Hvad er det? Hvad er det for et begreb? Er det teologisk eller juridisk eller moralsk eller bare politisk? Hvis du sprger juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen kunne han sikkert polemisk finde p at sige flgende: ”Det er meget fint alt sammen, det der, med at prve at give definitioner p dette og hint. Men ordet ’retfrdig’ er jo et fuldstndigt indholdstomt ord. Og det m vi jo give gamle kloge Alf Ross ret i. Og krig er vel aldrig retfrdig! Dette begreb ’retfrdig krig’ giver jo alts derfor slet ingen juridisk mening. Men man kan jo slynge om sig med definitioner alt det man vil.”
Jeg ved ikke om det er get op for gamle kloge Gorm Toftegaard Nielsen, at opgret med retspositivismen er sat ind for lnge siden. Og slaget ogs er tabt for lnge siden. I alle grene af videnskaben og videnskabsteorien skal man lede overordentlig lnge efter de logiske positivister. Nr stvet har lagt sig, m selv danske jurister vel indse, at juraen er en del af samfundsvidenskaben og ikke lngere tilhrer den hrde eksakte naturvidenskab.
Baggrunden for den positivistiske moralfilosofi, som stadig er tankegods hos forfrdelig mange af vor tids tnkere, er den overbevisning, at der ikke findes, og i flge sagens natur ikke kan findes, nogen objektiv, almengyldig moral. Der er alts ikke noget absolut referencepunkt. Nietzsches bud om Gud som en illusion er en tankens realitet i dag.
Det er vel hysterisk morsomt, at udviklingen af miljrettigheder, dyre rettigheder og menneskerettigheder uafviseligt tilsiger noget andet. P forunderlig vis gives visse naturlige rettigheder og vrdier, som det ikke gr at mane i jorden! Indianere i Sydamerika som kmper imod olieforurening i deres omrde fra multinationale selskaber. Danskere som ikke vil have smidt nglen vk til deres isolationsfngsel. Mennesker og politikere verden over finder sammen omkring helt grundlggende rettigheder og vrdier. Det sker p trods af geografi, etnisk oprindelse, kultur, religion og politisk tilhrsforhold.
Nr man i filosofien er kommet frem til, at retfrdighed i det mindste m betyde, at lige forhold skal behandles lige, og ulige forhold ulige, kan man vel nppe sige, at de er get for vidt.
Uenighed omkring det prcise indhold og forstelsen af forskellige rettigheder og vrdier svkker i realiteten ikke en opfattelse om visse naturgivne rettigheder. Selv i den rigtige videnskab er der beviseligt et konstant behov, for at kigge p forudstninger og prmisser med kritiske jne. Videnskabsteorien har her stor og vrdifuld betydning. Vor egen beskedne Niels Bohr undervurderede ikke betydningen af det erkendelsesteoretiske grundlag. Altid i menneskehedens historie er der gjort krav p diskussion af det fundamentale. Levende vrdier og rettigheder er modstandsdygtige i tiden.
Kernen i de forskellige vrdier og rettigheder er der da ofte heller ingen tvivl om. Og jurister m vel snart til at finde sig i, at tingene er blevet endnu mere omskiftelige i juraen end i kridttiden. Og jurister m vel se at finde sig i, at det ikke kun er dem som har patent p at fastlgge indholdet af forskellige retlige standarder, som f.eks. retten til livet. Mske er det i virkeligheden videnskabelig smlighed og snvert syn som gr sig gldende hos jurister og fariser, nr de ikke bryder sig om de uhndgribelige fundamentale rettigheder som skyder op som paddehatte i en muggen lovgivning.
