Kategorier
Mad

kokossuppe-med-kylling

8 graders varme i dag. Det er hundekoldt. Om mindre en 1 uge er det maj mned. Hvornr mon det bliver rigtig forr?
Kokusmlksuppe med kylling er en af mine favoritter til at varme kroppen og sjlen p. Her er en opskrift tyvstjlet fra Hanne Holms fantastiske “Mit THAIKKKEN”:

En dejlig og fyldig suppe, der smager bldt, sdt og lidt syrligt.
Kokossuppen er nem at lave og vkker normalt stor begejstring. Lav evt. suppen i forvejen og varm den op lige fr servering.

  • 250 g strimlet kyllingekd
  • 2-3 dl vand eller bouillon
  • 2 spsk galanga, finthakket
  • 2 tsk hvidlg, finthakket
  • 10 sorte peberkorn
  • 1 spsk korianderrod, finthakket
  • 1 stilk citrongrs, fintsnittet
  • 2 skalottelg, finthakkede
  • 2 kaffir limeblade, hele
    2-3 rde chili, skret i ringe og renset for kerner
    1 ds kokosmlk (400 ml)
    2 spsk fiskesovs
  • 2 spsk Iime- eller citronsaft
  • korianderblade og fintstrimlede kaffir limeblade til pynt

Krydderierne hakkes og stdes grundigt i en morter, til de er blevet til en pasta. En lille blender (en hurtighakker) kan bruges i stedet for en morter, brug lidt vand for at lette processen.

Vandet eller bouillonen opvarmes til kogepunktet i en gryde, og pasta (krydderierne), kyllingekd og limeblade blandes i under omrring.

Nr kyllingekdet er gennemkogt, tilsttes chilierne og kokosmlken under
omrring.

Lad suppen simre uden lg og under opsyn i ca. 10minutter.

Smag til med fiskesovs og lime- eller citronsaft.

Pynt med friske korianderblade, fintstrimlede kaffir limeblade og evt. flere chili-ringe. Serveres straks

Kategorier
Kampsport Nyheder Poesi Spiritualitet

fra-noget-til-ingenting-og-tilbage-igen

Jeg giver slip for at lande i ingenmandsland.

Himmel og jord er t.
Cirklen og firkanten er ens.

Ndvendigvis skilles de uden anstrengelse.
Frst grnsels stilhed, s bevgelse uden ende.

Det giver ingen mening at tale om form eller formlshed.
Substans eller ikke substans – hvad er forskellen?

Krop, energi og sind – hvad er det?
Jeg er bare en kanal for naturens krfter.

Mit sind driver og fylder formen.
Tom men fuld, udfyldes universet.

Jeg str i centret.
Ser mesteren og tjeneren arbejde.

Nr vi ikke tilbyder nogen modstand,
mdes vi med ingen modstand.

Mirakler og Mysterier.
Hverdags ting bydes velkommen som en ven.

Jeg har ikke noget sind som er mit.
Over tid, faler dette ogs vk.

Perfektion i imperfektion.
Imperfektion i perfektion.

Det virker som om jeg er her, men det er jeg ikke.
Jeg er ikke, men jeg er lige her.

Andre kan ikke fatte det.
Jeg kan ikke begribe det heller.

Naturligvis – er det ok.

( Digt om befrielsen af sindet, hjertet og intentionen “Shen, Xin & Yi” i ndeligt arbejde som: Stende Meditation, Qigong, Neigong, Neijia og Taiji )

Kategorier
It

installation-af-raspbian-image-paa-sd-kort-i-mac-os-x-til-raspberry-pi-3

Installation af Raspbian Jessie OS til Raspberry Pi 3 micro computer p et SD kort p Mac OS X

Raspberry Pi 3
Raspberry Pi 3

Forudstninger:
Raspberry Pi (Den nye Raspberry Pi 3 kan fs hos

raspberrypi.dk )
SD kort ( minimum 8 GB SDHC Card, class 10 )
Mac OS X 10 Computer med SD kort lser

Husk at det godt kan betale sig at kbe et godt Class 10 micro SD-kort ( minimum 8 GB ). Det er vigtigt at kvaliteten af  kortet er i godt mht. holdbarhed og skrivehastighed.

Srg ogs at f den rigtige strmforsyning til din Raspberry Pi 3, da den trkker lidt mere strm (2,5 amp) end den gamle Raspberry Pi pga. den hurtigere ARMv8 QUAD Core 64bit Processor (1.2GHz) med 1GB RAM on board og de sultne 4 USB porte.

1. Download Raspian Jessie fra raspberry.org’s hjemmeside: https://www.raspberrypi.org/downloads/raspbian/

Du kan vlge imellem 2 versioner. Hvilken version du foretrkker er op til dig og dit projekt. Du kan vlge imellem en desktop version eller en LITE version uden desktop.

Verificer dit image .zip fil efter download med SHA ved at bne app “Terminal” i Mac OS X og skriv:

 # openssl sha1 sti_til_fil.img.zip

Bemrk: I Mac OS X kan du altid trkke din raspian-jessie.zip fil til app “Terminal” vindue for f stien til .zip filen.

Check at SHA-1 tallet passer med det fra raspberrypi.org’s hjemmeside.

Unzip raspian-jessie.zip filen ved at dobbeltklikke p den, s du fr en raspian-jessie.img fil.

2. Download og formater dit nye SD kort med SDformatter til Mac:
https://www.sdcard.org/downloads/formatter_4/eula_mac/index.html

  • Åbn app “SDFormatter”
  • Vlg “Overwrite format”
  • NB! Vr sikker p at du har valgt dit SD kort – og ikke noget andet!
  • Klik “Format” for at overskrive og formatere dit SD-kort i FAT32 til Raspian Jessie

3. Åbn app “Terminal” og skriv:

# diskutil list

Identificer disk (ikke partition) p dit SD kort. f.eks. disk3 ( og ikke rdisk3)

# diskutil unmountDisk /dev/disk?

for at unmounte din disk for at kunne overskrive den med flgende komando:

# sudo dd bs=1m if=sti_til_fil.img of=/dev/rdisk?

NB! Det tager et godt stykke tid og du fr ikke besked fr processen er frdig.

4. Skub SD kortet ud og st det i din Raspberry Pi 3, forbind alle andre kabler og st strmforsyningen til for at starte din nye Raspberry Pi 3 med Raspian Jessie.

5.  Efter Raspian Jessie er startet up ( booted ) og du er forbundet til Internet via ethernet eller wifi ( Raspberry Pi 3 har wifi onboard ) skriver du flgende i terminalen:

 # sudo apt-get update; sudo apt-get upgrade

Svar troligt ja til alle opdateringer og opgraderinger som Raspian Jessie sprger om. Nr opdateringen er frdig genstarter du:

# sudo reboot -h now

Efter genstart skriver du flgende i terminal for at configurere din Raspberry Pi 3:

# sudo raspi-config

Og flg anvisningerne for at udnytte hele dit SD kort, skifte password, vlg dansk tidszone,  locale, tastatur layout med dk taster, navn til raspberry m.m.

Links:
raspberrypi.org
raspberrypi.dk
Raspberry Pi p elinux.org

Kategorier
Kampsport

zhang-san-fengs-tai-chi-traktat

Chang San-Feng’s Taijiklasikker

1. I bevgelse, skal alle dele af kroppen vre lette, adrtte og forbundne.

2. Energien skal vre vakt og nden koncentreret inden i kroppen.

3. Kroppen er uden defekter, og er uden fordybninger eller fremspring. Tillad ikke kroppen at miste sin forbundethed nogen steder.

4. Kraften er rodfstet i fdderne, bliver frigivet gennem benene, er styret af taljen, og manifesteret i fingrene.

5. Nr du bevger dig frem og tilbage skal du vre i den rigtige position i det rigtige jeblik. Hvis du ikke er i den rigtige position i det rigtige jeblik, s mister kroppen sin integritet (ukoordineret), defekten m sges i benene og taljen.

6. Op eller ned, frem eller tilbage, hjre eller venstre, er alt sammen det samme. Det udtrykkes ikke i det ydre, men er alene en funktion af sindet.

7. Hvis der er op, m der vre ned. Hvis der er frem, s m der vre tilbage. Hvis der er venstre, s er der hjre. Hvis intentionen er at bevge sig op, indbrer dette samtidigt en nedadgende id.

8. Hvis du vil lfte, m du frst forbinde dig ned, for at afhugge roden, s roden kan hives op i t nu.

9. Det substantielle og ikke substantielle skal kunne adskilles klart. I enhver del er der bde en substantiel og en ikke substantiel del. Princippet om det substantielle og ikke substantielle finder anvendelse i enhver situation.

10. Hele kroppen skal vre forbundet, led for led, som en kde. Tillad ikke det mindste brud p kden.

11. Taijiudveren er som en stor rullende flod eller et ocean, som flyder kontiunertligt uden ende.

12. De 13 kropstillinger er: Pèng (afvrge), Lu (tilbagerulle), Ji (presse) Àn (skubbe ned), Cai (trkke ned), Liè (splitte ad), Zhou (albue std) og Kào (skulder eller ryg std) reprsenterer De 8 tregrammer (Bagua).

13. Trd frem, sid tilbage, kig til venstre, kig til hjre, og central ligevgt relateres til De 5 elementer (Wu Xing).

14. Pèng (afvrge), Lu (tilbagerulle), Ji (presse) Àn (skubbe ned) relateres til Qián (Himmel, Syd), Kūn (Jord, Nord), Kan (Vand, vest) og Lí (Ild, st). Disse reprsenter de 4 hoved-verdenshjrner.

15. Cai (trkke ned), Liè (splitte ad), Zhou (albue std) og Kao (skulder eller ryg std) relateres til Xùn (Vind, sydvest), Zhèn (Torden, nordst), Duì (S, sydst), og Gen (Bjerg, nordvest). Disse reprsenterer de 4 diagonale verdenshjrner.

16. Trd frem, sid tilbage, kig til venstre, kig til hjre, og central ligevgt er reprsenteret af de korresponderende elementer: Metal, tr, vand, ild og jord. Dette udgr tilsammen de 13 kropsstillinger.

17. Denne Taijiklasssiker blev efterladt af den legendariske grundlgger Chang San-Feng fra Wudang. Det tilsigtede forml er opnelse af et godt helbred og et langt liv og ikke kun til brug for kampkunst.

(Denne oversttelse er baseret p Wee Kee Jin’s oversttelse af Chang San-Feng Taiji Classic i bogen “Taijiquan – True to the Art” fra 2011 og Yang, Jwing-Ming’s i “Tai Chi Chuan Martial Power” fra 2015)

Kategorier
Irak Jura Politik

usa-offentliggoer-grundlaget-for-irakkrigen

Realiteten er at Folketinget og Danmark p et uoplyst grundlag blev inddraget i en ulovlig angrebskrig mod et andet land i 2003.

Desvrre har historien indtil videre vist at Danmark er mere hemmelighedsfuld og i strre selvforngtelse end vores allierede stormagter USA og England. Noget som for mig i sig selv er uforsteligt! Folketinget har herhjemme nedsat Irak-kommissionen, men den giver p srgelig vis kun et spinkelt hb for oprejsning for det danske folkestyre. Det mest sandlige udkomme er at Irak-kommissionen forbliver den syltetjskrukke den har vret indtil videre.

De ansvarlige politikere med den davrende Statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen og deres embedsvrk burde selvflgelig i et sandt demokrati skulle st til ansvar for at misinformere og fre Folketinget bag om lyset. Vi har masser af regler og lovgiving for at imdeg den slags i Danmark. Men det krver selvflgelig at vores folkevalgte har et demokratisk og moralsk sindelag til at flge og respektere landets love.

I Irak dde hundredtusindvis af mennesker som en direkte flge af krigen. Det tragiske faktum af krigen i Irak er at landet i dag str i en langt vrre situation p nsten alle omrder ind under Saddam Hussein!

Historien om Irak er som taget ud af “Ringenes Herre” – her er det bare den onde Sauron som har vundet krigen igennem dd og kaos!

Links: USA offentliggr grundlaget for Irakkrigen information.dk 10. april 2015
Bog: VK-regering overhrte embedsmnds tvivl om Irak-krig denoffentlige.dk

Kategorier
Generelt

uffe-er-sat-i-skammekrogen

Jeg og flere andre af rabarber.dk’s brugere har i et lngere stykke tid vret forbeholden over for Uffe’s kilometervis af “Stream of Consciousness” konspirations-poster p rabarber.dk.

Jeg accepterer ikke at min personlige blog hijackes af Uffe. Og Rarbarber.dk er ikke et “cut n paste” board for Uffe’s konspirationsteorier.

P rabarber.dk er det et krav at fgte med ben pande! Du skal turde st inde for dine ytringer i dit eget navn.

Uffe’s udgydelser hrer med rette hjemme p hans egen blog!

Thomas J. Dyhr, redaktr rabarber.dk

Kategorier
Politik

er-der-tale-om-et-reelt-muslimsk-problem-i-frankrig

Er der med #CharlieHebdo tale om et reelt #muslimsk problem i Frankrig og i resten af EU eller er der snare tale om en sociokonomisk problemstilling i bunden af Frankrig og EU’s samfundspyramide?

Mange hader alt, hvad der er fransk 16. januar 2015 www.pol.dk

Jeg fordmmer terroraktionen p Charlie Hebdo. Der er ingen der skal sls ihjel p grund af karikaturtegninger. Jeg  forsvarer ytringsfriheden til punkt og prikke. Jeg bryder mig ikke om den tiltagende #selvcensur i den vestlige verden.  Jeg tager skarpt afstand fra brug af vold som udtryksmiddel i et demokratisk samfund. Jeg mener ikke at mordene p Charlie Hebdo’s redaktion er iscenesat.

Kategorier
It

raspberry-pi-keyboard-problem

rpi_keyboardNogle gange lber jeg ind i problemer med med mit “keyboard layout” til Raspberry Pi.

Det er selvflgelig f.. frusterende fordi det ligesom forhindrer adgang med mit danske tastatur til min Raspberry Pi bde i terminalen og i  X11 / RPi LXDE.

Her en er liste med lsningsforslag fra terminalen til “normale” RPi keybaord problemer:

Problem: Dit keyboard layout p dit tastatur matcher ikke med keyboard layoutet som du fr tildelt i consolen p Raspberry Pi.

Start med at opdatere og opgradere din RPi til nyeste udgave af Debian Wheezy:

# sudo apt-get update; sudo apt-get upgrade

Lsning 1:
Under Raspberry Pi Wheezy, som er en udgave af Debian Linux, kan du altid skrive flgende i terminalen:

# sudo raspi-config

G ind under 4. menu punkt “Internationalisation Options” og flg anvisningerne dr!

Lsning 2 ( Alternativ til Lsning 1. ):

# sudo dpkg-reconfigure keyboard-configuration

Lsning 3:
Hvis ovennvte mod forventning ikke virker kan du ndre dit keyboard lay i /etc/default/keyboard:

sudo nano /etc/default/keyboard

Her skal du bare ndre XKBLAYOUT=”gb” til “dk”  og lade resten st.
Problem: Du har danske karakterer i konsolen / terminalen p din RPi men ikke i din GUI under X11:

Lsning 4:
Normalt skulle RPi Wheezy automatisk bevare dit keyboard layout under en X11 session, men det sker tilsyneladende nogle gange at den ikke kan finde ud af det!

# sudo nano ~/.xsessionrc

setxkbmap dk

CRTL+O CTRL+X for at gemme ndringer og lukke editoren “nano”

Upgradering af Firmware til RPi

Lsning 5:
Opgrader din Raspberry Pi til den sidste ny firmware:

# sudo rpi-update

Husk at firmwaren ikke ligger p boardet, men ligger p dit SD-kort. Du m alts opgraderer hver eneste SD-kort med RPi Wheezy. NB! Det kan godt tage et stykke tid!

NB! Efter en lsning er det generelt en god id at genstarte din Raspberry Pi.

# sudo reboot

eller genstarte dit keyboard

# invoke-rc.d keyboard-setup start

Luk helt ned

# sudo shutdown -h down

 

Links:
R-Pi Troubleshooting (2. Keyboard) elinux.org
Keyboard layout for Your country raspberrypi.org
keyboard layout  raspberrypi.org

Baggrund:
raspberrypi.org raspberry pi foundation
Embedded Linux Wiki elinux.org
www.debian.org Debian OS

Kategorier
Filosofi Politik

ubehagelige-kendsgerninger

af Peter Zinkernagel

Vores kultur og tnkning bygger p overbevisningen om at objektiv viden bestr af matematik og formel logik p ene side, konkrete kendsgerninger p den anden side. S lnge vi ikke er i modstrid med konkrete kendsgerninger kan vi sige og mene hvad som helst.

Overbevisningen gr tilbage til en pstand fremsat af David Hume. Politikere, filosoffer, fysikere tnker som Hume gjorde for to rhundreder siden.

Objektiv viden er det der ikke kan bengtes. Det der ikke kan bengtes er det der eksisterer i kraft af logiske relationer. Den del af verden vi kan tale rationelt om er den del der eksisterer i kraft af logiske relationer.

Logik er ndvendige relationer mellem forskellige strrelser, og strrelser er det der eksisterer i kraft af sdanne relationer. Den formelle logik er kun eet eksempel blandt mange.

Hume afskaffede logiske relationer og begrebsmssige ndvendigheder gennem en pstand: nr to ting er forskellige kan de eksistere uafhngigt af hinanden og der kan ikke vre nogen ndvendig forbindelse mellem dem.

Pstanden indeholder en elementr fejlslutning. Det er een ting at to ting er forskellige, noget helt andet at de kan eksistere uafhngigt af hinanden. Men dette spiller ingen rolle eftersom ingen har opdaget det.

Vi har alts uden nogen som helst grund eller p grund af en elementr fejlslutning afskaffet den del af verden vi kan tale rationelt om.

Ingen kan bengte at det forholder sig sdan og ingen forsger det. Men implikationerne er for vmmelige.

I stedet for en hyggelig verden bestende af tilvante forestillinger som vi ved hvordan vi skal hndtere, fr vi logiske relationer som ingen ved hvordan vi skal hndtere.

I stedet for filosofi som et omrde hvor vi kan gre dybsindige betragtninger og de mest frapperende opdagelser, et omrde hvor vi kan dupere os selv og andre med vores skarpsindighed og begrebsbeherskelse, bliver filosofi et omrde hvor vores uvidenhed er nsten total.

I stedet for at opleve os selv og andre som respektable fornuftsvsener tvinges vi til at opleve os som hblse vanetnkere. Vanetnkere der har overset vilkr lige s elementre som at to plus to er fire. Hvis uvidenhed er lige s stor som uvidenheden hos folk der ikke ved at to plus to er fire.

Ingen ved sin fulde fornuft kan nske at udskifte en behagelig verden for en s frastdende oplevelse. Og skulle nogen alligevel – i et anfald af pervers selvpineri – nske at foretage en sdan udskiftning, har han ingen mulighed for at gre det. Mine pstande eksisterer ikke som noget man kan vlge at tage alvorligt. Det der har virkelighedskarakter og kan tages alvorligt er det andre tillgger betydning.

Det vi kan tale om rationelt er det der eksisterer i kraft af logiske relationer. Verden er ikke identisk med den del af verden vi kan tale rationelt om. Det vi kan tale rationelt om er det der kan begrebsmssigt identificeres. Vi gr uden videre ud fra at eksistens er det samme som det der kan identificeres.

Betydningsfuldhed er noget der ikke eksisterer i kraft af logiske relationer, noget der ikke kan tales rationelt om, noget der ikke kan begrebsmssigt identificeres.

Betydningsfuldhed er vigtig for os. Nst efter sult og sygdom er det vi virkelig er bange for oplevelser af meningslshed. Af at tingene er uden betydning. Ved at identificere verden med det der kan tales rationelt om har vi faktisk afskaffet en afgrende del af vores tilvrelse. Heldigvis glemmer vi det i praksis hele tiden.

Den del af verden vi kan tale rationelt om kan vi lre at beherske. Ingen kan lre at beherske betydningsfuldhed.

Normalt betragtes betydningsfuldhed som subjektive bevidsthedstilstande. Ikke som noget der findes i verden.

For tre rhundreder siden bestemte Descartes at verden bestr af udstrakte legemer i rum og tid plus bevidsthedstilstande. Intet andet.

I det vsentlige lever vi stadig p Descartes’ antagelse. Vi er stadig tilbjelige til at mene at den egentlige virkelighed bestr af konkrete kendsgerninger i tid og rum plus karakteriserbare bevidsthedstilstande.

Antagelsen er komplet ubegrundet. Ud fra det at der findes fysiske legemer og bevidsthedstilstande kan vi p ingen mde slutte at der kun findes fysiske legemer og bevidsthedstilstande. Og slet ikke at fordi vi kan vre bevidste om f.eks. betydningsfuldhed s er betydningsfuldhed det samme som en bevidsthedstilstand. Det er rigtigt at vi ved dominerende strke smerter ikke kan skelne mellem bevidsthed og det vi er bevidste om. Men vi har ingen som helst grund til at mene at forholdet mellem betydningsfuldhed og bevidsthed er det samme som forholdet mellem smerte og bevidsthed om smerte.

Den antagelse at verden bestr af konkrete kendsgerninger og karakteriserbare bevidsthedstilstande er ikke blot ubegrundet men forkert. Vi ved ikke hvad verden bestr af men vi ved at verden ikke kan reduceres til kendsgerninger i rum og tid plus karakteriserbare bevidsthedstilstande. Konkrete situationer kan ikke reduceres til kendsgerninger i rum og tid plus bevidsthedstilstande.

Pstande er noget der kan fremsttes af personer i konkrete situationer. Der er derfor intet vi kan referere til uden at referere til konkrete situationer. Konkrete situationer snakker vi om hele tiden. Alligevel er konkrete situationer ukendte, vores uvidenhed om dem nsten total.

Det er umuligt at identificere konkrete situationer undtagen ved hjlp af konkrete genstande i tid og rum. Det er lige s umuligt at reducere konkrete situationer til genstande i rum og tid plus bevidsthedstilstande.

Det er virkelig hblst at forestille sig en samtale mellem tre personer som sammensat af tre veldefinerede bevidsthedsindhold. Grnserne mellem det vi er bevidste om og det vi ikke er bevidste om er i almindelighed uklare. Vi har al mulig grund til at tro at der i enhver situation sker umdeligt meget mere end det vi er bevidste om. For hukommelsesfnomener kan dette vist demonstreres direkte under hypnose.

Betydningsfuldhed findes ikke i rum og tid. Der er andre eksempler p ting der ikke eksisterer i kraft af logiske relationer. Andre eksempler p ting der ikke findes i rum og tid.

Vi kan ikke henvise til konkrete situationer uden at henvise til tidligere situationer. Og vi har ingen grund til at antage at betydningen af tidligere situationer for vores nuvrende situation falder sammen med det vi husker fra tidligere situationer. Eller endda med det vi har bemrket i tidligere situationer.

Et mde mellem tre personer har en veldefineret afslutning. Den situation der opstr nr tre personer mdes har ikke nogen veldefineret afslutning. Det synes ikke muligt – p rimelig mde – at anbringe konkrete situationer i rum og tid.

Alle disse problemer undgr vi nr vi antager at verden bestr af udstrakte legemer og karakteriserbare bevidsthedsindhold. Vi erstatter verden og os selv med tilvante forestillinger.

Det er ikke helt korrekt at give eksempler p det der ikke kan rationelt om. Det er bedre at sige at det der kan tales rationelt om er en abstraktion. Noget der kun kan forsts p baggrund af noget andet.

I fysik er abstraktionen yderst vellykket. Her kan vi virkelig se bort fra alle problemer med personer og deres konkrete situationer.

I den naturalistiske menneskeopfattelse er abstraktionen totalt mislykket.

Vi gr uden videre ud fra at verden og vi selv er karakteriserbare og endda rationelt karakteriserbare. Antagelsen er komplet ubegrundet men naturlig for sprogbrugere der har opdaget at en del af verden faktisk er rationelt karakteriserbar.

Den mest fatale konsekvens af Humes tankegang er afskaffelsen af politiske normer. Formodentlig gr vi til grunde som art medmindre politiske normer bliver dominerende i vores bevidsthed.

Iflge Hume kan vi ikke have objektiv viden om politiske forml, kun subjektive sympatier. Politiske diskussioner bliver sledes forsg p at overtale andre til at have sympati for de samme ting som vi har sympati for.

Jorden, luften og vandet er forurenet. Vores klima har ndret sig. Vi har brser hvor omfattende besiddelser skifter hnder og vi har tusinder af brn der dr af sult.

I denne situation har vi afskaffet selve muligheden for at tale rationelt om politik. Uden nogen som helst grund andet end en fejltagelse i elementr logik.

Politiske normer er vilkr for at tale rationelt om politik. Politiske normer er det vi er ndt til at vre enige om for at kunne vre uenige. Uden politiske normer har vi ikke rationel uenighed, blot forskellige sympatier.

Den grundlggende politiske norm er at politik br respektere personers rettigheder. Bengter vi dette fr vi at politik ikke br respektere personers rettigheder hvilket turde vre det rene vrvl. Som andre logiske relationer kan ogs denne kun begrundes med at den ikke kan bengtes uden at afskaffe forskellen mellem rigtig og forkert, mellem vrvl og ikke-vrvl.

Normen er umdelig vag. Den fortller ikke hvad personers rettigheder er. Og den fortller os ikke hvad vi skal vlge i konkrete situationer som altid er uoverskuelige.

Normen fortller os at ethvert politisk forslag skal vurderes ud fra om det sknnes at bidrage til opfyldelsen af det politiske krav om sikring af rettigheder.

Normen fortller os at en mand der hvder at f.eks. arierne skal favoriseres begr en fejltagelse af samme art som hvis han sagde at to plus to er fem. Personer og arier er ikke det samme.

Normer og andre logiske relationer er forskellige fra vrdier. Vrdier kan vi have sympati for og billige. For logiske relationer er vores sympati irrelevant. To plus to er fire hvadenten vi har sympati for det eller ikke.

Det centrale politiske fnomen er magtkampe eller sammenstd mellem magtkoncentrationer.

Magtkoncentrationer kan have mange forskellige forml. Men de har alle det forml at overleve og blive strre. Enhver magtkoncentration m kmpe for sin eksistens s snart den er fdt. Dens eksistens er altid truet af andre magtkoncentrationer.

Former for magt er vores guder. Vi er lige s imponeret af strrelse og magt som sm drenge af muskler. Landes strrelse og magt, firmaers strrelse og magt, bermmelsers strrelse og magt.

I nazismen er dyrkelsen af magt utilslret. I demokratier forsger vi at forene dyrkelsen af magt med menneskerettigheder som en vrdi.

Egentlig ved vi godt at krige og kologiske katastrofer er en uundgelig flge af magtkoncentrationers vkst og sammenstd. Vi ved derfor at der ikke er andet at gre end at forsge at indrette os med mindre farlige magtkoncentrationer. Ingen ved hvordan denne opgave skal lses. Magtkoncentrationer er umdelig effektive og vi ved meget lidt om andre former for organisation og samarbejde. Indtil denne opgave er lst er intet andet vrd at diskutere.

Den politiske norm mefrer et pinagtigt opgr med tilvante vrdier som patriotisme. Vrdier som vi deler med andre. Vrdier som danner et socialt fllesskab hvor vi er trygge som p moders arme.

Fravret af politiske normer betyder ikke blot fravret af rationelle politiske diskussioner. Fravret betyder ogs at forhndsindstillinger bliver s dominerende at vi ikke ser de mest indlysende faktiske forhold. Et uhyggeligt eksempel p dette er hvad Pol Pot gjorde i Cambodia.

Et endnu vrre eksempel er det der skete da Sovjetunionen brd sammen. Et jebliks eftertanke ville overbevise enhver om at man ikke pludselig kan ndre et system som det kommunistiske til et system baseret p parlamentarisme og markedskonomi. Alligevel var netop dette hvad nsten samtlige politikere og politiske kommentatorer krvede. Og ingen diktator var ndvendig for at etablere en sdan ensretning.

De politikere og politiske kommentatorer som gjorde dette bliver stadig respekteret. Mske har de ikke opdaget deres fejltagelse. Deres medansvar for kaos, en sprngfarlig hr, atomubde der ruster op. De har bestemt ikke tilstet deres skyld og der findes ikke noget tribunal for forbryderisk dumhed.

Det vi ved bedst om os selv er at vores handlemuligheder er fuldstndig bestemt af det vi tror p. Soldater risikerer deres liv i krige. De frste kristne i Rom var sikkert forfrdelig bange for at blive kastet for lverne. Men Gud var alts mere virkelig for dem end brlende lver.

Den eneste realistiske mulighed for at ndre den politiske situation er at ndre det folk tror p.

Referencer:
‘Omverdens-Problemet’ fra 1957 af Peter Zinkernagel (Doktorafhandling)
‘Virkelighed’ af Peter Zinkernagel bog udgivet 1988 p Munksgaards forlag
Logik for Sommerfugle af Peter Zinkernagel (artikel)

Links:
Genial og til grin politiken.dk 28. oktober 2001
Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003
The Power of Customary Views by Peter Zinkernagel (delvist udgivet p internettet post mortem af hans sn)

Kategorier
Filosofi Politik

logik-for-sommerfugle

af Peter Zinkernagel

Objektiv viden er det, der ikke kan bengtes.

Pstanden er rigtig, fordi vi ingen mulighed har for at antage, at den er forkert. Vi kan ikke antage at noget ganske vist er rigtigt men alligevel kan bengtes. Omvendt kan vi heller ikke antage, at noget ikke kan bengtes men alligevel ikke er rigtigt. Vi kan ikke antage, at pstanden er forkert uden at fraskrive os selv evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert.

Vores kultur og tankegang bygger p en overbevisning om, at objektiv viden ikke er det, der ikke kan bengtes. Vores kultur og tankegang bygger p en overbevisning om, at vi er ude af stand til at skelne mellem rigtigt og forkert.

Den, der indser, at objektiv viden er det, der ikke kan bengtes, kan ikke undg at fle sig klogere end samtlige filosoffer, videnskabsmnd og politikere. Filosofferne, videnskabsmndene og politikerne kan kun gre sig gldende, hvis de accepterer den fejltagelse, der karakteriserer vores kultur. Ellers vil ingen lytte til dem.

Som bekendt kan konkrete kendsgerninger eller fakta ikke bengtes.

Ukendt er det, at logik og logiske relationer heller ikke kan bengtes.

Ukendt er det, at logik og logiske relationer overhovedet findes.

Logik er det, vi er ndt til at vre enige om for at kunne vre uenige.

Logik er det, der gr det muligt for os at tale sammen og forst, hvad hinanden siger. Det uhyggelige er nu, at vi kan have de mest udmrkede oplevelser af at forst i forbindelse med ting, vi umuligt kan forst.

Eftersom sprog kun eksisterer i kraft af logiske relationer, er det umuligt at lre et sprog uden at lre i en vis udstrkning at respektere logiske relationer. Det er imidlertid i hj grad muligt at lre et sprog uden at vre opmrksom p logiske relationer, uden at logiske relationer optrder i bevidstheden. Omtrent p samme mde som det er muligt at lre at cykle uden at kende de fysiske love, der gr det muligt at cykle.

Nr vi under opvksten lrer at beherske et sprog er vi optaget af helt andre ting end logiske relationer. Vi er optaget af at lre at bruge ordene p samme mde, som alle andre bruger ordene. Vores oplevelse af at forst er nje knyttet til vores oplevelse af at vre i stand til at bruge ordene p samme mde, som alle andre gr. At vi taler p samme mde som alle andre er det, der betyder noget for os.

Logiske relationer betyder, at tingene kun eksisterer i kraft af relationer til andre ting.

Personer er helt forskellige fra deres kroppe. Personer kan g tur i skoven, kan gre sig overvejelser, kan trffe beslutninger – hvad kroppe ikke kan. Alligevel kan vi ikke henvise til personer uden at henvise til deres kroppe: Her har vi en person, men han eller hun mangler desvrre en krop.

Personer er helt forskellige fra situationer. Alligevel kan vi ikke henvise til personer uden at henvise til de situationer, de kan befinde sig i: Her har vi en person, men denne person har aldrig befundet sig i en konkret situation.

Punkter er helt forskellige fra afstande. Alligevel kan vi kun karakterisere punkter ved deres afstande fra andre punkter, afstande som afstande mellem punkter.

Naturlove er logiske relationer. Naturlove er ndvendige kvantitative relationer mellem forskellige fysiske strrelser, og fysiske strrelser er det, der eksisterer i kraft af sdanne relationer.

Vi ved, at solen vil st op i morgen. Vi kan ikke henvise til jorden og solen som fysiske systemer uden at henvise til de bevgelseslove, de adlyder.

I det vsentlige lever vi stadig p Descartes’ forestillinger. Vi er stadig tilbjelige til at forestille os, at verden bestr af fysiske genstande i tid og rum og bevidsthedstilstande, som kun findes i tid.

Logiske relationer betyder, at disse forestillinger er i bund og grund forkerte.

Logiske relationer findes ikke i rum og tid. Hvor lnge varer de, og hvor er de? Logiske relationer er ikke bevidsthedstilstande; denne mand befinder sig i den bevidsthedstilstand, at relationen mellem personer og kroppe ikke kan bengtes. Eller i den bevidsthedstilstand, at naturlove ikke kan bengtes.

Vores forestillinger om rum-tiden som en beholder, hvori de fysiske processer udspiller sig, er forkerte. I relativitetsteorien lrer vi, at rum-tidsbegreber kun eksisterer i kraft af en naturlov, der etablerer en ndvendig relation mellem rum-tidsbegreber og dynamiske begreber som masse og energi.

Pstande fremsttes af personer, og vi kan ikke henvise til personer uden at henvise til konkrete situationer. Konkrete situationer er derfor fundamentale irreduktible strrelser.

Det er umuligt at identificere konkrete situationer undtagen ved hjlp af genstande og personer i tid og rum. Det er lige s umuligt at reducere konkrete situationer situationer til det, der findes i rum og tid.

Enhver konkret situation kan beskrives p uoverskuelig mange forskellige mder. Hvor findes det, at en situation kan beskrives p uoverskuelig mange mder, og hvor lnge varer det?

I enhver konkret situation spiller viden og gyldighed en afgrende rolle. Gyldighed og viden findes ikke i rum og tid.

I enhver situation spiller betydning i betydningen betydningsfuldhed en afgrende rolle. Betydninger i denne betydning kan vi ikke engang tale logisk og rationelt om. Og de findes ganske bestemt ikke i rum og tid. Hvor lnge varer betydninger, og hvor er de?

Forskellen mellem det, vi kan tale logisk eller rationelt om, og det, vi ikke kan tale rationelt om, er basal. Ethvert forsg p at identificere verden med det, vi kan tale rationelt om, er derfor hblst. Og i voldsom modstrid med vores faktiske situation.

Politik er noget helt forskelligt fra personers rettigheder. Alligevel kan vi ikke henvise til politiske forml uden at henvise til personers rettigheder. Vi har ingen mulighed for at antage, at personer ikke br behandles som personer. Eller for at antage at personer ganske vist br behandles som personer men ikke som havende rettigheder, der br respekteres. Eller som havende rettigheder, der ikke br respekteres i politik.

Omvendt har vi heller ingen mulighed for at antage, at i politik br vi ikke bestrbe os. Eller for at antage, at i politik br vi ganske vist bestrbe os men ikke bestrbe os p at respektere personers rettigheder.

Det karakteristiske for logiske relationer er, at de hverken kan begrundes eller bengtes. Eller kun kan begrundes med, at de ikke kan bengtes uden at afskaffe det, vi taler om. Personer eksisterer kun i kraft af relationer til deres kroppe og til konkrete situationer. Punkter eksisterer kun i kraft af relationer til afstande. Politiske forml kun i kraft af relationer til personers rettigheder. Uden sdanne relationer ved vi ikke, hvad vi snakker om.

Logiske relationer er det mest elementre fnomen, vi kender. Det vi kan tale rationelt og veldefineret om, er det, vi kan tale om ved hjlp af logiske relationer.

Logiske relationer er samtidig det mest fremmedartede fnomen, vi kender, fordi de aldrig, aldrig optrder i vores bevidsthed.

Logiske relationer er komplet usynlige. P trods af at enhver kan se, at de ikke kan bengtes.

Logiske relationer er s usynlige at de er blevet overset i mere end to tusind r. Hele vores kultur og tankegang bygger p en ubevidst overbevisning om, at logiske relationer ikke findes. Med undtagelse af den formelle logik, som slet ikke betragtes som eksempler p logiske relationer.

Og siden Hume er den mulighed, at der kunne findes logiske relationer helt udelukket.

Hume sagde, at nr to ting er forskellige, kan de eksistere hver for sig, og der kan ikke vre nogen ndvendig forbindelse mellem dem. Dette er en direkte bengtelse af logiske relationers eksistens.

Det stod straks klart, at Humes pstand havde de mest absurde konsekvenser. Frst og fremmest at de netop opdagede naturlove mske ikke var gyldige i fremtiden og dermed ikke var naturlove.

Humes pstand har derfor vret i centrum for filosoffers opmrksomhed i to hundrede r. Alligevel har ingen bemrket at den indeholder en elementr fejlslutning.

Det er een ting at to ting er forskellige. Noget helt andet at de kan eksistere uafhngigt af hinanden. At slutte p denne mde er i modstrid med netop den formelle logik, som Humes argumentation er baseret p.

Den mulighed, at der kunne findes logiske relationer, er s fremmedartet, at Hume uden videre kunne g ud fra, at den ikke findes. Og uden at nogen opdagede, hvad der skete. P trods af at Humes pstand har spillet en dominerende rolle for filosoffer.

Umiddelbart ville man forvente at det ville blive hilst med den strste begejstring, at vi nu endelig ved, hvad logik og objektiv viden er for noget. At vi nu kan pege p pstande, der er s indlysende, at ingen kan bengte dem. Og s simple at ethvert barn kan forst dem.

Dette er ikke tilfldet. Implikationerne er alt for vmmelige. Faktisk komplet uspiselige. Alle bliver angrebet af en voldsom spisevgring.

I vores selvforstelse er vi rationelle vsener, der kan se sagligt p tingene og bje os for argumenter.

I virkeligheden er vi hblse vanetnkere, der kun kan forholde os til de tilvante forestillinger, vi har flles med alle andre. Alt hvad vi finder rimeligt, finder vi rimeligt, fordi andre ogs finder det rimeligt. Alt det vi kan vre uenige om, kan vi kun vre uenige om, fordi andre er uenige om noget lignende.

Det vi kalder selvstndig argumentation er betoning af visse af vores tilvante forestillinger fremfor andre. Og da der findes umdelig mange tilvante forestillinger, er der rig lejlighed til at udvise skarpsindighed og indfre subtile distinktioner. Logiske relationer betyder, at vi ikke aner hvad rationalitet er for noget.

I vores kultur tror vi, at objektiv viden bestr af matematisk og formel logisk viden p den ene side, kendskab til konkrete kendsgerninger p den anden. Her ud over findes der kun mere eller mindre velbegrundede meninger og vurderinger.

S lnge vi ikke er i modstrid med konkrete kendsgerninger kan vi sige og mene hvad som helst. Intet kan vre rigtigere end noget andet. Men i enhver diskussion sger vi at vise, at noget er rigtigere end noget andet. Vi bruger alts en masse tid og energi p at vise, at noget er rigtigere end noget andet. Samtidig med at vi antager, at intet kan vre rigtigere end noget andet.

At det forholder sig sdan, kan vi kun se ved hjlp af logiske relationer. Logiske relationer er s at sige det modsatte af tilvante forestillinger. Der var jo ikke andet.

Vi lever i en grusom verden med krige, sult og sygdomme. Til gengld er vores intellektuelle verden den rene idyl. Den bestr udelukkende af subjektive meninger, som er komplet uskadelige eftersom vi lige s godt kan mene det ene som det andet. Vi kan med strste sindsro hengive os til beundring af kulturpersonligheders prstationer. De er omtrent lige s underholdende som cykellb og prsidentvalg.

Det eneste uhyggelige er, at vi er magteslse overfor den virkelige verden.

Vi befinder os i en grotesk situation. Uden nogen som helst grund har vi indrettet det sdan, at vi ikke kan vide om solen vil st op i morgen. Og sdan at vi ikke kan kende formlet med politik. Og sdan at vi har afskaffet os selv og vores betydning i blind og ubevidst magtdyrkelse.

Det ser ud til at drivhuseffekten er langt mere fremskreden end vi hidtil har troet. Og ingen kan pege p realistiske muligheder for at f den bremset.

Hvis vi tnker os om i to minutter ved vi udmrket at krige svel som kologiske katastrofer er en uundgelig flge af magtkoncentrationers vkst og sammenstd.

Vi ved derfor, at den politiske opgave m vre at indrette os med magtkoncentrationer, der ikke delgger os.

Yderligere ved vi, at vores handle- og valgmuligheder er bestemte af vores oplevelse af verden, af det vi oplever som havende afgrende betydning.

Mao sagde, at magt er noget der kommer ud af et gevrlb. Han havde kun ret, s lnge folk oplever Mao som den hjeste autoritet. Oplever de Gud som den hjeste autoritet, nytter det ikke at udstyre dem med gevrer. De frste kristne i Rom var sikkert forfrdelig bange for at blive kastet for lverne. Men der var alts noget de var endnu mere bange for.

Det eneste, der mske kan redde os, er at politiske normer og den politiske opgave bliver dominerende i vores bevidsthed. Omtrent som Moseloven formodentlig var det for jderne.

Selvflgelig er den politiske opgave det vigtigste og helligste af alt. Det der krves er, at vi overbeviser hinanden om, at en kendsgerning virkelig er en kendsgerning.

Politiske normer gr det muligt at tale sammen om politik. Uden politiske normer har vi kun subjektive meninger og politiske diskussioner er forsg p at overtale andre til at mene det samme, som vi mener. F.eks. kan vi til nazisten kun sige, at han har sympati for de forkerte ting og forsge at f ham til at have sympati for de ting, vi synes han br have sympati for. Dette vil nppe lykkes. Vi kan ikke underbygge vores meninger med objektiv viden, som ogs nazisten er ndt til at bje sig for.

Politiske normer er lige s ubengtelige som konkrete kendsgerninger. Men i modstning til konkrete kendsgerninger er de i modstrid med tilvante forestillinger. Modstriden er s voldsom, at politiske normer ikke har virkelighedskarakter men opleves som underligt vage og verdensfjerne. Der er her en afgrund mellem vores oplevelse af at forst, og s det vi faktisk kan forst.

Lad os prve at gre modstningen tydelig.

Jeg pstr at personer br behandles som personer og at vi overhovedet ikke kan forst den antagelse at personer ikke br behandles som personer. Tilfjer vi nu, at ingen har bemrket dette, bliver antagelsen s mere forstelig? Kan vi s pludselig forst den antagelse, at personer ikke br behandles som personer?

Videre pstr jeg, at vi ingen mulighed har for at antage at personer ganske vist br behandles som personer, men ikke som havende rettigheder. Bliver antagelsen mere forstelig, nr vi tilfjer, at alle andre mener noget andet?

Yderligere pstr jeg, at vi ingen mulighed har for at antage at personer ganske vist har rettigheder men ikke rettigheder, der br respekteres i politik. Bliver antagelsen mere forstelig, nr det tilfjes, at f.eks. kineserne mener noget andet?

Jeg pstr, at vi ingen mulighed har for at antage, at i politik br vi ikke bestrbe os. At dette er det rene vrvl. Holder dette op med at vre uforfalsket vrvl, nr det tilfjes, at filosofferne mener noget andet?

Endelig pstr jeg, at vi intet kan forbinde med den antagelse, at i politik br vi ganske vist bestrbe os men ikke bestrbe os p at respektere personers rettigheder. Bliver vi bedre i stand til at forbinde noget med denne antagelse, nr det tilfjes at politikerne mener noget andet?

Logiske relationer betyder, at vi alle opfrer os som ensrettede bevidstlse zombier. Holder dette op med at vre tilfldet, fordi ingen kan lide det?

Referencer:
‘Omverdens-Problemet’ fra 1957 af Peter Zinkernagel (Doktorafhandling)
‘Virkelighed’ af Peter Zinkernagel udgivet 1988 p Munksgaards forlag
Ubehagelige Kendsgerninger af Peter Zinkernagel (artikel)

Links:
Genial og til grin politiken.dk 28. oktober 2001
Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003
The Power of Customary Views by Peter Zinkernagel (delvist udgivet p internettet post mortem af hans sn)