Arkiv

Glemmer du

Synget af Liva Weel

Glemmer du, så husker jeg det ord for ord.

Alting brast, men det gør heller ikke spor.

Minderne har jeg da lov at ha´,

dem kan du aldrig, nej aldrig ta´.

Husker du de glæder, som vi sammen fandt?

Husker du de tanker som os sammen band?

Hver en dag – 0g hver en time har jeg talt.

Glemmer du, så husker jeg alt.

Livet er et kort sekund

et med både godt og ondt.

Tror man, eller håber man, skuffes man.

Livets viser drejer sig,

man mødes og skilles.

Først en lys og dejlig leg.

Ak, så går man hver sin vej.

Jeg er gået fra dig nu,

skønt jeg holder af dig, du,

derfor siger jeg til dig:

Glemmer du, så husker jeg ord for ord.

Alting brast, men det gør heller ikke spor.

Minderne har jeg da lov at ha´,

dem kan du aldrig ta´, nej aldrig ta’.

Husker du de glæder, som vi sammen fandt?

Husker du de tanker som os sammen bandt?

Hver en dag – og hver en time har jeg talt.

Glemmer du, så husker jeg alt.

Bookmark and Share

Beskyttet: Paven og hans venner

Dette indlæg er kodeordsbeskyttet. For at se det skal du indtaste dit kodeord nedenunder:


Bookmark and Share

Noget vi tager for givet

Rent vand. Noget vi tager for givet, som vi ikke længere kan tage for givet. Vi bruger ifølge berlingske.dk mere sprøjtegift i landbruget end nogensinde i nyere tid. I Danmark må vi lukke omkring 100 vandboringer pga forurening. Det er meget trist.

Jeg har sendt en mail med link til artiklen til de Konservative, Venstre og de Radikale. Jeg spørger dem hvad de har tænkt sig at gøre ved den konkrete situation. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det.

Forbrug af sprøjtegifte løber løbsk berlingske.dk 28. september 2009
Landbrugets sprøjtegift truer drikkevandet politikken.dk 8. september 2009

Bookmark and Share

Sherlock Holmes på DR2

Han er en kompleks og isoleret skabning – en komplet excentriker, en meget privat mand, en meget ensom mand. Han er en mand med et fantastisk instinkt, en mand som kan være en forrykt natteravn, der kører rundt i Londons gader midt om natten. Han er meget elskværdig over for kvinder, men han er også angst for kvinder.

Ha ha.. Jeremy Bretts er ikke mindre end forrygende i rollen som Sherlock Holmes. Jeg ville med respekt, ydmyghed og glæde nøjes med rollen som den undseelige Dr. Watson hos virkelighedens Sherlock Holmes.

Hvilken helt.. hvilke heroiske gerninger.. Fetich: Sherlock Holmes!

Jeg ved hvad jeg skal på fredag kl. 20.00. Jeg skal se Sherlock Holmes på DR2. Fjernsyn der vil noget!

Modbillede: Arsene Lupin – kender du ham?

Links:
Sherlock Holmes dr2.dk
Sherlock Holmes wikipedia.org
Jeremy Breet wikipedia.org

Arsene Lupin wikipedia.org

Bookmark and Share

Safari File Quarantine

Problem:

File Quarantine Dialog

“twic211.pgn” er muligvis et program. Det er hentet fra Internet og vil åbnes i Sigma Chess 6.1. Er du sikker på at du vil åbne det? Safari hentede denne arkiv i dag kl. 10.05???

Det er jo glimrende – altså lige bortset fra stavebøffen med “denne arkiv” fra Apple – hvis det er malware, virus eller en trojansk hest! Men hvis du ved at det er en harmløs text fil, så kan det være uudholdeligt at klikke “Åbn” hver gang!

Apple har fået en fiks idé fra Microsoft med at skræmme Mac OS X brugere fra vid og sans af sikkerhedshensyn. Apple kalder deres sikkerhedstiltag for  ”File Quarantine” på dansk fil karantæne. Downloadede filer klassificeres som ikke sikre hvis de ikke er godkendte af Mac OS X. I princippet er alle filer som er hentet fra Internet omfattet af “File Quarantine” uanset om det sker med Safari, CyberDuck eller Mail.

Løsning:
1) Du kan helt slippe for “fil karantæne” igennem Safari’s info.plist.

Find Safari i mappen “Programmer” og vælg “Vis indhold af pakken”  ved at holde holde CTRL og museknappen nede. Åbn “info.plist” med en XML reader som f.eks. Property List Editor og sæt “File quarantine enabled” til “False” (uncheck). Genstart Safari.

2) Du kan fjerne “File Quarantine” markeringen i hver enkelt fil manuelt eller igennem et script.

Åbn “Terminal” fra mappen med hjælpeprogrammer:

xattr -d com.apple.quarantine "/Downloads/twic211.pgn"

Der er ingen “man” page til xattr, men du få lidt info med “xattr -h”.

Du kan automatisere processen igennem et Applescript ved at tilknytte Henrik Nyh’s Folder Applescript til din “Overførsels” mappe. Jeg har dog selv valgt en undermappe i “Downloads” som jeg kalder “Drop to Unquarantine”. Jeg er ikke interesseret i at alle downloadede filer automatisk bliver “unquarantined”. Desuden er der et problem med mapper med Henriks Applescript. For mere info om brugen mv. af Henrik Nys applescript se link nedenfor.

(*
"Unquarantine" by Henrik Nyh <http://henrik.nyh.se/2007/10/lift-the-leopard-download-quarantine>
This Folder Action handler is triggered whenever items are added to the attached folder.
It gets rid of Leopard's annoying "this application was downloaded from the Internet" warnings by stripping the "quarantine" property.
*)

on adding folder items to thisFolder after receiving addedItems

  repeat with anItem in addedItems
    set anItem's contents to (quoted form of POSIX path of (anItem as alias))
  end repeat

  set AppleScript's text item delimiters to " "
  do shell script "xattr -d com.apple.quarantine " & (addedItems as text)

end adding folder items to
3) Du kan oprette din egen XML “DownloadAssessment” preferencefil til Safari. I “Terminal” opretter du filen på følgende vis:
touch "/Library/Preferences/com.apple.DownloadAssessment.plist" 

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!DOCTYPE plist PUBLIC "-//Apple//DTD PLIST 1.0//EN" "http://www.apple.com/DTDs/PropertyList-1.0.dtd">
<plist version="1.0">
<dict>
<key>LSRiskCategorySafe</key>
<dict>
<key>LSRiskCategoryContentTypes</key>
<array>
<string>public.xml</string>
<string>com.microsoft.windows-media-wmv</string>
</array>
</dict>
<key>LSRiskCategoryNeutral</key>
<dict>
<key>LSRiskCategoryContentTypes</key>
<array>
<string>public.php-script</string>
<string>public.html</string>
</array>
<key>LSRiskCategoryExtensions</key>
<array>
<string>xhtml</string>
<string>pgn</string>
</array>
</dict>
</dict>
</plist>
Åbn "com.apple.DownloadAssessment.plist" med en Text Editor som understøtter UTF-8 som f.eks. BBedit og indsæt nedenstående XML.
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!DOCTYPE plist PUBLIC "-//Apple//DTD PLIST 1.0//EN" "http://www.apple.com/DTDs/PropertyList-1.0.dtd">
<plist version="1.0">
<dict>
	<key>LSRiskCategorySafe</key>
	<dict>
		<key>LSRiskCategoryContentTypes</key>
		<array>
			<string>public.xml</string>
			<string>com.microsoft.windows-media-wmv</string>
		</array>
	</dict>
	<key>LSRiskCategoryNeutral</key>
	<dict>
		<key>LSRiskCategoryContentTypes</key>
		<array>
			<string>public.php-script</string>
			<string>public.html</string>
		</array>
		<key>LSRiskCategoryExtensions</key>
		<array>
			<string>xhtml</string>
			<string>pgn</string>
		</array>
	</dict>
</dict>
</plist>
LSRiskCategorySafe” er sikre filer som kan åbnes automatisk efter download. “LSRiskCategoryNeutral” er neutrale filer som ikke er i karantæne. Du kan vælge enten at tilføje Uniform Type Identifiers med “LSRiskCategoryContentTypes”  eller bruge “file extensions” med “LSRiskCategoryExtensions“.
Jeg synes at denne sidste løsning er den mest elegante.

Links:
Lift the Leopard download quarantine henrik.nyh.se
OS X Leopard – Are you sure you want to open it? davinian.com
Changing the system’s default settings for html files (safe) mymacinations.com

Introduction to Uniform Type Identifiers Overview developer.apple.com
System-Declared Uniform Type Identifiers developer.apple.com

Sikkerhed på Mac OS X 10.5:
Security Configuration Guide (PDF) images.apple.com
ClamXav – a free virus checker for Mac OS X clamxav.com

Bookmark and Share

Fantastisk Gulerodskage DeLuxe

  • 3 øko. æg
  • 3½ dl. brunfarin el. rørsukker
  • 250g blødt smør
  • 1 dl. groft hakkede valnødder
  • 1 dl. groft hakkede mandler
  • 1 dl. rosiner
  • 1½ tsk. natron
  • 1½ tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • 1½ tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk. stødt nelliker
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 4 dl. øko. hvedemel
  • 4 dl. (4 store) fint revne øko. gulerødder

Glasur:

  • 200g flormelis
  • 200g smeltet afkølet smør
  • 200g flødeost (Philadelphia)
  • saft og revet skal af en øko. citron
  • 2 tsk. vanillesukker el. kornene fra en stang vanille.

Pisk æg og sukker hvidt. Pisk herefter det bløde smør i og tilsæt valnødder, mandler, rosiner, salt, kardemomme, kanel, nelliker og vanille. Bland natron og bagepulveret med melet og sigt det i. pisk ved laveste hastighed til det er rørt ud og pisk derefter gulerødder i på samme måde. Smør en lille bradepande eller springform med smør og hæld dejen i. Bag kagen ved 200 grader (varmluftovn) i 30-35 min. dæk evt. kagen til efter halvdelen af tiden, så den ikke bliver for mørk. Tjek med en strikkepind, om den er færdig. Køl kagen af inden, du smører glasur på.

Pisk den afkølede smør med flormelis og flødeost til en ensartet masse. Tilsæt herefter citronsaft og revet skal samt vanille og pisk igen. Smør glasuren på og lad gerne kagen stå i køleskabet til næste dag. Pynt kagen lige inden servering.


Reference: Gulerodskage- Deluxe maduniverset.dk


Bookmark and Share

Hvordan ser jeg DR1 og DR2 TV

Hvordan ser jeg Danmark Radio’s DR1 og DR2 TV programmer over Internet på min Apple Computer under Mac OS X?

Det er lidt besværligt at finde den rigtige information og links til de relevante plugins på DR’s hjemmeside til streaming af NetTV, men med lidt vedholdenhed kan det lade sig gøre.

Først og fremmest er det en god idé at hente Microsoft’s indkøbte Flip4Mac systemindstillinger, plugin og player som gør det muligt at afspille Windows Media video formater som asf,asx og wmv integreret på din Apple Computer.

For at se DR1 og DR2 fuldskærm i den bedste kvalitet skal du downloade og installere den sidste ny udgave af VideoLAN – VLC media player på din Mac.

Nu kan du åbne DR streams direkte i VLC media player fra menuen “fil” – Åbn Netværk.

DR VLC (H264) Streams:
DR1 høj rtsp://streamer-01.dr.nordija.dk/dr1high
DR1 lav rtsp://streamer-01.dr.nordija.dk/dr1low

DR2 høj rtsp://streamer-01.dr.nordija.dk/dr2high
DR2 lav rtsp://streamer-01.dr.nordija.dk/dr2low

Ved at dobbeltklikke i vinduet får du fuldskærms TV.

Du kan også vælge at åbne streams direkte i din webrowser hos DR, men så skal du også lige downloade og installere VLC’s plugin til din webbrowser Safari eller Firefox. DR anbefaler VLC’s plugin version 0.8.6. Og selv om den anbefalede VLC plugin ikke er den nyeste udgave så virker den fint – selvfølgelig afhængig af din internetforbindelse og antallet af brugere på DR! VLC player ovenfor giver dog en lidt bedre kvalitet efter min mening. Dobbeltklik for fuldskærm. Det er jo det mest bekvemme bare at klikke på Test af DR NetTV!

Så er du i luften med DR NetTV!

Links:

Flip4Mac mircosoft.com
VideoLAN – VLC media player videolan.org
H264 – åben betatest dr.dk
Test af DR NetTV drstreaming.nordija.dk
Sådan ser du dr.dk tv og DR Update på din mac dr.dk
iPhone –DR har en masse at tilbyde! dr.dk
DR’s Video Podcast dr.dk

Bookmark and Share

Hvordan finder jeg den billigste Internetudbyder

Hvordan finder jeg den billigste udbyder af Internet (ISP) og fastnet telefoni (IP telefoni el. voip)?

World Wide Web image

World Wide Web image

Hvad har jeg egentlig behov for? Er der en god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Oversælger teleselskabet deres internet kapacitet? Skal jeg vælge trådløst Internet (wifi) frem for kabel? Hvilken type af ADSL skal jeg vælge? Hvor lang tid har det pågældende selskab været på markedet?

Teleselskaberne gør det ikke altid let at sammenligne deres produkter og ydelser! Men heldigvis er der efterhånden kommet en rimelig konkurrence på danske marked (læs Danmark har længe ligget efter de andre nordiske lande hvad angår både kvalitet, hastighed og ikke mindst pris).

Hvad har jeg egentlig brug for? 2 MB/ 512 KB er blevet low end standard på ADSL siden. For at kunne downloade musik, film og se internet tv, som f.eks. DR 1 og DR 2, vil jeg anbefale en min. 4 MB / 512 KB forbindelse. De 4 MB (Mega Bit) står for hastigheden som du kan downloade (hente) information med og de 512 KB (Kilo Bit) står for hastigheden som kan uploade (sende) information til Internet.

Hvor meget taler jeg i telefon? Ringer jeg mest til mobiltelefoner eller fastnet telefoner? Hvis du ringer meget og mest til fastnet telefoner, så kan det klart betale sig at få IP telefoni samtidig med bredbånd. Hvis du derimod taler mest i mobiltelefon og ringer mest til andre som har mobiltelefon så kan det ikke betale sig pt at bruge IP telefoni eftersom der er tale om en særlig ydelse der takseres adskilt og er forholdsvis dyr.

Ringer du meget til udlandet eller har venner som rejser kan overveje at få en gratis konto hos Skype. Iøvrigt giver både Apple og Microsoft adgang til IP telefoni (voip) og videochat igennem henholdsvis iChat og Windows Live Messenger.

Hastighed, kvalitet og pris Nogle gange føles det som om at man ikke får hvad man betaler for mht kvalitet, hastighed og pris. Det er en kendt sag at alle kunder ikke bruger deres internet fuldtud hele tiden. Det spekulerer din ISP groft i med mere eller mindre integritet. Flere internetudbydere (ISP’er) giver dog mulighed for at teste hastigheden på internetforbindelsen. For øjeblikket er jeg kunde hos Telenor og jeg kan teste min forbindelse her: Test din hastighed:

Trådløst (wifi) eller Kabel Internet? Trådløst internet er efter min mening generelt mere ustabilt, langsommere og dyrere end kabel. Og så kan jeg ikke lide tanken om at blive wifi grillet mens jeg er på Internetet. Såfremt det er praktisk muligt vil jeg altid vælge en kabelløsning. Dermed ikke sagt at det kan være meget handy med trådløst internet både i og uden for hjemmet.

Hvem skal jeg vælge? Alt andet lige har det traditionelt desværre også betydning hvem Internetudbyderen (ISP’en) er. Nogle selskaber har f.eks. et berettiget et dårligt ry og rygte pga. dårlig hastighed, kvalitet og service. Så hvis prisen kun er marginalt bedre ville jeg skæve til om den valgte ISP er en velkendt operatør af en hvis størrelse som har været længere tid på markedet.

Har du en idé til eller en mening om hvem som er Danmarks bedste og billigste Internetudbyder (ISP’er)? Hvilken ISP bruger du og hvorfor? Og hvem er Internet markedets værste fusker i Danmark?

Links
Priser og Sammenligning af Internet Bredbånd og IP Telefoni:
Ren besked om Internetforbindelser forbrug.dk
Ren besked om telefoni forbrug.dk
Teleguide it-borger.dk
telepriser.dk

Internetudbydere (telefonselskaber, teleoperatører el. internet service providers):
Dansk KabelTV – www.danskkabeltv.dk
Dansk Net – www.dansknet.dk
Danske Telecom – www.dansketelecom.dk
Fullrate – www.fullrate.dk
Perspektiv Bredbånd – www.perspektivbredband.dk
Skyline – www.skyline.dk
Stofa – www.stofa.dk
TDC – tdc.dk
Telenor – www.telenor.dk
Telia – telia.dk
Telmore – www.telmore.dk
yousee (TDC) – yousee.dk

Bookmark and Share

Hvor finder jeg en ny Mac

Hvor finder jeg en ny Apple Computer?

Du kan købe Mac online igennem den danske udgave af Apple’s Online Store. Hvis du er foretrækker at se din kommende Apple Computer først og få vejledning kan du henvende dig i en butikkerne hos en af  disse udvalgte danske Apple Forhandlere:

Hvor finder jeg en brugt Apple Computer?

Computere og Mac’s er efterhånden så billige at det næsten ikke kan betale sig at købe en brugt Mac. Du kan ikke vide med sikkerhed hvordan den sidste ejer har passet på sin Mac før den er kommet i dine hænder. På brugte Mac’s er garantien ofte også udløbet.

Hvilken Apple Computer skal jeg købe?

Tænk dig godt om inden du køber en Computer. Pris, funktionalitet, behov og design skal helst gå op i en højere enhed. Hvad er dit konkrete behov for en computer? Er der noget som du glemmer? Bærbar eller Stationær. Internet – www og email. Grafik, billeder og/eller video. Billedbehandling. Videoredigering. Musik. Programmering. Videnskab – Hobby. Kontor – Regnskab. Hjemme – Arbejde. Informationssøgning. Internet Banking. Shopping. Blog. Avis. Facebook. m.m.

Spørgsmål:

  • Er der specielle programmer som jeg skal have som stiller krav til min Computer?
  • Har jeg særlige behov til f.eks. videoredigering eller musikanlæg?
  • Har jeg brug for ekstra RAM, HD plads og Backup?

Bærbar eller Stationær Computer:

Du får meget mere computer for pengene i form af Display, Hukommelse og plads på Harddisken hvis du køber en stationær frem for en bærbar.

Gode råd:

  • Identificer dit behov til en Apple Computer.
  • Tænk dig godt om inden du køber en brugt Mac.
  • Køb aldrig den dyreste eller billigste Mac på markedet.
  • Stil krav til din forhandler i form af service, viden og pris.
  • Overvej at tegne en “dyr” tillægsforsikring hos forhandleren.

De fleste almindelige mennesker vil kunne klare sig fint med en medium iMac.

Links:
Ren besked om computerkøb forbrug.dk
Beregn dine computer-behov forbrug.dk

Bookmark and Share

Kristinas fuldmåne oplevelse

fuldmaane1Wow siger jeg bare.. I går den 7 juli mærkede jeg mit hjerte banke. Dejligt at mærke hjertet. Min rygrad blev mere ret. Mit bryst åbnede ud af. Jeg følte ro og kærlighed til alle. Jeg følte mig lidt lunar, sart og mørk. Jeg sidder indenfor på Nordhavn station, lytter til tantrisk musik. Da vender jeg mig om. Kigger ud på nattehimmelen, og ser at det er fuldmåne. Hvilket syn. Jeg føler mig suget til den. Er i nuet. I et med månen.Står på toget. I toget har jeg omsorg for alle og føler, at jeg har healende energier i mig. Energier der står ud af mit hjerte og hænder. Så rank min rygsøjle er uden anstrengelse. Jeg møder en mands blik, han smiler og jeg smiler igen. Bagefter sætter vi os tilfældigvis sådan, at vi kan se hinanden. Først kommer jeg i kontakt med, at det er lidt pinligt, for meget smiler-ri. Men såtrækker jeg vejret helt ned i maven og bliver rolig. Jeg vil ikke vende hovedet bort. Vender mig dog lidt. Jeg vender mig også, så jeg ikke undgår den unge fyr som sidder i min ‘bås’. Jeg vil ikke lukke af. Jeg ligger mærke til en kvinde der kigger på mig. Jeg tænker, at hun er tiltrukket af min kærlige energi. Jeg sender hende kærlighed. Så bliver det Bernstoffsvej S. Jeg går af toget. Jeg går forsigtigt på perronen. Mærker mine fødder. Går nænsomt og sart. Jeg er lidt skrøbelig. Smiler blidt for mig selv. En mand ser på mig ud af tog-vinduet. Igen tænker jeg, at han må være tiltrukket af min nærmest magiske energi. Jeg vender mig om efter katten. Der var en gang en dejlig kat på perronen. Den vil jeg gerne kæle med. Give omsorg.  Jeg tænker, at min gode energi skydes, at jeg har givet kærlighed til min mor, stedfars og lillesøsters kat hele aftenen. Hvad du giver, modtager du. Specielt når du giver af hjertet, uden nogen bagtanke om at få noget tilbage. Jeg kunne sådan mærke mit hjerte, da jeg aede Luna som katten hedder. Mine fingre skælvede af kærlighed. Jeg kommer over på Springbanen og ser den store smukke fuldmåne. Så smuk så smuk. Jeg tænker på min veninde og mester Jasmin.  Jeg tænker på, at jeg kunne tænke mig at skrive en sms og skrive ‘kærlighed til dig’ i den, og spørge om hun kan mærke fuldmånen. Jeg tænker, at hun på en eller anden har en finger med i spillet. Har hjulpet mig med at få denne gode energi. Jeg går videre fordi jeg er bange for at der kommer nogen forbi. Jeg vil gerne i privat rum forgude fuldmånen. Jeg kommer jeg hjem, bliver mødt af Thomas og hans far, der spørger til vejret. Jeg svarer, at det er fuldmåne og himlen er så smuk så smuk. Helt violet. Jeg lægger mærke til at min stemme er blidere og mere rolig end ellers. Går ud i haven for at se på fuldmånen, men jeg kan ikke se den derfra. Der spiller et perfekt blidt dansenummer i min ipod. Jeg danser rundt i haven. Giver Thomas den ene høremikrofon på, og begynder at danse vals med ham. Jeg foreslår Thomas, at vi går hen og ser på fuldmånen ved stationen. Der står vi. Han er sur på mig på grund af noget vi skændtes om tidligere. Jeg har så meget kærlighed i mig, at jeg ikke hopper på vreden men bare vil sende ham kærlighed. Tænker at jeg vil prøve at være den stærke og tilnærme mig ham. Han er stadig sur. Jeg vil ikke slås ud af hans energi, og vender mig igen mod månen. Den er stadig fantastisk. Nogle myg generer mig lidt, og jeg fryser lidt. Vi trækker hjemad. Thomas går et godt stykke foran mig. Stadig vred. Vi går ind. Jeg prøver at sove nede hos mig selv i kælderen. Tænker det er bedst. Vil gerre dyrke mit hjerterum og ved fra Jasmin, at man ikke skal sove sammen med sin kæreste, når det er fuldmåne. Men jeg er bange for underverdenen. Bange for at den inviterer sig ind, og at jeg er følsom nok til at mærke den, så jeg skynder mig op til Thomas, og siger at jeg ikke tør sove dernede. Han giver med glæde plads. Vi putter og sover i ske. I dag læser jeg så i en mail, at dagen i går, denne fuldmånedag, er den vigtigste dag på året. Det er dagen hvor man skal huske og foretage ofringer til sin guru eller mester. Til gengæld giver guruen / mesteren specielle velsignelser til sine disciple og de oprigtige søgende. Wow wow..

Bookmark and Share