rabarber.dk

Noget at det bedste opsøgende journalistik som DR har præsteret om Irakkrigen i nyere tid handler om grundlaget for Irakkrigen. Hvor fik den amerikanske efterretningstjeneste sin viden fra om masseødelæggelsesvåben (WMD)? Og hvilken validitet havde denne viden og kilderne? Blev der overhovedet stillet spørgsmålstegn ved kilderne? Eller er det virkelig sådan som mange mennesker i verden mener at vide: Den amerikanske Regering havde en dagsorden som skulle underbygges uanset prisen!

Der er stadig mange åbne spørgsmål i sagen om Irakkrigen som demokratiets vagthunde kan kaste sig over!

Opfølgning:
Løgnen om krigen Information 21. april 2010

Links:
DR1 Dokumentar: Manden som løj verden i krig dr.dk
Manden som løj verden i krig (selve dokumentarfilmen) dr.dk
Prisbelønnet DR-mand overfaldet af politiet bt.dk

Det handler om kæft, trit og retning i forsvaret.

Anders Henriksen er aktuel med ny bog: “Krigens folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse” skrevet på baggrund af hans phd-afhandling ved Københavns Universitet.

Jeg har kigget lidt på Anders Henriksens blog på Center for Militære Studier for at lære ham at kende. Herunder bl.a. Anders Henriksens forsvar for en mere restriktiv debat om forsvarets forehavender i Irak og Afghanistan og en videre adgang til at se stort på grundlæggende menneskerettigheder som en følge af krigens nødvendighed og de allieredes praksis.

Jeg synes at det er en besynderlig og bagvendt argumentation som Anders Henriksen tager i anvendelse når han på Dansk Institut for Militære Studier’s blog skriver følgende om Politikkens optryk af Thomas Rathsacks bog “Jæger i Krig med eliten”: “Hele Danmark skal lære at være i krig. Folketinget skal lære det. Regeringen skal lære det. Forsvaret skal lære det. Befolkningen skal lære det. Og pressen skal lære det. Politiken ved tydeligvis ikke, hvordan man går i krig.”

Danmarks historie er fuld af grusomheder og krige. Krig er ikke noget vi skal lære – det ligger dybt i menneskets natur – det er noget vi skal aflære. Som magtredskab løser krig ingen konflikter. Det er noget som enhver moderne militærstrateg er bekendt med. Tværtimod forlænger og forværrer krige som oftest situationen for civilbefolkningen med store tab af uskyldige menneskeliv. Krigen i både Irak og Afghanistan er sørgelige eksempler på krigens barske realiteter. Det er læren af 2 Verdenskrige som ligger til grund for FN. Det første som suspenderes i krig er grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Uhyrligheder, løgn og bedrag bliver beskyttelsesværdige statshemmeligheder i krig.

Thomas Rathsack gik til sine overordnede i god tid med “Jæger i Krig med eliten” og der var ingen indsigelser på noget tidspunkt før sagen blev politisk. Og som sagen senere har udfoldet sig til en ren farce med det ene selvmål efter det andet fra både forsvarets top, forsvarsministeriet og forsvarsministeren, taler alt jo for, at det var det helt rigtige Politikken gjorde da den trykkede en særudgave af avisen med Thomas Rathsacks bog.

Selv om Thomas Rathsack indirekte har fået oprejsning igennem publiceringen af sin bedstsælger, har han dog betalt den ultimative pris i det borgerlige samfund. På grund af sin harmløse bog om livet som jægersoldat i Afghanistan blev han fyret fra sit retræte job i forsvaret og gjort arbejdsløs – så kan han lære ytringsfriheden at kende derfra!

Ytringsfriheden for en offentlig ansat er efterhånden svær at få øje på. Og er man ansat i forsvaret er den nærmest ikke eksisterende. Hold kæft – er vel det nærmereste udtryk som er dækkende for de ansattes ytringsfrihed i forsvaret. Forfølgelsen af nogle soldater som har lagt nogle uskyldige billeder af dem selv i uniform på facebook er det seneste eksempel på hvor sløjt det står til med den reelle ytringsfrihed i forsvaret.

Efter min mening er fuldstændig åbenhed den eneste farbare vej i et demokrati som det danske. I forvejen er Danmark sørgeligvis ekstremt tilknappet omkring vores krigsdeltagelse i sammenligning med andre lande. Journalister skal ofte til vores allierede for at finde ud hvad Danmark egentlig foretager sig på forsvarsområdet. Der er ingen saglig grund til at argumentere for en mere restriktiv ytringsfrihed i forbindelse med Danmarks krigsdeltagelse endsige i Thomas Rathsacks banale tilfælde.

Jeg synes at Anders Henriksen’s lære i forhold til Thomas Rathsacks bog virker malplaceret. Og når Anders Henriksen læner sig op af Staten Israel og USA’s praksis på den udenrigspolitiske scene på bloggen i andre sammenhænge virker det følgagtigt; underforstået at Danmark er ude af stand til at forfægte en selvstændig udenrigspolitisk linje og nødvendigvis må følge USA og Israels eksempel i krigens folkeret.

Når jeg læser Anders Henriksens indlæg på CMS blog kan jeg ikke lade være med at tænke på en krigsbegjestret forsker hvilket nærmest virker absurd. Måske er det bare fordi at Anders Henriksen er betalt af CMS og sidder i sit bedsteborgelige elfenbenstårn langt, langt væk fra krigens realiteter at han tænker som han gør. Eller måske er Anders Henriksen i virkeligheden agent for FET og bestukket af Israel, hvem ved.. Mon Anders Henriksen nogensinde vil tænke en tanke som gør ham fyrringstruet!? Det er jo en sjov verden vi lever i.

Stop! Anders Henriksen har ret. Der er noget vi skal lære af ham. Men læren er ej den som Anders Henriksen vil os lære.

(Jeg vil prøve at få fat i et eksemplar og anmelde bogen her på rabarber.dk)

Opdatering:
FE-åbenhed er lagt på is information.dk 9. maj 2010

Links:
Politiken og demokratiet Dansk Institut for Militære Studier
Må man dræbe en narkobaron? Dansk Institut for Militære Studier
Krigens folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse DJØF’s forlag 2010

PRESSEMEDDELELSE

8. marts 2010

Var Irak-krigen et brud på grundloven? Kan vi få et svar?

Den 17. marts kl. 12 afsiger Højesteret dom i sagen om grundlovsbrud.

Vi opfordrer befolkningen og pressen til at møde op og høre afgørelsen. Der vil samtidig være mulighed for at få et interview med Grundlovskomiteens advokat Christian Dahlager og formand Birgitte Albrechtsen.

Retssagen er retspolitisk en af de vigtigste og mest principielle retssager i nyere dansk historie.

Denne domsafsigelse afslutter første del af den Grundlovssag, som 25 danskere med fri proces fører mod Statsministeren for grundlovsbrud i forbindelse med Irak-krigen i marts 2003. Sagsøgerne omfatter bl.a. Johan Kirkmand, der mistede sin søn i krigshandlingerne i Irak i 2005. Landsretten afviste i 2007 sagsøgernes retlige interesse i at føre sagen med den begrundelse, at de ikke er direkte berørt af krigen.

Foreningen GK2003 organiserer de mere end 5.000 støttesagsøgere i sagen og står for at skabe debat om grundlovens betydning for Danmarks krigsførelse.

Yderligere oplysninger kan findes på www.gk2003.dk eller ved henvendelse til komiteens formand Birgitte Albrechtsen, 2811 7611 eller komiteens advokat Christian Dahlager, Advokatfirmaet Foldschack og Forchhammer, 3344 5566.

Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen.

Links:
Irak-krigen sluttede i Højesteret Information.dk 17. marts 2010

Rent vand. Noget vi tager for givet, som vi ikke længere kan tage for givet. Vi bruger ifølge berlingske.dk mere sprøjtegift i landbruget end nogensinde i nyere tid. I Danmark må vi lukke omkring 100 vandboringer pga forurening. Det er meget trist.

Jeg har sendt en mail med link til artiklen til de Konservative, Venstre og de Radikale. Jeg spørger dem hvad de har tænkt sig at gøre ved den konkrete situation. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det.

Forbrug af sprøjtegifte løber løbsk berlingske.dk 28. september 2009
Landbrugets sprøjtegift truer drikkevandet politikken.dk 8. september 2009

Hej Venner
Jeg har netop fået mine valgkort til afstemning til EU-parlementet og  tronfølgeloven. Formålet med tronfølgeloven er at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til arvefølgen til tronen. Den fortrinsret, som den gældende tronfølgelov giver mandlige arveberettigede, fandt regeringen utidssvarende og lagde det ud til afstemning. Samtidig ændres en række bestemmelser i tronfølgeloven, således at der i fremtiden henvises til kongen eller den regerende dronning. Det forhold at tronfølgeloven har været utidssvarende har således været begrundelsen for ændringen som vi nu skal forholde os til. Men er der ikke en lang række andre forhold som  burde have været langt  ud til afstemning  i forbindelse med ændringen af tronfølgeloven ?. Jeg tillader mig at nævne følgende 3 spørgsmål  :

(1) Hvorfor overhovedet have et monarki ? Meget tyder nok på at der er et flertal for monarkiet, men alligevel lad os få det afgjort ved en afstemning.

(2) Finansieringen af monarkiet ? Hvis vi fortsat skall have et monarki så er det vel rimeligt at dem som ønsker det selv betaler for det i  en  spare-tid hvor så meget andet bliver privatiseret f.eks sundhedsvæsnet. . Hvorfor skal monarkiet overhovedet finasieres over skatten således at alle skatteydere bidrager til kongehuset uanset om man er modstander eller tilhænger af monarkiet ?.  Det burde da være 100 % frivilligt om man ønsker at betale til konghuset. Man kan anvende alternative modeller,  f.eks kirken bliver finansieret ved frivillig kirkeskat eller  TV og radio. bliver finansieret ved frivillig  tv-licens så hvorfor ikke have en frivillig konghus- skat eller -licens ? Eller hvis det er så populært, som tilhængerne påstår  kan det vel sagtens finansieres 100 % af private sponsorater ?

(3)  Afskaffelse af kongehusets særlige privillegier,  således at det bliver et rent symbol monarki  f.ek.s Ingen medlemmer af kongehuset skal være hævet over loven, fritages for at betale skat, modtage avanceret bistandshjælp også kalde apanage uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet etc.

mvh Ivo

Links:
Kongehuset.dk
Det Danske Kongehus da.wikipedia.org

Opfølgning:
Hvad med kongeskat? 14. juni 2009 ekstrabladet.dk
Frivilligt at betale skat til Kongehuset 12. juni 2009 ekstrabladet.dk
Ekstra Bladet: Stem nej til tronfølgeloven berlingske.dk
Dronningen imod ændring af tronfølgeloven ekstrabladet.dk

En rigtig god ven var ude for en ubehagelig situation lørdag aften i denne weekend. Han fik så alvorligt en maveonde at han flere gange mistede bevistheden. Han var i situationen meget svag, bange og havde hjertebanken. Jeg fik en sms fra ham: “It feels like this night will kill me..” Han havde ikke nogen nogen hos sig. Han ringede til mig og sagde at han forgæves havde forsøgt at 2-3 gange til lægevagten, men at de ikke ville tage ham alvorligt. Hos lægevagten fik han besked om at drikke noget vand og evt. søge egen læge. Hvorfor kommer lægevagten ikke ud i sådan en situation?

Det endte med at jeg måtte tage over til ham og sidde og våge over ham natten igennem. Han var meget svag, syg og bestemt ikke glad for situationen. Og han ville endda ikke have været i stand til selv at tage i konsultation hos lægevagten. Hvilket besynderligt nok heller ikke blev foreslået. Han og jeg er i dag uforstående over for at lægevagten ikke tog ham alvorligt.

Jeg har oplevet en lignende situation med med min kæreste, hvor hun havde en slem pandehulebetændelse med mange smerter, hvor lægevagten heller ikke tog situationen alvorligt. Jeg har talt lidt med min vennekreds; og her får jeg tilsvarende meldinger om manglende vilje/lyst til at opfylde forespørgsler på udkørende konsultation af lægevagten.

Der er selvfølgelig tale om en lægefaglig vurdering. Hvis der er tale om en livstruende situation skal der selvfølgelig tilkaldes en ambulance, så mindre burde kunne gøre det hos lægevagten.

Her er ved Region Syd siger i den forbindelse:

“Når du ringer til lægevagten, sidder der læger og tager telefonen. Ud fra din beskrivelse af sygehistorien og symptomer, vurderer lægen, om det vil være nok med en telefonkonsultation, om patienten skal undersøges af lægevagten eller skal henvende sig til sin egen læge i dagtimerne.

Lægen kan også vurdere, at patienten hellere skal køres på skadestuen eller kontakte 112, hvis det er meget alvorligt.”

Man kunne foranlediges til at få følgende mindre flatterende tanke i denne forbindelse: Det kan simpelthen bedre betale sig for lægevagten/lægen at foretage telefon-konsultation og ikke at tage ud fordi han så kan nå flere patienter og dermed sikre sig et større honorar end hvis han skulle på lægebesøg hos en faktisk fysisk person.

Hvis det viser sig at der er tale om et generelt billede hos lægevagten, om manglende vilje til at rykke ud til bogerne, synes jeg at der er tale om et alvorligere embedssvigt end når politiet ikke formår at reagere på sin pligt i overensstemmelse med situationens alvor.

Hvor meget skal der til før end lægevagten rykker ud? Hvad kan grunden være til at lægevagten i den grad tøver med at rykke ud? Har du oplevet noget ligende eller kender nogen som har?

Her er et kendt tidligere eksempel tilbage fra 2006 i citat fra Ritzau: “Det kunne have kostet kulturminister Brian Mikkelsen livet, hvis han havde rettet sig efter den besked, han fik, da han med høj feber ringede til vagtlægen i juni i år, skrev Ekstra Bladet i går. Vagtlægen bad ministeren om at tage en Kodimagnyl og gå i seng, selv om det få timer senere viste sig, at han havde betændelse i hjerteklappen – en livstruende sygdom.”

Links:
Lægevagten laegevagten.dk
Sværere at få lægen ud på sygebesøg Berlingske  30. januar 2008
Lægevagten – nye visitationsretningslinier skal sikre ensartet tilbud i hele Region Hovedstaden sundhed.dk

Baggrund:
Flertal: Dårlige vagtlæger skal kunne fyres Politiken 8. oktober 2006
Politikere vil have kulegravet vagtlægeordning Politiken 18. september 2006

Opfølgning:
i LÆGENS HÆNDER Tema berlingske.dk
Sundhedsøkonom tvivler på nytte af ens regler Berlingske 23. juli 2009
Lægevagten skal lære af fejl Berlingske 22. juni 2009
Politisk flertal for at ændre vagtlægers aflønning Berlingske 17. juni 2009
Det er jo fuldstændig forkasteligt Berlingske 14. juni 2009

”Addendum” – verdens mest eksplosive dokumentarfilm

Den korte beskrivelse: ”Addendum” projicerer en, for de fleste mennesker, ret fremmedartet vision op på lærredet; en slags parallelvirkelighed hvis postulerede realitet forekommer surrealistisk, og er næsten en slags “The Matrix” overført fra fiktion til virkelighed. Den kalder på en forvandling af civilisationen, beskriver det herskende neoliberalistiske økonomiske og monetære system som en håbløst utidssvarende, undertrykkende og farlig organisering af distribution af ressourcer og teknologi, en falleret global dystopi, der aldrig vil kunne skabe et frit og retfærdigt samfund. Derfor må intet mindre end selve systemet nedbrydes og forvandles idet det ikke længere tjener menneskehedens interesser, og uden en total transformation på et globalt plan til et system som ”Addendum” kalder en ”ressource-baseret økonomi” risikerer vi på sigt ellers menneskehedens ødelæggelse. Den beskriver hvordan globaliseringen har indgået sameksistens med noget der ligner/er slaveri. Den opfordrer til et paradigmeskift indenfor energi, politik, transport, bevidsthed, m.m. og postulerer bl.a. at vi allerede har den teknologiske kapacitet til at bruge energiformer, som totalt overflødiggør behovet for fossile brændstoffer. Teknologier som angiveligt aktivt undertrykkes. Man får i filmen samtidigt indtrykket af at man lever i en naiv parallel virkelighed af absurde verdensbilleder, som er falske, forældede, og ekstremt farlige for menneskehedens nutid og fremtid….

Følgende link er en udvidet nærgående dansk beskrivelse, anmeldelse og problematiserende fortolkning af dokumentarfilmen. Addendum bliver i analysen samtidigt et omdrejningspunkt og udgangspunkt for generelle reflektioner ang. civilisationens fremtid. Jeg inddrager Eckhart Tolle, Ken Wilber, Krishnamurti, metateori, m.m.m (se tags).

Holder blot 50% af postulaterne i filmen vand må den betragtes som en
ekstremt provokerende ætsende civilisations-kritik sine qua non!

Det er skrevet i løbet af nogle få dage, så der er nogle mangler, udeladelser og tastefejl, men jeg gider ikke fifle mere (idet der i 10 dage har været uforklarlige konstante tekniske problemer, og også groteske tekniske sisyfos-problemer med at få dette indlæg på rabarber.dk – håber også at kommentarboksen virker nu)

Se hele analysen her (PDF)

Zeitgeist: Addendum wikipedia.org

Baggrund:
Zeitgeist zeitgeistmovie.com
Zeitgeist, the Movie wikipedia.org

Links:
OECD: Krisen vil blive langvarig Information 31. oktober 2008

Min kæreste har fået at vide, af en af hendes venner som er kropsterapeut, at hvis hun holder op med at drikke mælk, så vil hendes irriterende ørepropper, som hun lider af fra tid til anden, helt forsvinde? Og min søde veluddannede kæreste tror uforbeholdent på at det vil hjælpe hende.

Hvad skal jeg mene om en sådan udtalelse? Og hvad skal jeg tænke om hendes uforbeholdne accept af det er usundt for hende at drikke mælk på ovenstående grundlag? Hvor kommer den indsigt fra?

Måske er der noget om at mælk og mælkeprodukter hver dag ikke er sundt? Der er jo del af befolkningen som lider af allergi over for mælk. Mælkeprodukter indeholder en stor mængde animalsk fedt. Voksne mennesker har ikke behov for at drikke sødmælk. Og det er slet ikke naturligt for os mennesker at drikke komælk.

Bestseller bogen “Kernesund familie” anbefaler direkte folk at droppe mælkeprodukter. Bogen som er utrolig populær, med et oplag på 90.000 eksemplarer, har med et sus dannet en ny mad modkultur i Danmark, bakket op af madeksperter og TV udsendelser.

Jeg vil tage enhver ny dille med et gran salt – også en ny mad-dille.

Sundheds- og Fødevarestyrelsen advarer imod bogen, fordi forfatternes råd til at droppe mælk til børn under tre år ifølge styrelsen er skadeligt for småbørns vækst.

Så selv om de fine fruer i forstadskvarterne, som før drak minimælk for at holde figuren modelslank, nu har fundet en boglig grund til slet ikke at drikke den forfærdelige fedende mælk, skal du måske ikke ureflekteret og uforbeholdent låne øre til deres madfobi. Og når resten af befolkningen sluger de Nordsjællandske fruers livsangst råt for at være med de rigtige, er det ikke nødvendigvis rigtigt. 100 idioters råd gør ikke eneste klog. Lyt til sund fornuft.

Det er kernesundt at drikke økologisk sødmælk. Og jeg lever til jeg bliver 250.

Baggrund: Det kan godt være, du er professor, Arne, men jeg kan godt finde ud af min egen sundhed Information 28. september 2008.

Opfølgning:
Ny bog om mælk får øksen berlingske.dk 23. maj 2010
morgenmaelk.dk