Civilization 3.0. – Next Quantum Leap?

”Addendum” – verdens mest eksplosive dokumentarfilm



Den korte beskrivelse: ”Addendum” projicerer en, for de fleste mennesker, ret fremmedartet vision op på lærredet; en slags parallelvirkelighed hvis postulerede realitet forekommer surrealistisk, og er næsten en slags “The Matrix” overført fra fiktion til virkelighed. Den kalder på en forvandling af civilisationen, beskriver det herskende neoliberalistiske økonomiske og monetære system som en håbløst utidssvarende, undertrykkende og farlig organisering af distribution af ressourcer og teknologi, en falleret global dystopi, der aldrig vil kunne skabe et frit og retfærdigt samfund. Derfor må intet mindre end selve systemet nedbrydes og forvandles idet det ikke længere tjener menneskehedens interesser, og uden en total transformation på et globalt plan til et system som ”Addendum” kalder en ”ressource-baseret økonomi” risikerer vi på sigt ellers menneskehedens ødelæggelse. Den beskriver hvordan globaliseringen har indgået sameksistens med noget der ligner/er slaveri. Den opfordrer til et paradigmeskift indenfor energi, politik, transport, bevidsthed, m.m. og postulerer bl.a. at vi allerede har den teknologiske kapacitet til at bruge energiformer, som totalt overflødiggør behovet for fossile brændstoffer. Teknologier som angiveligt aktivt undertrykkes. Man får i filmen samtidigt indtrykket af at man lever i en naiv parallel virkelighed af absurde verdensbilleder, som er falske, forældede, og ekstremt farlige for menneskehedens nutid og fremtid….

Følgende link er en udvidet nærgående dansk beskrivelse, anmeldelse og problematiserende fortolkning af dokumentarfilmen. Addendum bliver i analysen samtidigt et omdrejningspunkt og udgangspunkt for generelle reflektioner ang. civilisationens fremtid. Jeg inddrager Eckhart Tolle, Ken Wilber, Krishnamurti, metateori, m.m.m (se tags).

Holder blot 50% af postulaterne i filmen vand må den betragtes som en
ekstremt provokerende ætsende civilisations-kritik sine qua non!

Det er skrevet i løbet af nogle fÃ¥ dage, sÃ¥ der er nogle mangler, udeladelser og tastefejl, men jeg gider ikke fifle mere (idet der i 10 dage har været uforklarlige konstante tekniske problemer, og ogsÃ¥ groteske tekniske sisyfos-problemer med at fÃ¥ dette indlæg pÃ¥ rabarber.dk – hÃ¥ber ogsÃ¥ at kommentarboksen virker nu)

Se hele analysen her (PDF)

Er der to som hører sammen

Fogh og BushEr der to som hører sammen i international politik så er det Præsident Bush og hans tro væbner Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Jeg ved næsten ikke hvilket ben jeg skal stå på når jeg ser disse to turtelduer sammen. Hvad mon de deler med hinanden? Kan det være at de taler om tosomhed på iranske golfbaner!? Hvor ville jeg dog gerne have mulighed for at lytte med til deres intime samtaler. De herrers handlinger i det globale samfund løber mig personligt koldt ned af ryggen, men hvad betyder det. Måske får Fogh og Bush varmen på anden vis ved at lege indianer sammen?

Links:
Foghs hyldest til Bush er historisk berlingske.dk 2. marts 2008

At undrage sig offentlighedens søgelys

Det er trist når udemokratiske metoder er i vælten. I forbindelse med Statsministeren ikke har villet interviewes om irakkrigen af Ekstrabladets Cavlingprisvinder Bo Elkjær og har nægtet at følge Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, kritik heraf, har Anders Fogh Rasmussen efterfølgende udtalt: »Der er en krænkelse af min personlige frihed, hvis jeg ikke selv må bestemme, hvem jeg vil snakke med i det daglige«.

Anders Fogh Rasmussen må da helt rigtigt fuldstændig selv om hvem han vil tale med. Selv om det måske i det lange løb ville være uklogt ikke sige godmorgen til konen, så har han ganske rigtigt ikke pligt til at gøre det. Men det virker som at Anders Fogh Rasmussen glemmer sin ansvarsfulde beskæftigelse som landets Statsminister. Statsministeren mister slet og ret troværdighed ved at overhøre Ombudsmandens kritik.

Konturerne af en generel udvikling omkring de folkevalgte politiske magthavere, hvor opposition og kritik stækkes igennem uetisk manipulation, lumpen unddragelse og ikke mindst økonomisk afpresning, er efterhånden tydlige i Danmark. Demokratiets fine spilleregler er meget skrøbelige og falder let offer for magtens arrogance.

Ombudsmanden fastholder kritik af Fogh Politiken 12. juni 2007