For relativt lang tid siden måtte de allierede potentater indse, at der ikke kunne etableres nogen substantiel forbindelse mellem den uhyrlige terrorisme dåd den 11/9 2001 i New York og Irak. Nu viser det sig at USA’s egen indsatte våbeninspektør David Kay, som lige har trukket sig tilbage, heller ikke vil være ved de påståede masseødelæggelsesvåben i Irak.
Hvilke argumenter er der efterhånden tilbage for Regeringerne i USA, England og Danmark?
Jeg kan undre mig over at David Kay’s tilbagetrækning i sig selv ikke giver anledning til nærmere undersøgelse og refleksion hos den danske Regering. En regering som hver gang der forsvinder et argument for krigen må finde en ny taburet at sidde på.
Efterhånden er der kun humanitære grunde tilbage – altså det med at Saddam Hussein var en frygtelig despot og tyran, og at USA og de allierede, herunder Danmark, gjorde verden en tjeneste ved fjerne ham – her vil jeg nøjes med at henvise til Kenneth Roth og Human Rights Watch årsrapport som lige er udkommet.
Irakkrigen kan ikke kaldes humanitær Politiken 26. januar 2004
War in Iraq: Not a Humanitarian Intervention Kenneth Roth HRW World Report 2004
The Law of War in the War on Terror Kenneth Roth Foreign Affairs, January/February 2004