Hjælp jeg har et juridisk problem

Der er mange venner og bekendte som har kontaktet mig igennem tiden for at få råd og vejledning i forbindelse med forskillige problemer af juridisk karakter.

Her er et par gode råd i den forbindelse. Lad vær med at plage mig uden grund!

Søg mindre konflikter løst i midelighed. Find sammen et andet menneske som kan være med til at bilægge stridighederne imellem Jer. Det skal selvfølgelig være en person som begge parter har tillid til. Respekter og følg hans eller hendes beslutning, rÃ¥d og vejledning – og kom videre i livet!

Medmindre du hører til dem som elsker kampen for kampens skyld – sÃ¥ lad vær med at gÃ¥ i retten for smÃ¥ penge! I tid, besvær og omkostninger kan det som regel ikke betale sig at jagte mindre pengebeløb.

Undersøg om der evt. er et brancheråd eller et klagenævn du kan kontakte.

Sæt grænser og forfølg din ret. Men sørg for altid at være rimelig i dine krav. Vær klar, saglig og kortfattet i din fremstilling af sagen. Optræd rolig og fattet ved personlig kontakt. For mange anklager og grove følelsesmæssige udbrud graver grøfter og skaber en helt naturlig modvilje hos andre mennesker. Giv altid din modpart mulighed for at afhjælpe situationen og komme ud af sagen uden af tabe ansigt.

Såfremt du vurderer at det er nødvendigt med advokathjælp f.eks. i forbindelse med at berigtige en hushandel skal du alligevel se dig for. Der er advokater som specialiserer sig i hushandler. Undersøg markedet og find en specialist og aftal en pris. Det er muligt at gøre en god forretning.

Hold din advokat i kort snor. Selv om du rykker ofte for din sag kan du sagtens risikere at blive hængt ud til tørre. Advokater er pr. profession altid pressede i tid – og derfor ogsÃ¥ gode til at komme med dÃ¥rlige undskyldninger. Ofte tager advokaterne for mange sager ind af gangen. En advokat vil nærmest kun sige nej til en sag hvis han vurderer at der ikke er penge i den. Lad vær med at tro at du er den eneste og bedste kunde hos din advokat medmindre du er A.P. Møller. Husk at din advokat formentlig har en timeløn som er 10 gange højere end din egen.

Men der er også andre muligheder end advokater. Det kan være at du kender en dygtig jurist eller specialist som f.eks. ejendomsmægler, kontorfuldmægtig, revisor, bankmand eller forsikringsmand i din familie eller omgangskreds som gerne vil hjælpe dig fordi han eller hun godt kan li dig og har god indsigt i lige præcis det pågældende sagsområde hvor du har et problem. Der er også mulighed for at få gratis retshjælp.

Har du et relevant råd eller en god historie om hvor du sidst fik hjælp til et juridisk problem?

When love is gone, there’s always justice.
And when justice is gone, there’s always force.
And when force is gone, there’s always Mom.
Hi, Mom!

Laurie Anderson

Opfølgning:
Anklagere sylter straffesager  Berlingske 15. november 2008

Links:
Gratis Retshjælp dr.dk
Københavns Retshjælp retshjaelpen.dk
Kritisk Retshjælp kritiskretshjaelp.dk

Forsikringsoplysningen forsikringogpension.dk
Ankenævnet for forsikring ankeforsikring.dk

Forbrugerrådet fbr.dk
forbrug.dk forbrugerstryelsen.dk
Høringsvar til Justitsministeriet forbrugerraadet.dk
(Forbrugerrådets udtalelse om domstolene)

Ny i Danmark nyidanmark.dk Udlændingestyrelsen

Advokatsamfundet advokatsamfundet.dk
Danmarks Domstole domstol.dk
Procesbevillingsnævnet domstol.dk
(Ansøgning om fri proces – gratis domstolsbehandling)

retsinformation.dk danske love og retsregler online

Til doms Grevil og Berlingske

Sandheden er ilde hørt af magten.»Der er masseødelæggelsesvåben i Irak. Det er ikke blot noget, vi tror. Vi véd det«Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Var det en legitim ret for Danmark med militær magt af befri Irak for Saddam Husseins diktatur? Var der tale om et grundlovsbrud da Danmark indgik i en angribskrig imod Irak uden om FN’s SikkerhedsrÃ¥d? Overholdt Regering, ministre og embedsværk sin loyale oplysningspligt over for Folketinget og befolkningen? Hvordan og af hvem skal “Ã¥benbar almen interesse” defineres?

I forbindelse med krigen imod Irak var der meget på spil. Havde USA og koalitionen ret til at invadere Irak på det foreliggende grundlag efter international ret?

FN’s general sekretær, et flertal i SikkerhedsrÃ¥det og langt den overvejende del af internationale eksperter har sagt nej.

Var Irak i besiddelse af masseødelæggelsesvåben? Havde Irak forbindelse til 11. september angrebet på USA. Svaret er og bliver Nej.

Frank Grevil fik et klap over fingerne pÃ¥ 4 mÃ¥neders ubetinget fængsel i forbindelse med sine afsløringer af FE’s efterretninger om Irak’s besiddelse af masseødelæggelsesvÃ¥ben til Berlingske.Nogle vil mÃ¥ske synes at det trods alt var nÃ¥digt sluppet af Frank Grevil; andre vil synes at dommen var et forkert signal at sende befolkningen!?

Statsapparatet i kraft af domstolene havde tydeligvis behov for at markere en afstandtagen i stedet for en tilskyndelse til whistleblowing af hensyn til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter.

På baggrund af oplysningerne i sagen mod Frank Grevil kan det næppe konstateres, andet end i ord, at der er sket en skade af reel betydning i forhold til rigets sikkerhed, herunder i forholdet til fremmede magter. FE har selv indrømmet at de oplysninger som er videregivet til Berlingske var offentligt tilgængelige på Internettet fra Regeringskilder i USA.

På et objektivt grundlag, er det efter min vurdering, svært at finde et bedre eksempel på forhold af åbenbar almen interesse. Iraks formodede besiddelse af masseødelæggelsesvåben havde afgørende betydning for Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod Irak sammen med USA.

Djævlen sidder i detaljen. Virkeligheden er grumset. Landsrettens argumentation for sin dom over Frank Grevil lader sig fange af de mange i grunden irrelevante detaljer og glemmer helheden.

Udenrigsministeriets Folkeretskontor gjorde på tidspunktet som loyal rådgiver for ministre og Regering sit til at forvanske billedet af situationen i Irak igennem sine notater til Regering og Folketing. Folkeretsnotaterne om Irak havde ikke den objektive kvalitet og oplysende karakter som de burde have i sådanne alvorlige sager som Danmarks deltagelse i krig. Noget som Folkeretskontoret burde tage til efterretning i stedet for at søge at fortrænge. ( Notater og kommentarer til FT har UD har fjernet fra nettet ).

Frank Grevil’s frustration over ikke kunne komme igennem med sit sandhedsbudskab til sine foresatte var og er bekymrende og hans løsning som sladrehank bedrøvelig alvoren i situationen taget i betragtning. Men selv om Frank Grevil’s bevæggrunde ikke ubetinget var noble, var hans ærinde af Ã¥benbar almen interesse.Ikke kun domstolene men ogsÃ¥ historien vil afgøre om Frank Grevil og Berlinske handlede i Ã¥benbar almen interesse.

Opfølgning:
Berlingskejournalister frifundet Politiken 4. december 2006
Dom mod journalister om en uge
Politiken 27. novmeber 2006

Links:
Eksperter: FE’s omdømme led næppe skade af Grevils lækage
Politiken 17. november 2006
Oftere lækager i FEs samarbejdslande Berlingske 17. november 2006
Top-politikere i retten: FE-lækage har været til gavn
Politiken 14. november 2006
Markante vidner til fordel for Berlingske-journalister
Berlingske 14. novmeber 2006
Berlingske-journalister: FE-afsløringer truede ikke statens sikkerhed
Politiken 13. november 2006
Anklagemyndigheden vs. Berlingske Tidende
Berlingske 12. november 2006

Tidligere:
Grevil kun 4 måneder bag lås og slå
rabarber.dk 23. september 2005
rabarber.dk 15. september 2005
Embedsmænd uenige om Irak-trussel Berlingske 7. marts 2004