Kategorier
Generelt Politik

er-statsg%c3%a6lden-et-problem-og-for-hvem

Man kan ogs sprge: Er der krise i parforholdet Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ? Det indtryk kan man ungteligt f ved at se p pressens dkning af de to partiers landsmder. Den fremtrdende socialdemokrat – og mske kommende partileder – Frank Jensen er i flere aviser blevet citeret for at sige, at “det kan vre besvrligt med de radikale, men det er umuligt uden” (I virkeligheden er det et citat fra Anker Jrgensen, fra dengang han var statsminister).

Diskussionen mellem partierne handler ikke mindst om statsglden. Et emne der er s komplekst, at det er umuligt at forene med landsmdedebatter og politisk retorik, uden at man mister mange vigtige nuancer. Men hvis man anskuer et parforhold ogs som et sprgsml om praktisk arbejdsdeling, s gr det vel egentligt meget godt mellem de to tidligere regeringspartier.

Socialdemokraterne tager sig mest af en stadigt mere krvende befolkning i forhold til de offentlige udgifter. Det Radikale Venstre tager sig af den mere bekymrede del af befolkningen i forhold til finansieringen.

Jelved og Lykketoft har imidlertid en flles fjende som forener dem: skattestoppet. I virkeligheden et stop for en masse mulige omlgninger p finansloven.

Taberne i det “spil” er smbrnsfamilier, studerende, alle som bor til leje og alle som bruger offentlige transportmidler. Der er nemlig tale om takstforhjelser p daginstitutioner, skattelettelser som er s lave for lavindkomstgrupper, at de udhules af prisstigninger, takstforhjelser p offentlig transport og accept af lejeforhjelser baseret p spekulation i afkastberegninger. Derimod prmieres den velbjrgede middelklasse gennem skattesnkningerne og opbremsning i ejerboligbeskatningen, ligesom pensionister begunstiges srligt.

Politik handler i hj grad om omfordeling. De konservative ved dette. Derfor erklrede den konservative Charlotte Dyremose da ogs ved et mde den 31. oktober p Handelshjskolen i Kbenhavn, at vi m have et nyt og anderledes skattestop efter nste valg. Formentlig i forret 2005.

Ved bde at udhule og fastlse indtgtsiden betyder skatte-omlgnings-stoppet, at hvis mlene for 2010 skal ns, s tvinges vi ud i massive offentlige nedskringer, s lnge beskftigelsen udvikler sig ugunstigt. Beskftigelsen er derfor vigtigere end statsglden.

Mlstningen om en yderligere halvering af statsglden i dette tir ligesom i det forgangne tir gav mening fr skattestoppet som en ambitis mlstning. Nu virker det helt grotesk. Srligt set i lyset af den lave rente og den bde historisk og internationalt set lave statsgld. Men det er “genialt” af regeringen, vurderet ud fra liberalistiske ideer, at fraskrive sig det ene konomisk-politiske instrument efter det andet. Devalueringer, rentesnkninger, skattestigninger, inflationsskabende lavere arbejdslshed og meget andet er udelukket.

Tilbage str valget mellem langsommere afvikling af statsglden og offentlige besparelser. Ansvaret for de upopulre konsekvenser deraf ptager regeringen sig imidlertid ikke. Det er kommunerne, der tager sig af besparelserne, og det er virksomhederne, der afskediger folk, henviser V og K til. Det er bde inkompetent og uansvarligt.

Ved at fre en sdan politik vil regeringen, s lnge den nuvrende ledelse sidder i Venstre, trkke fronterne meget skarpt op. Det bringer socialdemokrater og Danmarks social-liberale parti, vi radikale, sammen.

Boye Haure, radikal folketingskandidat

x B

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi