Skræmte fasaner trykker sig mod jorden – før de farer op mod himlen. Hvorfor har Regeringen med Statsministeren i spidsen behov for at trykke sig til jorden?

Hvordan kan Danmark, som en støtte for USA, gå i krig mod Irak på et andet grundlag end USA? Jeg spørger bare – hvordan, kan det lade sig gøre?

Først udgjorde Irak en trussel mod verdensfreden som terrorist base umiddelbart efter 9/11 2001. Sammen med lande som Afghanistan var Irak en del af ondskabens akse.

Lidt senere kom den eneste ene saglige og politiske grund fornyet frem – Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben og trods af FN’s våbeninspektionsregime – som statsministeren sammen med premierminister Blair, præsident Bush ved adskillige lejligheder har brugt som den altovervejende begrundelse for Krigen i mod Irak.

Her var der et fast og alvorligt politisk håndtag over for Irak. ” Fogh: Vi er overbeviste om, at regimet i Irak i dag besidder masseødelæggelsesvåben og missiler.”, FT14. nov. 2002. Irak var en trussel imod verdensfreden på grund af sin besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Vi almindelige danskere sad og skælvede ved aviser og tv skærme når budskabet om Iraks masseødelæggelsesvåben og de implicitte forfærdelige konsekvenser tonede ud i medierne fra vor egen udenrigsminister og statsministers mund.

Nu siger man fra Regeringens side om end ikke direkte, at der ingen skræmmekampagne var over for befolkning og Folketing med hensyn til Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben op til Folketingets beslutning om at gå i krig. Regeringens beslutning var politisk og kom et helt andet sted fra.

Statsminister Andersen Fogh Rasmussen slår sammen med Regeringen nu bare fast at krigen mod Irak var et godt magtpolitisk redskab – selv om alle fredelige midler netop ikke var udtømt ifølge et flertal i FN’s Sikkerhedsråd. Det er et helt grundliggende princip i FN at alle fredelige midler skal være udtømte før end militære magtmidler kan komme på tale.

Et klart flertal i FN’s Sikkerhedsråd anbefalede at give Hans Blix yderligere tid til at færdiggøre sit arbejde. Hvad var det som hastede sådan? Irak udgjorde på daværende tidspunkt ikke en overhængende fare for international fred og sikkerhed. Irak var i forvejen i knæ p.g.a. bl.a. FN’s sanktioner. Hvorfor havede Danmark så travlt med komme med at komme i gang med en intervention, som af nogen betegnes som en skændig selvtægtshandling, sammen med USA – hvis det ikke var p.g.a. frygten for masseødelæggelsesvåben?

Regeringen handlede altså alene på sit helt eget grundlag på vegne af et ubeslutsomt Sikkerhedsråd i FN. Jeg ved ikke hvor den danske Regering henter sin ret til at erklære angrebskrig mod andre lande.

Jeg ved ikke om Regeringen er klar over det, men FN’s sikkerhedsråd er den øverste myndighed i sådanne sager. Det tilkommer ikke den danske Regering egenhændigt at håndhæve FN’s resolutioner uden om FN’s Sikkerhedsråd. Og Danmark har ifølge folkeretten ingen ret til at starte angrebskrige mod andre lande med eller uden grund. Det manglende krigsgrundlag forværre kun denne historiske fadæse i dansk udenrigspolitik.

Måske har Regeringen og de øvrige partier bag beslutningen om krigen mod Irak sit helt eget Sikkerhedsråd uden om andre lande.

Krigsgrundlaget handlede naturligvis også om oplysninger som offentligheden ikke havde eller har adgang til. Det er fortrolige informationer af militær og efterretningsmæssig betydning.

Måske har den danske Regering haft adgang til nogle helt specielle efterretninger som de ikke havde adgang til i USA og England! De særlige danske efterretninger vil offentligheden formentlig gerne delagtiggøres i.

Så vi kan sikre os at Danmark er en duks når vi fører krig imod andre lande i modsætning til de slemme lande i alliancen som USA og England. Regeringer i USA og England må nu lide den tort at skulle stå til regnskab for deres handlinger ved at tåle en undersøgelse af krigsgrundlaget.

Politisk ansvar og demokratisk åbenhed er ikke noget som vi bruger i Danmark. Det er slet ikke nødvendigt. Vi ved og gør nemlig altid bedre end de andre. Om ikke andet, så er vi bedre til at trykke os til jorden når det kommer til stykket.

Hvis det virkeligt forholdt sig sådan som Statsministeren siger, hvorfor kæmpede Regeringen så med næb og klør for at krigsgrundlaget skulle udelades ved den kommende Irak-høring i næste måned?

Det er en snu fasan som klemmer sig i marken. Du kan ligge, løbe eller flyve, men du kan ikke gemme dig, lille fasankok.

Efterretningsmand smidt ud efter avisudtalelser Politiken 19. marts 2004
Ny tvivl om regeringens grundlag for Irakkrigen Politiken 7. marts 2004
Blix: Blair manglede kritisk sans Politiken 6. marts 2004
Hemmelige Irak-kilder skal frem Information 18. februar 2004
Blix doubts on Iraq intelligence BBC 8. februar 2004
Bush i nyt forsvar for krig Politiken 8. februar 2004
Blix: Blair overdrev Politiken 8. februar 2004
Blair: Jeg tog fejl om Iraks forbudte våben Politiken 5. februar 2004
Mere opmærksomhed omkring danske efterretningskilder Politiken 4. februar 2004
Holger K. beskylder Fogh for citatfusk Politiken 4. februar 2004
Bush og Blair vil – Fogh vil ikke DR 3. februar 2004
Fogh udelukker Irak-undersøgelse Politiken 3. februar 2004
Dansk Irak-kommission Information 3. februar 2003
Iraq WMD inquiry details unveiled BBC 3. februar 2004

Skræmte fasaner trykker sig mod jorden – før de farer op mod himlen. Hvorfor har Regeringen med Statsministeren i spidsen behov for at trykke sig til jorden?

Hvordan kan Danmark, som en støtte for USA, gå i krig mod Irak på et andet grundlag end USA? Jeg spørger bare – hvordan, kan det lade sig gøre?

Først udgjorde Irak en trussel mod verdensfreden som terrorist base umiddelbart efter 9/11 2001. Sammen med lande som Afghanistan var Irak en del af ondskabens akse.

Lidt senere kom den eneste ene saglige og politiske grund fornyet frem – Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben og trods af FN’s våbeninspektionsregime – som statsministeren sammen med premierminister Blair, præsident Bush ved adskillige lejligheder har brugt som den altovervejende begrundelse for Krigen i mod Irak.

Her var der et fast og alvorligt politisk håndtag over for Irak. ” Fogh: Vi er overbeviste om, at regimet i Irak i dag besidder masseødelæggelsesvåben og missiler.”, FT14. nov. 2002. Irak var en trussel imod verdensfreden på grund af sin besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Vi almindelige danskere sad og skælvede ved aviser og tv skærme når budskabet om Iraks masseødelæggelsesvåben og de implicitte forfærdelige konsekvenser tonede ud i medierne fra vor egen udenrigsminister og statsministers mund.

Nu siger man fra Regeringens side om end ikke direkte, at der ingen skræmmekampagne var over for befolkning og Folketing med hensyn til Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben op til Folketingets beslutning om at gå i krig. Regeringens beslutning var politisk og kom et helt andet sted fra.

Statsminister Andersen Fogh Rasmussen slår sammen med Regeringen nu bare fast at krigen mod Irak var et godt magtpolitisk redskab – selv om alle fredelige midler netop ikke var udtømt ifølge et flertal i FN’s Sikkerhedsråd. Det er et helt grundliggende princip i FN at alle fredelige midler skal være udtømte før end militære magtmidler kan komme på tale.

Et klart flertal i FN’s Sikkerhedsråd anbefalede at give Hans Blix yderligere tid til at færdiggøre sit arbejde. Hvad var det som hastede sådan? Irak udgjorde på daværende tidspunkt ikke en overhængende fare for international fred og sikkerhed. Irak var i forvejen i knæ p.g.a. bl.a. FN’s sanktioner. Hvorfor havede Danmark så travlt med komme med at komme i gang med en intervention, som af nogen betegnes som en skændig selvtægtshandling, sammen med USA – hvis det ikke var p.g.a. frygten for masseødelæggelsesvåben?

Regeringen handlede altså alene på sit helt eget grundlag på vegne af et ubeslutsomt Sikkerhedsråd i FN. Jeg ved ikke hvor den danske Regering henter sin ret til at erklære angrebskrig mod andre lande.

Jeg ved ikke om Regeringen er klar over det, men FN’s sikkerhedsråd er den øverste myndighed i sådanne sager. Det tilkommer ikke den danske Regering egenhændigt at håndhæve FN’s resolutioner uden om FN’s Sikkerhedsråd. Og Danmark har ifølge folkeretten ingen ret til at starte angrebskrige mod andre lande med eller uden grund. Det manglende krigsgrundlag forværre kun denne historiske fadæse i dansk udenrigspolitik.

Måske har Regeringen og de øvrige partier bag beslutningen om krigen mod Irak sit helt eget Sikkerhedsråd uden om andre lande.

Krigsgrundlaget handlede naturligvis også om oplysninger som offentligheden ikke havde eller har adgang til. Det er fortrolige informationer af militær og efterretningsmæssig betydning.

Måske har den danske Regering haft adgang til nogle helt specielle efterretninger som de ikke havde adgang til i USA og England! De særlige danske efterretninger vil offentligheden formentlig gerne delagtiggøres i.

Så vi kan sikre os at Danmark er en duks når vi fører krig imod andre lande i modsætning til de slemme lande i alliancen som USA og England. Regeringer i USA og England må nu lide den tort at skulle stå til regnskab for deres handlinger ved at tåle en undersøgelse af krigsgrundlaget.

Politisk ansvar og demokratisk åbenhed er ikke noget som vi bruger i Danmark. Det er slet ikke nødvendigt. Vi ved og gør nemlig altid bedre end de andre. Om ikke andet, så er vi bedre til at trykke os til jorden når det kommer til stykket.

Hvis det virkeligt forholdt sig sådan som Statsministeren siger, hvorfor kæmpede Regeringen så med næb og klør for at krigsgrundlaget skulle udelades ved den kommende Irak-høring i næste måned?

Det er en snu fasan som klemmer sig i marken. Du kan ligge, løbe eller flyve, men du kan ikke gemme dig, lille fasankok.

Efterretningsmand smidt ud efter avisudtalelser Politiken 19. marts 2004

Ny tvivl om regeringens grundlag for Irakkrigen Politiken 7. marts 2004

Blix: Blair manglede kritisk sans Politiken 6. marts 2004

Hemmelige Irak-kilder skal frem Information 18. februar 2004

Blix doubts on Iraq intelligence BBC 8. februar 2004

Bush i nyt forsvar for krig Politiken 8. februar 2004

Blix: Blair overdrev Politiken 8. februar 2004

Blair: Jeg tog fejl om Iraks forbudte våben Politiken 5. februar 2004

Mere opmærksomhed omkring danske efterretningskilder Politiken 4. februar 2004

Holger K. beskylder Fogh for citatfusk Politiken 4. februar 2004

Bush og Blair vil – Fogh vil ikke DR 3. februar 2004

Fogh udelukker Irak-undersøgelse Politiken 3. februar 2004

Dansk Irak-kommission Information 3. februar 2003

Iraq WMD inquiry details unveiled BBC 3. februar 2004