Featured Post

iPod Verdenslitteraturen

Du kan få hele verdenslitteraturen til at ligge på din ipod lige til at læse. Og så er det ganske gratis! Det er nemt! Du downloader f.eks. txt filen fra Gutenberg.org og går bagefter ind på Ebookhood.com og gemmer filen i mappen noter på din iPod. Links: Arkiv for Dansk Litteratur adl.dk

Read More

Noget vi tager for givet

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Politik, Videnskab | Posted on 28-09-2009

Tags:,

1

Rent vand. Noget vi tager for givet, som vi ikke længere kan tage for givet. Vi bruger ifølge berlingske.dk mere sprøjtegift i landbruget end nogensinde i nyere tid. I Danmark må vi lukke omkring 100 vandboringer pga forurening. Det er meget trist.

Jeg har sendt en mail med link til artiklen til de Konservative, Venstre og de Radikale. Jeg spørger dem hvad de har tænkt sig at gøre ved den konkrete situation. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det.

Forbrug af sprøjtegifte løber løbsk berlingske.dk 28. september 2009
Landbrugets sprøjtegift truer drikkevandet politikken.dk 8. september 2009

Afskaffelse af kongehuset

Posted by edgeworth | Posted in Kultur, Politik | Posted on 03-06-2009

13

Hej Venner
Jeg har netop fået mine valgkort til afstemning til EU-parlementet og  tronfølgeloven. Formålet med tronfølgeloven er at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til arvefølgen til tronen. Den fortrinsret, som den gældende tronfølgelov giver mandlige arveberettigede, fandt regeringen utidssvarende og lagde det ud til afstemning. Samtidig ændres en række bestemmelser i tronfølgeloven, således at der i fremtiden henvises til kongen eller den regerende dronning. Det forhold at tronfølgeloven har været utidssvarende har således været begrundelsen for ændringen som vi nu skal forholde os til. Men er der ikke en lang række andre forhold som  burde have været langt  ud til afstemning  i forbindelse med ændringen af tronfølgeloven ?. Jeg tillader mig at nævne følgende 3 spørgsmål  :

(1) Hvorfor overhovedet have et monarki ? Meget tyder nok på at der er et flertal for monarkiet, men alligevel lad os få det afgjort ved en afstemning.

(2) Finansieringen af monarkiet ? Hvis vi fortsat skall have et monarki så er det vel rimeligt at dem som ønsker det selv betaler for det i  en  spare-tid hvor så meget andet bliver privatiseret f.eks sundhedsvæsnet. . Hvorfor skal monarkiet overhovedet finasieres over skatten således at alle skatteydere bidrager til kongehuset uanset om man er modstander eller tilhænger af monarkiet ?.  Det burde da være 100 % frivilligt om man ønsker at betale til konghuset. Man kan anvende alternative modeller,  f.eks kirken bliver finansieret ved frivillig kirkeskat eller  TV og radio. bliver finansieret ved frivillig  tv-licens så hvorfor ikke have en frivillig konghus- skat eller -licens ? Eller hvis det er så populært, som tilhængerne påstår  kan det vel sagtens finansieres 100 % af private sponsorater ?

(3)  Afskaffelse af kongehusets særlige privillegier,  således at det bliver et rent symbol monarki  f.ek.s Ingen medlemmer af kongehuset skal være hævet over loven, fritages for at betale skat, modtage avanceret bistandshjælp også kalde apanage uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet etc.

mvh Ivo

Links:
Kongehuset.dk
Det Danske Kongehus da.wikipedia.org

Opfølgning:
Hvad med kongeskat? 14. juni 2009 ekstrabladet.dk
Frivilligt at betale skat til Kongehuset 12. juni 2009 ekstrabladet.dk
Ekstra Bladet: Stem nej til tronfølgeloven berlingske.dk
Dronningen imod ændring af tronfølgeloven ekstrabladet.dk

Lægevagten svigter

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Helse, Politik | Posted on 15-12-2008

Tags:, , , ,

8

En rigtig god ven var ude for en ubehagelig situation lørdag aften i denne weekend. Han fik så alvorligt en maveonde at han flere gange mistede bevistheden. Han var i situationen meget svag, bange og havde hjertebanken. Jeg fik en sms fra ham: “It feels like this night will kill me..” Han havde ikke nogen nogen hos sig. Han ringede til mig og sagde at han forgæves havde forsøgt at 2-3 gange til lægevagten, men at de ikke ville tage ham alvorligt. Hos lægevagten fik han besked om at drikke noget vand og evt. søge egen læge. Hvorfor kommer lægevagten ikke ud i sådan en situation?

Det endte med at jeg måtte tage over til ham og sidde og våge over ham natten igennem. Han var meget svag, syg og bestemt ikke glad for situationen. Og han ville endda ikke have været i stand til selv at tage i konsultation hos lægevagten. Hvilket besynderligt nok heller ikke blev foreslået. Han og jeg er i dag uforstående over for at lægevagten ikke tog ham alvorligt.

Jeg har oplevet en lignende situation med med min kæreste, hvor hun havde en slem pandehulebetændelse med mange smerter, hvor lægevagten heller ikke tog situationen alvorligt. Jeg har talt lidt med min vennekreds; og her får jeg tilsvarende meldinger om manglende vilje/lyst til at opfylde forespørgsler på udkørende konsultation af lægevagten.

Der er selvfølgelig tale om en lægefaglig vurdering. Hvis der er tale om en livstruende situation skal der selvfølgelig tilkaldes en ambulance, så mindre burde kunne gøre det hos lægevagten.

Her er ved Region Syd siger i den forbindelse:

“Når du ringer til lægevagten, sidder der læger og tager telefonen. Ud fra din beskrivelse af sygehistorien og symptomer, vurderer lægen, om det vil være nok med en telefonkonsultation, om patienten skal undersøges af lægevagten eller skal henvende sig til sin egen læge i dagtimerne.

Lægen kan også vurdere, at patienten hellere skal køres på skadestuen eller kontakte 112, hvis det er meget alvorligt.”

Man kunne foranlediges til at få følgende mindre flatterende tanke i denne forbindelse: Det kan simpelthen bedre betale sig for lægevagten/lægen at foretage telefon-konsultation og ikke at tage ud fordi han så kan nå flere patienter og dermed sikre sig et større honorar end hvis han skulle på lægebesøg hos en faktisk fysisk person.

Hvis det viser sig at der er tale om et generelt billede hos lægevagten, om manglende vilje til at rykke ud til bogerne, synes jeg at der er tale om et alvorligere embedssvigt end når politiet ikke formår at reagere på sin pligt i overensstemmelse med situationens alvor.

Hvor meget skal der til før end lægevagten rykker ud? Hvad kan grunden være til at lægevagten i den grad tøver med at rykke ud? Har du oplevet noget ligende eller kender nogen som har?

Her er et kendt tidligere eksempel tilbage fra 2006 i citat fra Ritzau: “Det kunne have kostet kulturminister Brian Mikkelsen livet, hvis han havde rettet sig efter den besked, han fik, da han med høj feber ringede til vagtlægen i juni i år, skrev Ekstra Bladet i går. Vagtlægen bad ministeren om at tage en Kodimagnyl og gå i seng, selv om det få timer senere viste sig, at han havde betændelse i hjerteklappen – en livstruende sygdom.”

Links:
Lægevagten laegevagten.dk
Sværere at få lægen ud på sygebesøg Berlingske  30. januar 2008
Lægevagten – nye visitationsretningslinier skal sikre ensartet tilbud i hele Region Hovedstaden sundhed.dk

Baggrund:
Flertal: Dårlige vagtlæger skal kunne fyres Politiken 8. oktober 2006
Politikere vil have kulegravet vagtlægeordning Politiken 18. september 2006

Opfølgning:
i LÆGENS HÆNDER Tema berlingske.dk
Sundhedsøkonom tvivler på nytte af ens regler Berlingske 23. juli 2009
Lægevagten skal lære af fejl Berlingske 22. juni 2009
Politisk flertal for at ændre vagtlægers aflønning Berlingske 17. juni 2009
Det er jo fuldstændig forkasteligt Berlingske 14. juni 2009

Civilization 3.0. – Next Quantum Leap?

Posted by Daniel | Posted in Filosofi, Generelt, Jura, Kultur, Nyheder, Politik, Videnskab | Posted on 04-11-2008

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

4

”Addendum” – verdens mest eksplosive dokumentarfilm



Den korte beskrivelse: ”Addendum” projicerer en, for de fleste mennesker, ret fremmedartet vision op på lærredet; en slags parallelvirkelighed hvis postulerede realitet forekommer surrealistisk, og er næsten en slags “The Matrix” overført fra fiktion til virkelighed. Den kalder på en forvandling af civilisationen, beskriver det herskende neoliberalistiske økonomiske og monetære system som en håbløst utidssvarende, undertrykkende og farlig organisering af distribution af ressourcer og teknologi, en falleret global dystopi, der aldrig vil kunne skabe et frit og retfærdigt samfund. Derfor må intet mindre end selve systemet nedbrydes og forvandles idet det ikke længere tjener menneskehedens interesser, og uden en total transformation på et globalt plan til et system som ”Addendum” kalder en ”ressource-baseret økonomi” risikerer vi på sigt ellers menneskehedens ødelæggelse. Den beskriver hvordan globaliseringen har indgået sameksistens med noget der ligner/er slaveri. Den opfordrer til et paradigmeskift indenfor energi, politik, transport, bevidsthed, m.m. og postulerer bl.a. at vi allerede har den teknologiske kapacitet til at bruge energiformer, som totalt overflødiggør behovet for fossile brændstoffer. Teknologier som angiveligt aktivt undertrykkes. Man får i filmen samtidigt indtrykket af at man lever i en naiv parallel virkelighed af absurde verdensbilleder, som er falske, forældede, og ekstremt farlige for menneskehedens nutid og fremtid….

Følgende link er en udvidet nærgående dansk beskrivelse, anmeldelse og problematiserende fortolkning af dokumentarfilmen. Addendum bliver i analysen samtidigt et omdrejningspunkt og udgangspunkt for generelle reflektioner ang. civilisationens fremtid. Jeg inddrager Eckhart Tolle, Ken Wilber, Krishnamurti, metateori, m.m.m (se tags).

Holder blot 50% af postulaterne i filmen vand må den betragtes som en
ekstremt provokerende ætsende civilisations-kritik sine qua non!

Det er skrevet i løbet af nogle få dage, så der er nogle mangler, udeladelser og tastefejl, men jeg gider ikke fifle mere (idet der i 10 dage har været uforklarlige konstante tekniske problemer, og også groteske tekniske sisyfos-problemer med at få dette indlæg på rabarber.dk – håber også at kommentarboksen virker nu)

Se hele analysen her (PDF)

Zeitgeist Addendum

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Filosofi, Kultur, Nyheder, Politik, Videnskab | Posted on 22-10-2008

0

Zeitgeist: Addendum wikipedia.org

Baggrund:
Zeitgeist zeitgeistmovie.com
Zeitgeist, the Movie wikipedia.org

Links:
OECD: Krisen vil blive langvarig Information 31. oktober 2008

Mælk er kerneusundt?

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Mad, Politik | Posted on 30-09-2008

15

Min kæreste har fået at vide, af en af hendes venner som er kropsterapeut, at hvis hun holder op med at drikke mælk, så vil hendes irriterende ørepropper, som hun lider af fra tid til anden, helt forsvinde? Og min søde veluddannede kæreste tror uforbeholdent på at det vil hjælpe hende.

Hvad skal jeg mene om en sådan udtalelse? Og hvad skal jeg tænke om hendes uforbeholdne accept af det er usundt for hende at drikke mælk på ovenstående grundlag? Hvor kommer den indsigt fra?

Måske er der noget om at mælk og mælkeprodukter hver dag ikke er sundt? Der er jo del af befolkningen som lider af allergi over for mælk. Mælkeprodukter indeholder en stor mængde animalsk fedt. Voksne mennesker har ikke behov for at drikke sødmælk. Og det er slet ikke naturligt for os mennesker at drikke komælk.

Bestseller bogen “Kernesund familie” anbefaler direkte folk at droppe mælkeprodukter. Bogen som er utrolig populær, med et oplag på 90.000 eksemplarer, har med et sus dannet en ny mad modkultur i Danmark, bakket op af madeksperter og TV udsendelser.

Jeg vil tage enhver ny dille med et gran salt – også en ny mad-dille.

Sundheds- og Fødevarestyrelsen advarer imod bogen, fordi forfatternes råd til at droppe mælk til børn under tre år ifølge styrelsen er skadeligt for småbørns vækst.

Så selv om de fine fruer i forstadskvarterne, som før drak minimælk for at holde figuren modelslank, nu har fundet en boglig grund til slet ikke at drikke den forfærdelige fedende mælk, skal du måske ikke ureflekteret og uforbeholdent låne øre til deres madfobi. Og når resten af befolkningen sluger de Nordsjællandske fruers livsangst råt for at være med de rigtige, er det ikke nødvendigvis rigtigt. 100 idioters råd gør ikke eneste klog. Lyt til sund fornuft.

Det er kernesundt at drikke økologisk sødmælk. Og jeg lever til jeg bliver 250.

Baggrund: Det kan godt være, du er professor, Arne, men jeg kan godt finde ud af min egen sundhed Information 28. september 2008.

Opfølgning:
Urter gør komælk sundere berlingske 17. april 2012
Ny bog om mælk får øksen berlingske.dk 23. maj 2010
morgenmaelk.dk

Stol aldrig på økonomer

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Forretning, Politik, Videnskab | Posted on 28-09-2008

3

2 enkle spørgsmål til rabarbers læsere?

Hvad er grunden til den nuværende verdensomspændende økonomiske krise?

Hvad er løsningen på den nuværende økonomiske krise?

Har kapitalismen spillet fallit? Alle slags svar, kommentarer og bemærkninger er velkomne. Jeg er nysgerrig efter at høre hvad I mener.

Skriv tydeligt, kortfattet og ind til benet. Max det der svarer til 1 A4 side, men gerne med relevante henvisninger.

Opfølgning:
OECD: Krisen vil blive langvarig Information 31. oktober 2008
»Økonomien er på randen af afgrunden« Berlingske 4. oktober 2008
Eksperter venter flere bankkrak Information 3. oktober 2008
Sådan redder staten Wall Street Information 30. september 2008
Kongressen stemmer nej til redningsplan Berlingske 29. september 2008

Baggrund:
Denne gang vil kapitalismen ikke blive tilgivet Information 27. september 2008

Sandheden og Irak

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Irak, Jura, Nyheder, Politik | Posted on 28-09-2008

Tags:

0

Med den nye bog “Vejen til Irak” fra Gads Forlag håber jeg at noget af sløret for Danmarks deltagelse i Irakkrigen vil blive løftet. Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde kommer ifølge Politiken i dag med væsentlige indrømmelser i bogen, bl.a. at Iraks påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben var hovedbegrundelsen i Regeringens krigsdeltagelse. Det vil efter min mening tjene demokratiet, at de ansvarlige i alle dele af statsmagten får talt ud og tonet rent flag.

Jeg er af den overbevisning at alle væsentlige begrundelser for at sende nationen i krig i Irak ikke havde nogen basis i virkeligheden.

Regeringen blev lokket af USA igennem storpolitisk indflydelse og økonomiske aftaler for landet, f.eks. A.P. Møllers kontrakter med US om fragt af udstyr og våben. På set og vis taktisk smart, på den anden side ufattelig naivt spil, med den logrende hales storpolitik over for USA.

Jeg er af den overbevisning at Danmark deltog i en krigsforbrydelse eftersom FN ikke sanktionerede vores angrebskrig på Irak.

Jeg er at den overbevisning at man gik i krig imod bedre viden i både Regering og Statsmagt. Det er min opfattelse at Regeringen vildledte folketinget med falske oplysninger. Regering og Statsmagt, herunder embedsmænd og forsvaret, vidste bedre, men det var ikke i deres politiske interesse at fortælle sandheden. Regeringen har en loyal informationspligt over for Folketinget – og den blev efter min vurdering ikke overholdt i forbindelse med Folketingets beslutning om Danmarks deltagelse i krigen imod Irak i 2003.

Regeringen og Statsmagt bør stå til ansvar for at have ført landet i Krig på et uretmæssigt grundlag. Efter Dansk lovgivning er det muligt at drage både Ministre, Regering og Statsmagt til ansvar, men desværre er der ikke den fornødne politiske vilje, tradition og offentlige opbakning i Danmark til dette. 

Jeg håber på at danske politikere agerer mindre griskt og mindre naivt på den storpolitiske scene fremover. Jeg ønsker at Danmark tager historien og FN pagten alvorligt, og opgiver angrebskrig som et udenrigspolitisk instrument.

Opfølgning:
Rohde fastholder at han blev fejlfortolket Politiken 2. oktober 2008

Links: 
Jens Rohde gennemhuller regeringens Irak-forklaring Politiken 27. september 2008
Rohde sår tvivl om grundlag for Irak-krig Berlingske 27. september 2008

Politisk Stedsans

Posted by Tessmer | Posted in Politik, Venner | Posted on 10-07-2008

0

af Henrik Tessmer
Om højre- og venstrespekret – venstrefløjen som miljøfortaler – historien om en kapret dagsorden.

Set fra parlamentarikerens synspunkt er det nemt at positionere sig, og for medierne er det et uvurderligt redskab i den cyklon af fedtet indpakningspapir, der går under betegnelsen, ‘meningsdannelsen’. Spørgsmålet er dog, hvor meget selvstændigt indhold, der er i fastholdelsen af et klassisk højre-venstre spektrum – eller om der er tale om et bekvemt og kontinuerligt loop fra politikernes og mediernes side? 
En politikers voksende indflydelse og ansvar indsnævrer gradvist politikerens ideologiske spillerum. Langsomt henvises ideologien til oppositionelle fora for gratis erklæringer og markeringer mod bedre vidende, eller som Schlüter i sin tid til sagde: ” jeg er ikke så konservativ, at det gør noget!” Afgørende for de politiske beslutninger er de politisk-økonomiske vilkår man nu engang må arbejde under. I forhold til den realpolitiske virkelighed må alt andet vige. 
Skridtet fra ”Minimalstaten” til den faktisk førte politik af en borgerlig regering er langt. Borgerlig eller ej – 800.000 offentligt ansatte sætter en snæver grænse for hvilken som helst politiker.
Atter et eksempel er SF’s seneste kovending i forhold til flygtningedebatten – det er politisk selvmord at vedblive at ignorere et klart defineret flertals holdning forudsat, at man ønsker indflydelse. Tilsvarende invasionen af Irak – politisk tåbelighed har ingen observans. 
Kunsten er naturligvis at undgå politiske katastrofer og eklatante fejljugementer, men er det sket og der ikke er mulighed for at fralægge sig ansvaret, lyve sig ud af det, eller smøre det af på andre – ja, så gælder det om at stå ved sin beslutning – så vidner det om standhaftighed – den være sig nok så tåbelig – man skal bare sørge for at sælge det under overskriften, ”at man ikke er bange for at træffe upopulære beslutninger.” 
Alle politiske fiaskoer og mesalliancer har forældre og loyale støtter i valgperioden – de er ikke stolte, men de er der. Ingen politiker kan overleve uden den insisterende løgn. 
Søren Pind er altid leveringsdygtig med aktuelle eksempler på den ubehjælpsomme positionering hjulpet godt på vej af almindelig gennemskuelighed og ringe politisk tæft. For så vidt angår Irakkrigen har han trængt sig selv op i en krog med et utaknemmeligt forsvar for en katastrofal politik anført en af historiens mest jævne begavelser – hvilket selv Søren er klar over. Ikke desto mindre føler han det som sin pligt, at udsondre et for alle fornuftsvæsner ikke-eksisterende rationale for denne ulyksageligt udygtige invasion. Om gennemskuelighed kan man nævne hans rørende opfattelse af, at måtte forsvare den republikanske præsidentkandidat McCain – på ingen måde motiveret af indholdet, men alene på grund af, at manden er republikaner – det er flot spillet Søren!! 
Anders Fogh er derimod manden, der forstår, aldrig at positionere sig så dybt, at man ikke kan grave sig selv ud, når flertallet kræver det. Lige bortset fra Irakkrigen kan han i modsætning til Søren nemlig læse de politiske vinde – og han er rigtig god til det.

Måske er det dette voksende urimelige gab mellem form og indhold og definitorisk uklarhed, der er årsagen til, at der særlig i miljø og økologidebatten, er sket nogle umærkelige forskydninger i den politiske bevidsthed siden tresserne.
Venstrefløjen er pludselig blevet forfægter af miljø og økologi, selvom bæredygtighed filosofisk set ikke har nogen steder hjemme i et marxistisk tankesæt, men derimod i en reaktionær konservativ tradition med rødder i et cyklisk feudalt samfund. Det er ikke uvæsentligt at fastholde, at både shop-till-you-drop liberalismen og marxismen ikke står i et modsætningsforhold til den rationelle modernitet, hverken i sin teknologiopfattelse, sin vrøvlevorne sociologi, eller i forholdet til den industrielle masseproduktion, som forudsætningen for vækst og velfærd. Begge forestillingsverdener ser naturen, som et uhelligt middel eller redskab, der instrumentelt kan forarbejdes eller bruges til et mål defineret af mennesket til mennesket. Øst var ikke at forglemme endnu bedre til at røvpule miljøet end os – vi var bare rigere. 
Så, hvad er opad og nedad? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at konservative bevægelser efter krigen har positioneret sig bemærkelsesværdigt svagt i formuleringen af en reaktionær identitet særligt set i forhold til liberalismen. Med forbehold for, hvad der ellers måtte røre sig af private holdninger hos konservative folketingsmedlemmer, er faktum for indeværende, at partiet står famlende tilbage – som en i forhold Venstre – tøvende løjerlighed, der ikke rigtig ved, hvad de skal gribe eller gøre i – for nu at tage udgangspunkt i danske forhold. 
Det var i forfølgelsen af efterkrigstidens liberale målsætninger, at miljøet røg ud med badevandet. Således tabte de konservative en ellers taknemmelig miljødagsorden, de aldrig rigtig har villet stå inde for – en fødsel i dølgsmål kvalt med en pude. 
En anden medvirkende faktor er, at mange marxister op gennem halvfjerdserne flyttede sammen i kollektiver modelleret efter de såkaldte kommunistiske bondesamfund man forsøgte sig med i Asien og Mao Kina – at disse ikke var båret af hensynet til naturen, men af forsøget på at kaste et formildende skær over et terrorregime, der ikke kunne levere, hvad Sovjet kunne, skal man naturligvis være marxist for ikke at evne at gennemskue. 
Ikke desto mindre var det disse rørende biodynamiske eksperimenter, der dannede en art mentalhistorisk præcedens for, at venstrefløjen kom til at sætte sig tungt på miljødebatten – på lige fod med Nordkorea – co2emissionner er minimale, biltrafikken så godt som non-eksistent, den kollektive trafik udbygget og de bruger ikke kunstgødning eller GM –alt produceres efter strenge økologiske principper – her yder alle efter evne og nyder efter behov.

Hvad er godt for min hjerne?

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Mad, Poesi, Politik, Videnskab | Posted on 23-04-2008

5

Jeg har downloadet en lille sjov og tankevækkende populærvidenskabelig bog fra nettet som hedder “BrainMagic”. Her er et par gode råd til hvordan man passer og plejer sin valnød mellem ørerne:

1. Motion – ikke overraskende – både konditionstræning og styrketræning er godt for hjernen og stimulerer neurotropic faktorer som er en slags gødning for udviklingen af ny hjerneceller.

2. Nye mentale udfordringer – som f.eks. at lære et nyt sprog, fægte eller porcelænsmalling.

3. Social Kontakt – i det hele taget møde ny mennesker som er forskellige fra dig selv og deltage i social interaktion.

4. Intern logisk kontrol – tage ansvar for sit eget liv og livssituation. Ikke at være et offer for livsomstændigheder. Selv finde på nye mål og løsninger i sit liv.

5. Din diæt – hvad du propper i munden – Masser af grøntsager, frugter & nødder, fisk og protein. Vigtige vitaminer for hjernen er A, B, C og E. Omega fedtsyrer som findes i f.eks. fed fisk som makrel og laks. Choline fra sojabønner, æggeblomme, smør, peanuts, blomkål, linser, sesam- og hørfrø. Olier med fler enkelt umættede fedtsyrer. F.eks. er tidselolie fantastisk både i smag og sundhed til salater m.v. Besynderligt nok også en lille smule kolesterol. Og masser af vand. I det hele tager spise en god varieret kost!

Der er fødevarer som er kvalificeret som “SuperFoods” som er ekstra nærende: Blåbær, rå kakao, bi pollen, Aloe Vera, hyben, brøndkarse, soja, papaja, hørfrø, brokoli, appelsiner, spinat, tomater og valnødder.

Links:
Superfoods wikipedia.org
hjerneaktiv.dk hjerneaktiv.dk
BrainMagic brainmagic.co.uk
altomkost.dk Fødevarestyrelsen