborgerhus med stolte traditioner blive til en ruin pÃ¥ den mÃ¥de. Jeg synes at politikerne er nogle vendekÃ¥ber som løber fra en aftale med de unge. Basalt set har politikerne efter min mening spillet fallit ved ikke at kunne magte deres hÃ¥ndværk. Det ville have været en kæmpe fordel for de fleste borgere i København hvis politikerne havde evnet at finde en politisk løsning med de unge. Politikerne ynder at gøre alt op i penge; og nÃ¥r det økonomiske regnestykke gøres endeligt op kommer al balladen til at koste København 10 eller 100 gange mere end en politisk løsning. TÃ¥beligt pÃ¥ alle mÃ¥der!

  4. Pingback: Portfolio 2

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.