Den vemodige kvinde hvis tro på livet langsomt blegnede til gavn for alle som læser og forstår dansk. Jeg er vild med Tove Ditlevsens sensibilitet. Hendes smerte og hendes glæde stråler ud af hendes tekster. Hun er på en gang rørende, vedkommende og noget så elskelig, som ikke mange andre. Her er et eksempel..
En Kvindes frygt Vi elsker hinanden, og alting er godt,
over dagene råder kun du,
men måske skal du elske en anden kvinde engang,
der ikke er født endnu. Du sir jeg er sød, og du kysser min mund;
jeg stryger dit mørke hår,
men af alt jeg ved er det sikreste det,
at lykken skal knuses af år. Og alt det du elsker og knæler for nu
og drømmer og længes og ved,
skal visne og falme og svinde og dø
i glemsels uendelighed. Du stirrer dig blind i den lysende nat
på min ungdom og alt det du ser,
men imellem os står, hvad du ikke kan se,
en ganske ung pige og ler. Hun er yngre end jeg, for endnu er hun kun
som en strofe i moderens sind,
men hun vokser sig op til dit hjerte en dag
og gør dig beruset og blind. Der er mænd, der skal gå ad en tankeløs vej
og plukke de blomster der står,
og lykkeligst de der, endnu ikke født,
først plukkes om tyve år. Ak, knæl for min ungdom, der lever i nat,
så kort som en sommerfugls leg,
og kys mig og elsk mig og kast mig så bort
i den skygge der følger din vej. Jeg har elsket en mand med et hjerte som dit,
derfor ved jeg lidt mere end du,
og jeg skælver af angst for den kvindes magt,
der ikke er født endnu. Taget fra “Tove Ditlevsen – Udvalgte Digte” 2. udg. Gyldendal 1980 Tove Ditlevsen DR drill.dk
Tove Ditlevsen Det Kongelige Bibliotek

Den vemodige kvinde hvis tro på livet langsomt blegnede til gavn for alle som læser og forstår dansk. Jeg er vild med Tove Ditlevsens sensibilitet. Hendes smerte og hendes glæde stråler ud af hendes tekster. Hun er på en gang rørende, vedkommende og noget så elskelig, som ikke mange andre. Her er et eksempel..

En Kvindes frygt

Vi elsker hinanden, og alting er godt,
over dagene råder kun du,
men måske skal du elske en anden kvinde engang,
der ikke er født endnu.

Du sir jeg er sød, og du kysser min mund;
jeg stryger dit mørke hår,
men af alt jeg ved er det sikreste det,
at lykken skal knuses af år.

Og alt det du elsker og knæler for nu
og drømmer og længes og ved,
skal visne og falme og svinde og dø
i glemsels uendelighed.

Du stirrer dig blind i den lysende nat
på min ungdom og alt det du ser,
men imellem os står, hvad du ikke kan se,
en ganske ung pige og ler.

Hun er yngre end jeg, for endnu er hun kun
som en strofe i moderens sind,
men hun vokser sig op til dit hjerte en dag
og gør dig beruset og blind.

Der er mænd, der skal gå ad en tankeløs vej
og plukke de blomster der står,
og lykkeligst de der, endnu ikke født,
først plukkes om tyve år.

Ak, knæl for min ungdom, der lever i nat,
så kort som en sommerfugls leg,
og kys mig og elsk mig og kast mig så bort
i den skygge der følger din vej.

Jeg har elsket en mand med et hjerte som dit,
derfor ved jeg lidt mere end du,
og jeg skælver af angst for den kvindes magt,
der ikke er født endnu.

Taget fra “Tove Ditlevsen – Udvalgte Digte” 2. udg. Gyldendal 1980

Tove Ditlevsen DR drill.dk
Tove Ditlevsen Det Kongelige Bibliotek