Fogh er Gud – Ny Puritanismens Danmark

Regeringens ideologi hviler fejlslagent på et puritansk værdigrundlag fra det 19århundrede. Og puritanismens korstogsriddere holder med statens klamme hånd politiske kættere nede.

Borgerskabets dyder som flid, mådehold, og andægtighed rejste sig som kors på den nøgne hede i 1800 tallet. En ny samfundsklasse kom til magten i frihedens navn. Politiske ideologer og ideologier skød op som paddehatte i underskoven. Læren om at penge er magt kom nu til gå forud for stand og adelig herkomst. Med borgerskabets sæde i magtens kabinet fulgte en forenkling og forfladigelse af magtens hidtidige traditionelle værdier. Magtens nåde udspringer ej længere af guds vilje til den enevældige konge. Ridderlighedens værdier er afløst af nidkær bogholdermoral.

Nu er magten bundet til penge. Penge er den guldvægt hvor på alt omhyggeligt vejes og måles. Pengepurren tæller gerrigt sine veksler, sedler, mønter og guld i mørket væk fra andres blikke. Hvad sparet er tjent. Penge og magt føles bedst i borgerskabets lommer. Frihedens pokal står øverst på værdiernes piedestal. Frihedsbegrebet er ikke kun bankgaranti på borgerrettigheder, men også en frihed for statens indblanding. Idealet om natvægterstaten er en naturlig følge af borgerskabets revolution mod stat og konge. Statens hvasse klør skal holdes væk fra borgerskabets maskerade på magtens tinde. Borgerskabet vil have frit spil over for den gamle adelige overklasse og det usle proletariat.

Vi lever i en mørk tid.

Der var en grund til at middelalderen i Europa blev kaldt mørk. Før middelalderen nåede civilisationen store højder. Menneskeligt overskud fandt guddommelig inspiration og skabte himmelske værker. Demokrati, videnskab og kultur stod i fuldt flor. Med ét blev alt sort. Civilisationen sank tilbage til fortids mørke. Ved indgangen til middelalderen standsede alle fremskridt brat. Demokratiets, videnskabens og kulturens frugter blev trådt under fode. Menneskeligt overskud forsvandt. Bøger blev brændt. Tænkemåder blev revset ud af syndere. Videnskabsmænd blev kaldt kættere. Selv gudfrygtige tænkere blev forfulgt af inkvisitionen. Jævne kvinder og mænd blev brændt på bålet som hekse og troldkarle. Tilbageskridtet blev hyldet som det moralsk attråværdige. Guds ord som var større end alt andet var kommet ned på jorden. Ud af munden på munke, præster, biskopper og paven selv kom en fortolket lavastrøm af Guds reglement for menigmand. Det var nu syndigt at vise sit legeme for Herren ved at bade med stank og sygdom til følge. Mennesker slæbte sig igennem denne periode i pjalter med en livløs sjæl i vederkvægelse . Alt sammen på grund af nogle få puritanere som troede de sad til højbords ved gud den almægtiges side.

Penge og Økonomi er vor tids jernbur.

I dag er det ikke nødvendigt at sætte anderledes tænkende på hjul og stejle. Hvor tids våben mod ukristelige er ingen morgenstjerne eller glødende jernhandske. Bevillinger er det bedste våben at stække sine modstandere med. Man fjerner let bevillinger og eksistensgrundlag fra vor tids kættere. Lad deres meninger, holdninger og kvide dø i stilhed. I de lange knives nat efter regeringen overtog magten nedlagde man straks en masse råd, nævn og udvalg hvori modstandere af regerings ny puritanske politik befandt sig. Puritanerne kaldte de anderledes tænkende meningstyranner. Hvad man siger om andre siger ofte mere om én selv. De virkelige tyranner var dem som tog over. Hvad man havde bygget op for en moderne velværdstat over en generation skulle nu nedbrydes på måneder uden synlig grund. Beskyttere af moderne værdier blev sat fra bestillingen af ny puritanismens vogtere. En strategisk genistreg fra den moderne inkvisition.

Hvordan kan man i det 21århundrede sætte lid til en regering som bekender sig til et puritansk værdigrundlag fra det 19århundrede?

Vor tid er båret af kreativitet, fornyelse og forandring. Tiden for nationalisme, kolonialisme og religiøs puritanisme er forbi. Samarbejde, udvikling og forståelse mennesker og lande imellem driver et moderne samfund. Der er ikke længere dét modsætningsforhold mellem stat og befolkning som der var i det 19århundrede. Værdierne er nogle andre. Økonomi er ikke al tings målestok. Mange opgaver i samfundet varetages bedst af det offentlige. Det offentlige bør i større omfang gå foran og investere mere risikovilligt i fremtiden i overensstemmelse med moderne værdier. I konjunktur nedgang skal det offentlige investere og skabe arbejdspladser når det private initiativ fejler. Det er udtryk for en forældet og utidssvarende puritansk tankegang når den nuværende regering tror at den kan spare landet rigt. Ved at piske og straffe de svageste i samfundet opnås intet. Som om det var denne udsatte gruppes ansvar at holde landet oppe. Grip i egen barm. Ny puritanismen har som den tidlige middelalder intet godt præsteret. Lad os ikke håbe at denne middelalder varer for længe.

Opdate:
Fogh afviser vækst i råd og nævn Politiken 8. maj 2007

Hvorfor kan de ikke stave?

I dagens aviser er der ofte grove meningsforstyrrende sprogfejl. Graverende stavefejl fylder op over alt i både brødtekst og selv i overskrifter! Måske kan de ikke stave til stavekontrol. Når man færdes i medierne inddrages man uafværgeligt i et hæsblæsende tempo og man føler sig som et pindsvin der krydser en motorvej . Vel at mærke en motorvej befolket med 18årige langturschauffører i et racerløb med stupiditeten som mål. Selv om man på DR ikke længere er interesseret i rigtig redelig kritisk og dybdeborende journalistik, og kun går op i at underholde med en overfladisk gengivelse af nyhederne fra andre kilder, så kan TV avisens ankermænd og kvinder heller ikke en gang klare at bøje ganske almindelige danske verber når de fylder æteren med gylle. Mit råd er: ”Slå op på noget godt, Slå op i Retskrivningsordbogen”.

Fra Dansk Sprognævns hjemmeside kan der slås op i

Retskrivningsordbogen.

Pia, træk du blot kjolen ned igen!

affraidcollage

Jeg kunne ikke lade være med at kigge ind til Pia og hendes stormtropper hos DF på deres hjemmeside, www.danskfolkeparti.dk , efter jeg havde besøgt folketingets udmærkede hjemmeside på www.folketinget.dk .

I sammensvoren kogleri synes Pia Kjærsgaard at grine med sin partifælde mens hun skæver op mod en taler ude af billedet på Dansk Folkepartis hjemmeside. Dansk folkeparti har fanget danskerne med juleplatter, råhygge og nationalistisk sammenhold.

Inkvisitionens Lederskribent
”Indvandrerghettoernes gade-gangstere er blottet for respekt” skriver Pia Kjærsgaard i hendes ugebrev fra 18/8 ”Mens vi stadig kan styre det…”. SÃ¥ er niveauet lagt, Pia! Jeg tager elevatoren ned til de lumre regioner. Vi er nede i underbukserne. ”Oprab!”- lød det pÃ¥ tyskernes flyvesedler fra besættelsen af Danmark. Den femte kolonne er kommet for at overtage Danmark med vold og muslimsk fanatisme. Jeg skal se om jeg kan følge med. Oprab!

De Fedeste Fordomme
Den har ikke forstået meget som tror at slaget om magten i dansk politik foregår alene på argumenter og holdninger. Det som sælger er unuanceret populisme. Skyd først, og spørg bagefter. Hvem kommer først med de billigste pointer og lufter de fedeste fordomme på tv og i bladene. Det er nemmere at blive tilgivet end at bede om lov først. Allerhelst ville vi kigge med når Prinsen bliver bollet i røven ; men det må vi ikke! Og så vælger vi Pia Kjærsgaard i stedet. Op mod 20% af Danmarks befolkning sluger råt at det hele er indvandrernes skyld. Og mange flere Konservative, Venstre folk og Socialdemokrater tænker at der nok er noget om snakken, ud fra devisen hvor der røg er der nok en ildebrand.

Fakta og kendsgerninger er uden betydning
Det er som nævnt rigtigt at indvandrere har flere lovbrud bag sig end almindelige danskere forholdsmæssigt. I år 2000 stod indvandrerne for 11,3% af kriminaliteten, men udgjorde kun 7,7% af befolkningen. 18,5% af mandlige efterkommere af indvandrere i alderen 20-29 blev fundet skyldige i mindst én lovovertrædelse, mod 10,9 % af alle indvandrere og mod 8,0 % af den øvrige befolkning. Men hvad er det vi taler om her? Det er hverken 90%, 50% eller 20% af alle indvandrere som er kriminelle. Kriminaliteten blandt de værste unge andengenerationsindvandrere er kun knapt en halv gange så høj sammenlignet med den øvrige befolkning uden korrektion for sociale forskelle! Sammenlagt er der kun knapt 3% point forskel mellem indvandrere og den øvrige befolkning. Langt det største antal kriminelle udgøres altså stadig af danskere (88,7%) hvis nogen skulle være i tvivl. Heldigvis udgør de kriminelle samlet set stadig en marginal del af befolkningen.

Lov er lov – og lov skal holdes
Indvandrere skal lige som alle andre selvfølgelig overholde dansk lovgivning. Og kriminaliteten blandt unge indvandrere er måske for høj. Når der rimeligvis korrigeres for socialt betingede forhold er forskellene i kriminalitet blandt indvandrere og danskere dog minimale. Indvandrere skal opfordres til at holde loven lige som alle andre. Og der skal slås lige hårdt ned på alle kriminelle uden skelen oprindelse. Det skal ingen forskel gøre om man kommer fra Fyn, Færøerne, Island, Grønland, Sverige, Syrien eller Somalia. Skulle danskere behandles lempeligere når de begår kriminalitet? Lighed for loven er godt hævdvunden demokratisk princip.

Lighed uden broderskab
Dansk Folkeparti mener ganske åbenbart ikke at alle er lige for loven. Sammen med Regeringen kæmper Dansk folkeparti i liberalismens navn for apartheid lignende forhold for indvandrere. Indvandrere skal ikke have same rettigheder som andre borgere i det danske samfund, men skal stigmatiseres gennem åbenlys forskelsbehandling. De skal udstilles i samfundet som snyltere, kriminelle og fanatikere. Vi må vide hvem de er, så vi kan pege på dem med vores pegefinger! Med ondt skal ondt fordrives. De mere autoritære figurer i historien havde enkle og kontante svar mod uglesete befolkninger. Hvorfor giver vi dem ikke et armbånd på med det samme, så er de lettere at kende. Et Z til afveksling for en stjerne.

Medie skvadder
Mediernes dækning og politikkernes optagethed af indvandrerkriminaliteten er uden proportion til problemets størrelse. Fakta er åbenbart uden betydning. Mediernes dækning af nyheder er fuldstændig ukritisk og overfladisk. Der er vigtigere for tv journalisten om hun bliver skudt fra den rigtige vinkel af kameraet end at foretage en saglig kritisk journalistisk redelig fremlæggelse. Den kommercielle forførelse og feterende personfiksering har overtaget scenen. Det handler bare om at tage sig ud og underholde. Folk er alligevel nogle idioter som ikke vil kende sandheden. Hvis det ikke kan formuleres i én Ekstra Blads overskrift uden fremmedord er det ikke værd at nævne.

Maren i kæret
Og det er noget som konen i muddergrøften fra DF forstår. Pia Kjærsgaard er en født demagog efter dette forbillede om pølsesnak med trediver klang og glimt i øjet. Det er intellektuel striptease hvér gang Pia Kjærsgaard er i medierne. Hvad er det som er så spændende ved hendes beskidte underkjole? Den forurettede hjemmehjælp som endelig lufter en af de store lumre fordomme fra under bæltestedet. Vi ved du har måsen bar, men behøver vi se det hele tiden? Er det virkeligt nødvendigt at hakke på og udstille de svageste i samfundet for at få opmærksomhed? I tarvelighedens navn skal der findes en syndebuk. Og i fantasiløshedens navn findes det letteste offer! Men som Maren i kæret ved du måske bare ikke bedre end den fraulein som gik i Hitlerjugend. Kampen for en bedre fremtid for Danmark foregår et helt andet sted.

Tilbageskridtets uterlighed
Tankerne går tilbage til 30’erne i Tyskland, hvor en enkelt befolkningsgruppe blev udpeget som al ondskabs årsag. I Danmark er det alt sammen indvandrernes skyld. Man skulle tro at fik vi bare smidt alle indvandrere ud så ville alt blive godt igen. Græsset ville begynde at gro. Og det danske flag ville få sin KODAK røde farve igen. Rigdom og velfærd ville overfalde enhver. Og måske vil DF’s fanatiske præster få sig et knald. Det er den største narresut Danmark sutter på.

Når demokratiet vakler i liberalismens navn, da afsiger jeg mig straks den liberalisme som går ud på forskelsbehandling og undertrykkelse af frihedsrettigheder.

Pia, træk du blot kjolen ned igen! Det du har at vise, er ikke værd at se igen!

Opfølgning:
Kritik af politital om kriminelle indvandrere Politiken 29. februar 2004

Reference: Pia Kjærsgaards ugebrev den 18/8 2003 ”Mens vi stadig kan styre det…”

Reference: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191 14. maj 2002 (pdf fil)

Ulovlig Krig for USA i Irak

NedenstÃ¥ende artikel er skrevet som et svar pÃ¥ et Interview: ‘Irakdebat er en teoretisk diskussion med Statsministeren den 6. aug 2003 i Politiken.

Statsministeren har ført Danmarks befolkning bag lyset i en klart ulovlig krig mod Irak. Det handler ikke om hvorvidt man vil have Saddam Hussein tilbage, men om hvorvidt regeringen har fået Danmark til at gå i krig på et forkert grundlag. Uden ret eller pligt. Uden opbakning fra FN. Det bliver aldrig en bagatel når Danmark går i Krig.

Ondskabens akse

USA’s krig mod terror er en direkte følge af begivenheden den 11 september 2001. Efter USA’s præsident Bush var Irak et land i ondskabens akse som skulle betale prisen for 11 september. Bush havde forståeligt brug for at finde og straffe enhver synder som kunne sættes i forbindelse med terrorismen i USA. Der er bare ét problem; der er ingen holdbare beviser mod Irak for involveringen i 11 september. Der et intet holdbart folkeretlig grundlag for at USA og de allierede kan retfærdiggøre krigen mod Irak.

Kreativ bogføring

Efter at samtlige beviser for Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvÃ¥ben er forsvundet op i den blÃ¥ luft og hele de allieredes grundlag for krigen er begyndt at smuldre klynger regeringen og statsministeren sig nu pludselig til Irak’s tidligere brud pÃ¥ FN resolutioner. Efter dette afkald balancerer statsministeren nu sin retfærdige ret til krig pÃ¥ den sidst vedtagne resolution 1441 fra november 2002.

Intet juridisk grundlag

Dette juridiske grundlag for krig er højest tvivlsomt. Det er faktisk ikke tilstede, hvilket burde have været klart for USA og deres koalitionspartnere, herunder Danmark, inden krigens begyndelse.

Magtanvendelsesforbudet gælder USA og Danevang

I FN pagten er der et generelt forbud mod magtanvendelse som er bindende og ufravigeligt for alle verdens lande. Magtforbudet er en grundsten i FN hvis formål det er at sikre fred og sikkerhed i det internationale samfund. Sikkerhedsrådet under FN kan som en særlig undtagelse til dette forbud klart og udtrykkeligt autorisere væbnet magtanvendelse efter FN pagten. Sikkerhedsrådet kan herefter bede et eller flere lande om hjælp til magthåndhævelsen. Men disse hjælpende lande vil til alle tider være underlagt sikkerhedsrådet.

Selvtægt har ingen vægt

FN pagten giver ikke enkelte lande ret til pÃ¥ egen hÃ¥nd med væbnet magt at hÃ¥ndhæve FN’s resolutioner uden om sikkerhedsrÃ¥det. Enkelte lande som USA kan ikke kortslutte processen i FN’s sikkerhedsrÃ¥d og lovligt tage magten i egen hÃ¥nd. Selvtægt er heller ikke lovligt i det internationale samfund. Det er et brud pÃ¥ de demokratiske spilleregler i FN’s sikkerhedsrÃ¥d. Og det er et klart brud pÃ¥ FN pagten. FN’s sikkerhedsrÃ¥d skal klart og tydeligt give en specifik autorisation til væbnet magtanvendelse. Og i overensstemmelse med FN pagten kan det ikke ske førend alle fredelige midler er udtømt.

Ud over alle grænser

FN pagten beskytter staters territoriale integritet og politiske uafhængighed. Formålet med resolution 1441 (2002) er primært at afvæbne Irak for masseødelæggelsesvåben. Hverken resolution 1441 (2002) eller FN pagten giver nogen ret til at gennemtvinge et politisk system skifte i Irak uanset hvad man måtte synes om dette.

Carte Blanche?

Referencer i resolution 1441 (2002) til gamle sikkerhedsrÃ¥ds autorisationer om brug af væbnet magt over for Irak som i resolution 678 (1990) før det nuværende retsgrundlag i resolution 1441 (2002) indeholder ikke noget tidsubestemt carte blanche til magtanvendelse i et ikke nærmere bestemt omfang efter forgodtbefindende af de enkelte deltagende medlemsstater. Efter Irakerne blev smidt ud af Kuwait i 1991 mente selv USA at man ikke havde det fornødne FN mandat til at fortsætte til Bagdad endsige foretage et systemskifte. Der eksisterer ikke uden videre nogen autorisation til væbnet magtandvendelse efter krigens ophør den 12. april 1991 uden om FN’s sikkerhedsrÃ¥d.

Indtil fredelige midler er udtømt

Resolution 1441 fra november 2002 som rigtigt og klart erklærer at Irak har brudt betingelserne i vÃ¥benhvilen i resolution 687 ved ikke at samarbejde i tilstrækkeligt omfang ved afvæbningen giver Irak en sidste chance og understreger at det kan fÃ¥ alvorlige konsekvenser, men indeholder som krævet ikke nogen klar og udtrykkelig autorisation til brug af væbnet magt under FN pagtens kapitel om autoriseret magtanvendelse. Det fremgÃ¥r klart af debatten i FN’s sikkerhedsrÃ¥d og vedtagelsen af resolution 1441 at et flertal ønskede at vÃ¥beninspektørerne med Hans Blix i spidsen skulle have mere tid.

Hokus Pokus – den sovende autorisation

Regeringens forsøg pÃ¥ at sige at autorisationen til magtanvendelse har bestÃ¥et siden resolution 678 fra 1990 og kun midlertidig har været suspenderet af efterfølgende resolutioner, herunder resolution 1441, er en fiks idé. Argumentet om at den sovende autorisation igen vÃ¥gner ved Iraks fortsatte brud pÃ¥ FN resolutioner, og giver enkelte medlemslande en ensidig ret til militær hÃ¥ndhævelse uden FN SikkerhedsrÃ¥ds opbakning er ønsketænkning ligesom som sagnet om Holger Danske. Det er passende finurligt men er juridisk hokuspokus. Ved FN autoriserede indsatser referer de enkelte deltagerlande direkte til sikkerhedsrÃ¥det og ikke omvendt! Det fremgÃ¥r med al tydelighed af debatten i FN’s sikkerhedsrÃ¥d, at der ikke var den fornødne opbakning til USA og de allieredes væbnede intervention i Irak.

Irak havde krav p̴ mere tid РIngen forhindring for ny resolution

FN’s vÃ¥beninspektører oplevede i perioden efter resolution 1441’s vedtagelse i november 2002 og indtil krigens start i marts 2003 stadig problemer med Irak’s samarbejde, men Hans Blix utalte at han alligevel var tilfreds med processen. Det var Iraks pligt at fremlægge fornødne beviser pÃ¥ den FN krævede afvæbning. Irak levede ikke betingelsesløst op til dette. Men inden krigens begyndelse blev der ikke fundet et eneste bevis af FN inspektørerne pÃ¥ at Irak stadig besad masseødelæggelsesvÃ¥ben til støtte for de allieredes aktion. USA kunne ikke fremlægge nogen dokumenterbare beviser trods adskillige forsøg. Hans Blix udtalte at det faktum at man ikke havde fundet nogen holdbare beviser for Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvÃ¥ben hverken kunne udlægges for eller imod deres faktiske eksistens. Uofficielle kilder peger pÃ¥ det faktum at Iraks militærudgifter efter 1991 var minimale i forhold til tidligere. Irak udgjorde ikke en sÃ¥dan overhængende trussel mod fred og sikkerhed i regionen som ikke kunne afvente FN inspektørernes færdiggørelse af deres arbejde. Hans Blix udtalte at FN inspektørerne kunne gøre deres arbejde færdigt i løbet at fÃ¥ mÃ¥neder sÃ¥ledes at FN kunne foretage en endelig bedømmelse. Der ville intet være til hinder for at sikkerhedsrÃ¥det herefter vedtog en ny resolution med en klar og udtrykkelig autorisation.

Krav om god tro

Inden krigens begyndelse i marts mÃ¥ned forsøgte USA og deres koalitions partnerne at fÃ¥ godkendt en resolution som autoriserede brug af væbnet magt under FN pagten, men dette mislykkes flere gange pÃ¥ trods af et umÃ¥deholdent pres pÃ¥ menige medlemmer af FN’s sikkerhedsrÃ¥d. FN pagten kræver at man skal i handle i god tro i overensstemmelse med FN pagtens formÃ¥l og bestemmelser. USA kan næppe have været i god tro om at en ny resolution ikke var nødvendig for med væbnet magt gennemtvinge kontrollen og afvæbningen af Irak.

Kun FN har mandat og myndighed

Flere permanente medlemmer som Frankrig, Tyskland og Rusland i FN’s sikkerhedsrÃ¥d mente stadig at fredelige midler ikke var udtømt op til krigens begyndelse. USA, herunder Danmark, gik i krig uden FN’s opbakning. Efter krigens begyndelse kaldte et flertal i FN’s sikkerhedsrÃ¥d klart krigen for ulovlig og et klart brud pÃ¥ FN traktaten og folkeretten. USA skulle øjeblikkelig stoppe krigen og trække sig ud.

Grimt syn i bakspejlet

Krigen mod Irak er ikke efterfølgende blevet godkendt at FN’s sikkerhedsrÃ¥d. Danmark har sÃ¥mænd bare deltaget i en ulovlig krig mod Irak.

Fredens due skudt

Der er mange grunde til at det internationale samfund ikke længere acceptere såkaldte retfærdige krige set med nogens øjne, men for enhver pris vil søge at løse konflikter med fredelige midler. Krig har alvorlige omkostninger for verdenssamfundet. Upåagtet i medierne er tusindvis af Irakiske soldater blevet dræbt i en krig som er i strid med grundlæggende bindende internationale retsregler. Civilbefolkningen har under og efter krigen måtte lide i et uhyrlig forhold så mange Irakere ligefrem ønskede Saddam Hussein tilbage.

Det er pinligt at Statsministeren bagatelliserer eklatante overtrædelser af bindende internationale FN spilleregler som udgør eksistensgrundlaget for den civiliserede verden. Uagtet hvad mange tror, så er FN ikke nogen kaffeklub men det internationale samfunds svar på Danmarks Folketing som vi forpligtes af. At de såkaldte beviser fra de allieredes side mod Saddam Hussein om besiddelse af masseødelæggelsesvåben ikke kan findes gider kun salt i såret i en i forvejen ulovlig krig mod Irak. Danmark er gået i krig på et helt forkert grundlag. Danmarks folketing og befolkning er blevet ført bag om lyset.

USA – Vi har set det før

For USA var krigen retfærdig, men Irak var USA’s knap sÃ¥ retfærdige syndebuk. USA har i sin praksis vist sig at være inkonsekvent i sin hÃ¥ndhævelse af FN resolutioner. Der er masse af eksempler pÃ¥ alvorlige internationale konflikter, humanitære katastrofer og FN resolutioner som USA ikke har vist nogen særlig interesse for. Der er meget som tyder pÃ¥ at krigen mod Irak alene er blevet ført for at fremme USA’s egne politiske interesser hvilket er i klar modstrid med FN pagten. USA har i den nærmeste historiske tid flere gange forsøgt med bÃ¥de lovlige økonomiske og politiske midler eller ulovlige magt midler at vælte politiske regimer som var ikke tilstrækkelig venligt stemt over for USA’s interesser. I et oplagt eksempel fra 1986 blev USA dømt ved den Internationale domstol i sagen mod Nicaragua for en overtrædelse af magtanvendelsesforbudet i FN pagten. USA havde pÃ¥berÃ¥bt sig retten til kollektivt selvforsvar i Nicaragua sagen. I efterfølgende udtalelser fra den amerikanske regering kom det frem at den erklærede amerikanske politik over for Nicaragua havde været et regimeskifte hvilket er i direkte modstrid med FN pagten. Det moderne verdenssamfund i form af FN levner med god ret ikke plads til ensidige refærdige krige. Sangen om selvforsvar holder heller ikke denne gang for USA i tilfældet med Irak.

Servilitetens alter

Man kunne berettiget fÃ¥ den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen alt for beredvilligt har gÃ¥et USA’s tvivlsomme ærinde og har ført Danmark i krig pÃ¥ forkert grundlag i mod internationale spilleregler, bare for at styrke venskabsbÃ¥nd i et misforstÃ¥et liberalt hÃ¥b om at der faldt krummer af den rige allieredes bord.

Krig er ingen bagatel

Statsministerens fedteri tjener mÃ¥ske Danmarks interesser pÃ¥ ganske kort sigt. Men der et større hensyn at tage. Det er bydende nødvendigt at verdens statsledere kan sætte sig ned ved samme bord og forsøge at løse konflikter landene imellem pÃ¥ demokratisk vis med fredelige midler. Albert Einstein’s sagde: “Peace cannot be kept by force; it can only be achieved by understanding”. Man kan sÃ¥ undre sig hvad det er Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin selvgodhed og selvretfærdighed forstÃ¥r. MÃ¥ske er der ikke noget som en rask lille krig ikke kan klare! Men almindelige danskere interesserer sig skam for hvorfor Danmark gik i krig med Irak? Krig er ingen bagatel, heller ikke for en dansk statsminister.

thomas@rabarber.dk august 2003.

Links:

FN Pagten
Det juridiske grundlag (Udenrigsministeriet)
UN Iraq
BBC Irak
Politiken Irak
The legal case for war with Iraq

DR1 Mystik om beslutningen om at gå i krig med Irak
DR1 USAs forsøg på at få en ny FN-resolution
DR1 Krigsløgne