Irak Nostalgi

publicintegrity.org dokumenter at Bush & Co. fortalte 935 løgne op til Irakkrigens begyndelse. Berlingske citerer Cheney fra en tale holdt d. 26. august 2002 lang tid før krigens begyndelse i marts 2003:

“Sagt kort og kontant – der er ingen tvivl om, at Saddam Hussein nu har masseødelæggelsesvÃ¥ben. Der er ingen tvivl om, at han planlægger at bruge dem mod vores venner, mod vores allierede og mod os.”

Øh.. hvor var det lige at klingen hoppede af.. ikke mindst for resten af verden inklusiv Fogh & Co i ministeriet for sandhed.

Links:
Bush & Co. fortalte 935 løgne op til Irak-krig
Berlingske 23. januar 2008
False Pretenses
publicintegrity.org

At undrage sig offentlighedens søgelys

Det er trist når udemokratiske metoder er i vælten. I forbindelse med Statsministeren ikke har villet interviewes om irakkrigen af Ekstrabladets Cavlingprisvinder Bo Elkjær og har nægtet at følge Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, kritik heraf, har Anders Fogh Rasmussen efterfølgende udtalt: »Der er en krænkelse af min personlige frihed, hvis jeg ikke selv må bestemme, hvem jeg vil snakke med i det daglige«.

Anders Fogh Rasmussen må da helt rigtigt fuldstændig selv om hvem han vil tale med. Selv om det måske i det lange løb ville være uklogt ikke sige godmorgen til konen, så har han ganske rigtigt ikke pligt til at gøre det. Men det virker som at Anders Fogh Rasmussen glemmer sin ansvarsfulde beskæftigelse som landets Statsminister. Statsministeren mister slet og ret troværdighed ved at overhøre Ombudsmandens kritik.

Konturerne af en generel udvikling omkring de folkevalgte politiske magthavere, hvor opposition og kritik stækkes igennem uetisk manipulation, lumpen unddragelse og ikke mindst økonomisk afpresning, er efterhånden tydlige i Danmark. Demokratiets fine spilleregler er meget skrøbelige og falder let offer for magtens arrogance.

Ombudsmanden fastholder kritik af Fogh Politiken 12. juni 2007

Til doms Grevil og Berlingske

Sandheden er ilde hørt af magten.»Der er masseødelæggelsesvåben i Irak. Det er ikke blot noget, vi tror. Vi véd det«Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Var det en legitim ret for Danmark med militær magt af befri Irak for Saddam Husseins diktatur? Var der tale om et grundlovsbrud da Danmark indgik i en angribskrig imod Irak uden om FN’s SikkerhedsrÃ¥d? Overholdt Regering, ministre og embedsværk sin loyale oplysningspligt over for Folketinget og befolkningen? Hvordan og af hvem skal “Ã¥benbar almen interesse” defineres?

I forbindelse med krigen imod Irak var der meget på spil. Havde USA og koalitionen ret til at invadere Irak på det foreliggende grundlag efter international ret?

FN’s general sekretær, et flertal i SikkerhedsrÃ¥det og langt den overvejende del af internationale eksperter har sagt nej.

Var Irak i besiddelse af masseødelæggelsesvåben? Havde Irak forbindelse til 11. september angrebet på USA. Svaret er og bliver Nej.

Frank Grevil fik et klap over fingerne pÃ¥ 4 mÃ¥neders ubetinget fængsel i forbindelse med sine afsløringer af FE’s efterretninger om Irak’s besiddelse af masseødelæggelsesvÃ¥ben til Berlingske.Nogle vil mÃ¥ske synes at det trods alt var nÃ¥digt sluppet af Frank Grevil; andre vil synes at dommen var et forkert signal at sende befolkningen!?

Statsapparatet i kraft af domstolene havde tydeligvis behov for at markere en afstandtagen i stedet for en tilskyndelse til whistleblowing af hensyn til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter.

På baggrund af oplysningerne i sagen mod Frank Grevil kan det næppe konstateres, andet end i ord, at der er sket en skade af reel betydning i forhold til rigets sikkerhed, herunder i forholdet til fremmede magter. FE har selv indrømmet at de oplysninger som er videregivet til Berlingske var offentligt tilgængelige på Internettet fra Regeringskilder i USA.

På et objektivt grundlag, er det efter min vurdering, svært at finde et bedre eksempel på forhold af åbenbar almen interesse. Iraks formodede besiddelse af masseødelæggelsesvåben havde afgørende betydning for Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod Irak sammen med USA.

Djævlen sidder i detaljen. Virkeligheden er grumset. Landsrettens argumentation for sin dom over Frank Grevil lader sig fange af de mange i grunden irrelevante detaljer og glemmer helheden.

Udenrigsministeriets Folkeretskontor gjorde på tidspunktet som loyal rådgiver for ministre og Regering sit til at forvanske billedet af situationen i Irak igennem sine notater til Regering og Folketing. Folkeretsnotaterne om Irak havde ikke den objektive kvalitet og oplysende karakter som de burde have i sådanne alvorlige sager som Danmarks deltagelse i krig. Noget som Folkeretskontoret burde tage til efterretning i stedet for at søge at fortrænge. ( Notater og kommentarer til FT har UD har fjernet fra nettet ).

Frank Grevil’s frustration over ikke kunne komme igennem med sit sandhedsbudskab til sine foresatte var og er bekymrende og hans løsning som sladrehank bedrøvelig alvoren i situationen taget i betragtning. Men selv om Frank Grevil’s bevæggrunde ikke ubetinget var noble, var hans ærinde af Ã¥benbar almen interesse.Ikke kun domstolene men ogsÃ¥ historien vil afgøre om Frank Grevil og Berlinske handlede i Ã¥benbar almen interesse.

Opfølgning:
Berlingskejournalister frifundet Politiken 4. december 2006
Dom mod journalister om en uge
Politiken 27. novmeber 2006

Links:
Eksperter: FE’s omdømme led næppe skade af Grevils lækage
Politiken 17. november 2006
Oftere lækager i FEs samarbejdslande Berlingske 17. november 2006
Top-politikere i retten: FE-lækage har været til gavn
Politiken 14. november 2006
Markante vidner til fordel for Berlingske-journalister
Berlingske 14. novmeber 2006
Berlingske-journalister: FE-afsløringer truede ikke statens sikkerhed
Politiken 13. november 2006
Anklagemyndigheden vs. Berlingske Tidende
Berlingske 12. november 2006

Tidligere:
Grevil kun 4 måneder bag lås og slå
rabarber.dk 23. september 2005
rabarber.dk 15. september 2005
Embedsmænd uenige om Irak-trussel Berlingske 7. marts 2004

Den Store Arkitekt bag Irakkrigen Fyret

“Secretary Rumsfeld’s war plans in Iraq have failed. The country is on a dangerous course, and the administration has finally recognised the need for drastic, immediate change,” said Senator John Rockefeller, senior Democrat on the Senate Intelligence Committee.
Det er en glædelig nyhed at USA’s herostratiske forsvarsminister Donald Rumsfeld endelig er blevet bragt i knæ og fyret fra sit job. Tusindvis af mennesker har mÃ¥tte betale med livet i Irak for Donald Rumsfields ambitioner om magt i verden. Det virker som om USA’s befolkning er vÃ¥gnet op til realiteterne; og at de ikke har brudt sig om hvad de sÃ¥! Donald Rumsfeld repræsenterer et antikveret livssyn og hans løsningsmodeller er ikke det 21. Ã¥rhundrede værdigt. Men ligesom andre herostratiske ledere i historien ligger skylden dog ikke alene pÃ¥ Donal Rumsfeld skuldre. En politisk kultur og en bestemt menneskeopfattelse i USA stÃ¥r for skud.

Links:
Ddonald Rumsfeld risikerer retssag Politiken 11. november 2006
Rumsfeld: Folk forstår ikke Irak-krigen Politiken 9. november 2006
Rumsfeld offer for ny kurs i USA Berlingske 9. november 2006
Arkitekten bag Irakkrigen er trådt tilbage Politiken 8. november 2006
Han er en skånselsløs bisse Berlingske 9. november 2006
Forsvarsminister Rumsfeld går af JP 8. novmeber 2006

Udenlandske reaktioner:
Rumsfeld Resigns; Bush Vows ‘To Find Common Ground’; Focus Is on Virginia New York Times 9. november 2006
Rumsfeld replaced after poll loss BBC 9. novmeber 2006
The bruiser who became a political liability The Guardian 9. november 2006

Rumsfeld in his own words BBC 8. november 2006
Rumsfeld resignation: Your views BBC 8. november 2006

Status i Irak ultimo 2005

Hvad er så status i Irak efter de såkaldte gode har påtvunget irakerne demokrati med vestlig kapitalisme som lokal befrier af den irakiske olieindustri og en nødtvungen permanent vestlig militær tilstedeværelse i landet.

Politiken skriver følgende fra en meningsmÃ¥ling i Irak under overskriften Ingen Tillid: ” 82 procent af de adspurgte siger, at de er stærkt imod tilstedeværelsen af britiske og amerikanske soldater. 72 procent siger, at de ingen tillid har til de udenlandske styrker. 67 procent siger, at soldaterne gør dem mindre trygge, og hele 45 procent slutter op om den væbnede modstandskamp.”

Behøver man virkelig sige meget mere om de gode intentioner hos de allierede, hvis legale undskyldninger var smuldret længe før invasionen af Irak.

Links:
Hver anden iraker støtter væbnet oprør Politiken 23. oktober 2005

Ulovlig Krig for USA i Irak

NedenstÃ¥ende artikel er skrevet som et svar pÃ¥ et Interview: ‘Irakdebat er en teoretisk diskussion med Statsministeren den 6. aug 2003 i Politiken.

Statsministeren har ført Danmarks befolkning bag lyset i en klart ulovlig krig mod Irak. Det handler ikke om hvorvidt man vil have Saddam Hussein tilbage, men om hvorvidt regeringen har fået Danmark til at gå i krig på et forkert grundlag. Uden ret eller pligt. Uden opbakning fra FN. Det bliver aldrig en bagatel når Danmark går i Krig.

Ondskabens akse

USA’s krig mod terror er en direkte følge af begivenheden den 11 september 2001. Efter USA’s præsident Bush var Irak et land i ondskabens akse som skulle betale prisen for 11 september. Bush havde forståeligt brug for at finde og straffe enhver synder som kunne sættes i forbindelse med terrorismen i USA. Der er bare ét problem; der er ingen holdbare beviser mod Irak for involveringen i 11 september. Der et intet holdbart folkeretlig grundlag for at USA og de allierede kan retfærdiggøre krigen mod Irak.

Kreativ bogføring

Efter at samtlige beviser for Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvÃ¥ben er forsvundet op i den blÃ¥ luft og hele de allieredes grundlag for krigen er begyndt at smuldre klynger regeringen og statsministeren sig nu pludselig til Irak’s tidligere brud pÃ¥ FN resolutioner. Efter dette afkald balancerer statsministeren nu sin retfærdige ret til krig pÃ¥ den sidst vedtagne resolution 1441 fra november 2002.

Intet juridisk grundlag

Dette juridiske grundlag for krig er højest tvivlsomt. Det er faktisk ikke tilstede, hvilket burde have været klart for USA og deres koalitionspartnere, herunder Danmark, inden krigens begyndelse.

Magtanvendelsesforbudet gælder USA og Danevang

I FN pagten er der et generelt forbud mod magtanvendelse som er bindende og ufravigeligt for alle verdens lande. Magtforbudet er en grundsten i FN hvis formål det er at sikre fred og sikkerhed i det internationale samfund. Sikkerhedsrådet under FN kan som en særlig undtagelse til dette forbud klart og udtrykkeligt autorisere væbnet magtanvendelse efter FN pagten. Sikkerhedsrådet kan herefter bede et eller flere lande om hjælp til magthåndhævelsen. Men disse hjælpende lande vil til alle tider være underlagt sikkerhedsrådet.

Selvtægt har ingen vægt

FN pagten giver ikke enkelte lande ret til pÃ¥ egen hÃ¥nd med væbnet magt at hÃ¥ndhæve FN’s resolutioner uden om sikkerhedsrÃ¥det. Enkelte lande som USA kan ikke kortslutte processen i FN’s sikkerhedsrÃ¥d og lovligt tage magten i egen hÃ¥nd. Selvtægt er heller ikke lovligt i det internationale samfund. Det er et brud pÃ¥ de demokratiske spilleregler i FN’s sikkerhedsrÃ¥d. Og det er et klart brud pÃ¥ FN pagten. FN’s sikkerhedsrÃ¥d skal klart og tydeligt give en specifik autorisation til væbnet magtanvendelse. Og i overensstemmelse med FN pagten kan det ikke ske førend alle fredelige midler er udtømt.

Ud over alle grænser

FN pagten beskytter staters territoriale integritet og politiske uafhængighed. Formålet med resolution 1441 (2002) er primært at afvæbne Irak for masseødelæggelsesvåben. Hverken resolution 1441 (2002) eller FN pagten giver nogen ret til at gennemtvinge et politisk system skifte i Irak uanset hvad man måtte synes om dette.

Carte Blanche?

Referencer i resolution 1441 (2002) til gamle sikkerhedsrÃ¥ds autorisationer om brug af væbnet magt over for Irak som i resolution 678 (1990) før det nuværende retsgrundlag i resolution 1441 (2002) indeholder ikke noget tidsubestemt carte blanche til magtanvendelse i et ikke nærmere bestemt omfang efter forgodtbefindende af de enkelte deltagende medlemsstater. Efter Irakerne blev smidt ud af Kuwait i 1991 mente selv USA at man ikke havde det fornødne FN mandat til at fortsætte til Bagdad endsige foretage et systemskifte. Der eksisterer ikke uden videre nogen autorisation til væbnet magtandvendelse efter krigens ophør den 12. april 1991 uden om FN’s sikkerhedsrÃ¥d.

Indtil fredelige midler er udtømt

Resolution 1441 fra november 2002 som rigtigt og klart erklærer at Irak har brudt betingelserne i vÃ¥benhvilen i resolution 687 ved ikke at samarbejde i tilstrækkeligt omfang ved afvæbningen giver Irak en sidste chance og understreger at det kan fÃ¥ alvorlige konsekvenser, men indeholder som krævet ikke nogen klar og udtrykkelig autorisation til brug af væbnet magt under FN pagtens kapitel om autoriseret magtanvendelse. Det fremgÃ¥r klart af debatten i FN’s sikkerhedsrÃ¥d og vedtagelsen af resolution 1441 at et flertal ønskede at vÃ¥beninspektørerne med Hans Blix i spidsen skulle have mere tid.

Hokus Pokus – den sovende autorisation

Regeringens forsøg pÃ¥ at sige at autorisationen til magtanvendelse har bestÃ¥et siden resolution 678 fra 1990 og kun midlertidig har været suspenderet af efterfølgende resolutioner, herunder resolution 1441, er en fiks idé. Argumentet om at den sovende autorisation igen vÃ¥gner ved Iraks fortsatte brud pÃ¥ FN resolutioner, og giver enkelte medlemslande en ensidig ret til militær hÃ¥ndhævelse uden FN SikkerhedsrÃ¥ds opbakning er ønsketænkning ligesom som sagnet om Holger Danske. Det er passende finurligt men er juridisk hokuspokus. Ved FN autoriserede indsatser referer de enkelte deltagerlande direkte til sikkerhedsrÃ¥det og ikke omvendt! Det fremgÃ¥r med al tydelighed af debatten i FN’s sikkerhedsrÃ¥d, at der ikke var den fornødne opbakning til USA og de allieredes væbnede intervention i Irak.

Irak havde krav p̴ mere tid РIngen forhindring for ny resolution

FN’s vÃ¥beninspektører oplevede i perioden efter resolution 1441’s vedtagelse i november 2002 og indtil krigens start i marts 2003 stadig problemer med Irak’s samarbejde, men Hans Blix utalte at han alligevel var tilfreds med processen. Det var Iraks pligt at fremlægge fornødne beviser pÃ¥ den FN krævede afvæbning. Irak levede ikke betingelsesløst op til dette. Men inden krigens begyndelse blev der ikke fundet et eneste bevis af FN inspektørerne pÃ¥ at Irak stadig besad masseødelæggelsesvÃ¥ben til støtte for de allieredes aktion. USA kunne ikke fremlægge nogen dokumenterbare beviser trods adskillige forsøg. Hans Blix udtalte at det faktum at man ikke havde fundet nogen holdbare beviser for Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvÃ¥ben hverken kunne udlægges for eller imod deres faktiske eksistens. Uofficielle kilder peger pÃ¥ det faktum at Iraks militærudgifter efter 1991 var minimale i forhold til tidligere. Irak udgjorde ikke en sÃ¥dan overhængende trussel mod fred og sikkerhed i regionen som ikke kunne afvente FN inspektørernes færdiggørelse af deres arbejde. Hans Blix udtalte at FN inspektørerne kunne gøre deres arbejde færdigt i løbet at fÃ¥ mÃ¥neder sÃ¥ledes at FN kunne foretage en endelig bedømmelse. Der ville intet være til hinder for at sikkerhedsrÃ¥det herefter vedtog en ny resolution med en klar og udtrykkelig autorisation.

Krav om god tro

Inden krigens begyndelse i marts mÃ¥ned forsøgte USA og deres koalitions partnerne at fÃ¥ godkendt en resolution som autoriserede brug af væbnet magt under FN pagten, men dette mislykkes flere gange pÃ¥ trods af et umÃ¥deholdent pres pÃ¥ menige medlemmer af FN’s sikkerhedsrÃ¥d. FN pagten kræver at man skal i handle i god tro i overensstemmelse med FN pagtens formÃ¥l og bestemmelser. USA kan næppe have været i god tro om at en ny resolution ikke var nødvendig for med væbnet magt gennemtvinge kontrollen og afvæbningen af Irak.

Kun FN har mandat og myndighed

Flere permanente medlemmer som Frankrig, Tyskland og Rusland i FN’s sikkerhedsrÃ¥d mente stadig at fredelige midler ikke var udtømt op til krigens begyndelse. USA, herunder Danmark, gik i krig uden FN’s opbakning. Efter krigens begyndelse kaldte et flertal i FN’s sikkerhedsrÃ¥d klart krigen for ulovlig og et klart brud pÃ¥ FN traktaten og folkeretten. USA skulle øjeblikkelig stoppe krigen og trække sig ud.

Grimt syn i bakspejlet

Krigen mod Irak er ikke efterfølgende blevet godkendt at FN’s sikkerhedsrÃ¥d. Danmark har sÃ¥mænd bare deltaget i en ulovlig krig mod Irak.

Fredens due skudt

Der er mange grunde til at det internationale samfund ikke længere acceptere såkaldte retfærdige krige set med nogens øjne, men for enhver pris vil søge at løse konflikter med fredelige midler. Krig har alvorlige omkostninger for verdenssamfundet. Upåagtet i medierne er tusindvis af Irakiske soldater blevet dræbt i en krig som er i strid med grundlæggende bindende internationale retsregler. Civilbefolkningen har under og efter krigen måtte lide i et uhyrlig forhold så mange Irakere ligefrem ønskede Saddam Hussein tilbage.

Det er pinligt at Statsministeren bagatelliserer eklatante overtrædelser af bindende internationale FN spilleregler som udgør eksistensgrundlaget for den civiliserede verden. Uagtet hvad mange tror, så er FN ikke nogen kaffeklub men det internationale samfunds svar på Danmarks Folketing som vi forpligtes af. At de såkaldte beviser fra de allieredes side mod Saddam Hussein om besiddelse af masseødelæggelsesvåben ikke kan findes gider kun salt i såret i en i forvejen ulovlig krig mod Irak. Danmark er gået i krig på et helt forkert grundlag. Danmarks folketing og befolkning er blevet ført bag om lyset.

USA – Vi har set det før

For USA var krigen retfærdig, men Irak var USA’s knap sÃ¥ retfærdige syndebuk. USA har i sin praksis vist sig at være inkonsekvent i sin hÃ¥ndhævelse af FN resolutioner. Der er masse af eksempler pÃ¥ alvorlige internationale konflikter, humanitære katastrofer og FN resolutioner som USA ikke har vist nogen særlig interesse for. Der er meget som tyder pÃ¥ at krigen mod Irak alene er blevet ført for at fremme USA’s egne politiske interesser hvilket er i klar modstrid med FN pagten. USA har i den nærmeste historiske tid flere gange forsøgt med bÃ¥de lovlige økonomiske og politiske midler eller ulovlige magt midler at vælte politiske regimer som var ikke tilstrækkelig venligt stemt over for USA’s interesser. I et oplagt eksempel fra 1986 blev USA dømt ved den Internationale domstol i sagen mod Nicaragua for en overtrædelse af magtanvendelsesforbudet i FN pagten. USA havde pÃ¥berÃ¥bt sig retten til kollektivt selvforsvar i Nicaragua sagen. I efterfølgende udtalelser fra den amerikanske regering kom det frem at den erklærede amerikanske politik over for Nicaragua havde været et regimeskifte hvilket er i direkte modstrid med FN pagten. Det moderne verdenssamfund i form af FN levner med god ret ikke plads til ensidige refærdige krige. Sangen om selvforsvar holder heller ikke denne gang for USA i tilfældet med Irak.

Servilitetens alter

Man kunne berettiget fÃ¥ den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen alt for beredvilligt har gÃ¥et USA’s tvivlsomme ærinde og har ført Danmark i krig pÃ¥ forkert grundlag i mod internationale spilleregler, bare for at styrke venskabsbÃ¥nd i et misforstÃ¥et liberalt hÃ¥b om at der faldt krummer af den rige allieredes bord.

Krig er ingen bagatel

Statsministerens fedteri tjener mÃ¥ske Danmarks interesser pÃ¥ ganske kort sigt. Men der et større hensyn at tage. Det er bydende nødvendigt at verdens statsledere kan sætte sig ned ved samme bord og forsøge at løse konflikter landene imellem pÃ¥ demokratisk vis med fredelige midler. Albert Einstein’s sagde: “Peace cannot be kept by force; it can only be achieved by understanding”. Man kan sÃ¥ undre sig hvad det er Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin selvgodhed og selvretfærdighed forstÃ¥r. MÃ¥ske er der ikke noget som en rask lille krig ikke kan klare! Men almindelige danskere interesserer sig skam for hvorfor Danmark gik i krig med Irak? Krig er ingen bagatel, heller ikke for en dansk statsminister.

thomas@rabarber.dk august 2003.

Links:

FN Pagten
Det juridiske grundlag (Udenrigsministeriet)
UN Iraq
BBC Irak
Politiken Irak
The legal case for war with Iraq

DR1 Mystik om beslutningen om at gå i krig med Irak
DR1 USAs forsøg på at få en ny FN-resolution
DR1 Krigsløgne