Kategorier
Generelt Politik

nu-dages-det-for-israel

Måske går staten Israel lysere tider i møde. Tider hvor staten Israel i ord og handling begynder at agere som et demokrati. Tider hvor borgere af ikke jødisk oprindelse i staten Israel nyder samme rettigheder og kun har samme pligter som andre israelere. Tider hvor staten Israel overholder internationale demokratiske spilleregler.

Tider hvor al kritik af staten Israels politik og handlinger ikke pr. automatik nedgøres som antiisraelsk, antizionistisk eller antisemitisk. Det internationale samfund skal ikke undskylde sig når staten Israel ulovligt erhverver sig atomvåben. Det internationale samfund skal ikke undskylde sig når staten Israel utallige gange sidder FN overhørig. Det internationale samfund skal ikke undskylde sig når staten Israel foretager ulovlige aktioner i udlandet, urimeligt slår uskyldige mennesker i ihjel, ulovligt fortrænger andre mennesker fra deres jord, huse og levebrød. Den kritik er ikke nødvendig at undskylde eller fjerne.

Til alle dem som kalder disse ytringer for antiisraelske eller ligefrem antisemitiske, vil jeg sige følgende: Hvorfor skal jeg lytte til dig, som ikke følger demokratiske spilleregler? Hvorfor skal jeg lytte til dig, når du ikke respektere grundlæggende menneskerettigheder? Hvorfor skal jeg lytte til dig, som ulovligt går ind for et stor Israel og en udvidelse af de jødiske bosættelser i de besatte områder? Hvorfor skal jeg lytte til dig, som har glemt at det var med det internationale samfunds mellemkomst at staten Israel kom til eksistens? Hvorfor skal jeg lytte til en som kun i formen er demokrat men på alle andre måder hylder det autoritære overherredømme? Hvorfor har det antidemokratiske forsyn forrang?

Min kritik forstummer den dag staten Israel oprigtigt søger freden og opnår den. Israels ven og beskytter USA kunne sagtens gennemtvinge freden, men den politiske vilje er sørgeligt nok ikke tilstede. Kigger man på staten Israels fremfærd og politik kunne man få den tanke at staten Israel slet ikke ønsker fred, for hvem er det egentlig som freden ville tjene?

Så længe staten Israel kalder alle statsløse palæstinensere terrorister, så længe vil Israel kunne terrorisere disse mennesker, behandle dem som forbrydere uden rettigheder, fratage disse mennesker alt hvad de ejer i retfærdighedens navn.

Israels præmiereminister Sharon, som igennem næsten hele sin regeringstid har haft solid opbakning i befolkningen til den førte kolonipolitik, vakler pga flere skandaler. Lad os håbe at de demokratiske kræfter i Israel som arbejder for fred og samarbejde igen får rod i befolkningen.

Det sørgelige er egentlig at staten Israel giver sig ud for at være et demokrati. Israel, som ofte kaldes det eneste demokrati i mellemøsten, bliver mindre og mindre demokratisk ifølge Le Monde diplomatique “Sociale angrep i sikkerhetens navn” fra marts 2004. Men måske er der lys forude – håbet er lysegrønt.

Sharon tæt på tiltale i korruptionssag Politiken 28. marts 2004

Sharon to meet Bush on Gaza pullout plan on April 14 HAREETZ.com 27. marts 2004

Fogh fordømmer Israels likvidering af Hamas-leder Politiken 23. marts 2004

Iskold matematik Information 23. marts 2004

’Sharon har åbnet Helvedes porte’ Information 23. marts 2004

Annan fordømmer drab på Yassin Politiken 22. marts 2004

USA: Israel har ret til at forsvare sig Politiken 22. marts 2004

Palæstinensere erklærer krig efter drab på Hamas-leder Politiken 22. marts 2004

Sharon vil have én million jøder til Israel Politiken 15. marts 2004

14 palæstinensere dræbt under israelsk indtrængen i Gaza Politiken 7. marts 2004

Blodig lørdag i Mellemøsten Pollitiken 6. marts 2004

Flertal af israelere ønsker Sharon ud Politiken 5. marts 2004

Soldier arrested in Jewish terror case Haaretz.com 5. marts 2004

Ariel Sharon’s wall vittighedstegning fra The Guardian 13. februar 2004

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi