En dag, da jeg således var træt af at følge den jordiske rejses stejle sti og vandre afsted som en beruset gennem livets mørke katakomber, løftede jeg langsomt mine livstrætte øjne,omgivet af store, blålige rande, mod det konkave firmament, og jeg, der var så ung, vovede at trænge ind i himlens mysterier.
Da jeg ikke fandt hvad jeg søgte, løftede jeg mit forvirrede øjenlåg endnu højere, højere endnu, indtil jeg fik øje på en trone, dannet af menneskelige ekskrementer og guld, hvor han, der selv titulere sig Skaberen, tronede med et idiotisk hovmod, med kroppen dækket af et ligklæde af uvaskede hospitalslagner! I sin ene hånd holdt han en død mands rådne krop og førte den skiftevis fra øjnene til næsen og fra næsen til munden; når han nåede munden, kan man gætte sig til hvad han gjorde.
Uddrag fra Maldorors Sange, Comte de Lautréamont (Isidore Ducasse) 1868, oversat af Lars Bonnevie 1986, Nansensgade Antikvariat, København 1986, ISBN 87-88 211-12-4.
Til Andreas
