rabarber.dk

En glæde venter
i mit jeg
bobler fra dybet mod
glædens lys
op stiger sagligånden
som en supertanker
fuld af ingenting
glæden venter stadig
på dig.

Thomas 19. december 1998

Stille mediteren er en
evig kilde til glæde.

Jeg stiger op i min båd
og lader den drive,
aftenvinden skubber
den blidt afsted
langs blomstrende bredder
ud på den blanke sø.

Natten kommer, jeg
runder den vestlige dal,
Polarstjernen blinker
bag sortblå bjerge,
tåge, uvirkelig hvid,
svæver på søen,
månen skinner skråt
igennem træernes stammer.

Jeg tømmer mit sind for
hverdagens verdslige tanker
og er nu blot en gammel
mand, der fisker.

Chi-wu Ch’ien

Cittat Nina Føns: Kinesisk poesi fra T’ang-tiden
Kinesisk Filosofi af David Favrholdt
ISBN 8700256668

p. 73

O de vældige avenuer i det hellige land, tempelterrasser. Hvad er der blevet af den Brahman som forklarede bøgerne for mig? Fra den tid, fra stederne dernede, kan jeg stadig se det hele, selv de gamle kvinder! Jeg husker timer af sølv og sol ved floderne, landets hånd på min skulder, og vore kærtegn da vi stod ved de krydrede enge. – En sværm af skalagenrøde duer buldre om min tanke. – Landsforvist hertil havde jeg engang en scene hvorpå man kunne spille alle de dramatiske mesterværker i verdenslitteraturen. Jeg kunne vise jer enorme rigdomme. Jeg ser på historien om de skatte I fandt. Jeg ser følgerne! Min visdom er ligeså foragtet som kaos. Hvad er min intethed imod den forskrækkelse som venter jer?

Fra Illuminationer af Arthur Rimbaud oversat af Erik Knudsen, Gyldendal 2007
ISBN 9788702059694

Inspiration:
De første moderne udvalgt og oversat af Jørgen Sonne, Gyldendal 1983
ISBN 870071110

Et spændende og godt initiativ ser dagens lys fra Danmark Radio. DR podcaster nogle af de store litterære klassiker indtalt af kendte danske skuespillere. Jeg vil vente og jeg vil lytte med på min iPod..

Verdens bedste historier direkte til dig dr.dk

Klassikere som pod-cast dr.dk

Og hvem vil ikke gerne gense Bertelsens hudfletning af DF’s “dit højerorienterede svin” Morten Messerschmidth i forbindelsen med DF’s politiske pres for at få kontrol med DR. Det helt groteske er selvfølgelig at det efterfølgende rent faktisk er lykkes for Morten Messerschmidth & Co. at give DR en politisk korrekt mundkurv.

Bertelsen Satire dr.dk

“Jeg husker den følelse af modvilje, som hans ansigt, hans hele væsen fremkaldte.” Sådan beskriver Henry Miller sit første møde med bumsen Max i Det kosmologiske Øje i beretningen MAX.

Max er en jødisk bums i 1930′ernes Paris som lever af at fedte sig ind hos udlændinge som den amerikanske boheme forfatter Henry Miller. Max er selvmedlidenheden selv. En ussel person for hvem intet er for usselt. Med serviliteten som redskab når Max til stedse nye dybder. Ingen tjeneste, plathed eller nederdrægtighed er for lille på andres bekostning. “Det fik mig til at krølle tærer at høre ham sige sådan!” siger Miller om Max.

Næsten alle mennesker som har levet eller færdes i en større by har mødt Max på et eller andet tidspunkt i deres liv. Max er ham som alle viser en uskøn blanding af foragt og medlidenhed. Du ved han er usel, men du bryder dig ikke om tanken. Han giver dig dårlig samvittighed. Det kunne være dig; og alligevel ikke. Den evige hjemløse bums som ikke gider tage sig et rigtig arbejde og tjene til livets ophold på ærlig vis, men hellere vil tigge til stoffer og druk på togstationer, gader og stræder. Max bliver hos Miller til den universielle bums.

Personligt har jeg mødt ind til flere Max’er i mit liv – men der er dog én som stråler over dem alle! Ham kan jeg ikke vedstå mig – min venner ved nok hvem jeg tænker på.

Millers beskrivelse af Max er hudløs. Hans ærlige, næsten kyniske, beskrivelse af sine egne følelser omkring Max er næsten for overvældende. “Jeg kunne lide at se Max tude foran Boris.” Henry Millers beskrivelse af Max fremkalder en lummer og krybende menneskeforagt magen til den Hitler fremkaldte over for jøderne. Det er svært at rumme Miller og Max samtidigt.

Man bryder sig bestemt ikke om Miller efter læsningen af Max. Henry Miller blotter sig som menneske. Miller omfavner sin egen skyggeside i Max. Alt sammen med en slet skjult reference til den franske avantgarde, som f.eks. Charles Baudelaire med Le Fleurs du Mal, som Henry Miller elskede. Miller er hverken bedre eller værre end nogen andre – og da slet ikke i forhold til Max. Det er paradokset. Millers forhold til Max fremkalder et utrøsteligt selvhad. Han er som Max. Max minder om noget i os selv som vi ikke vil stå ved.

“Life has no other discipline to impose, if we would but realize it, than to accept life unquestioningly. Everything we shut our eyes to, everything we run away from, everything we deny, denigrate or despise, serves to defeat us in the end. What seems nasty, painful, evil, can become a source of beauty, joy and strength, if faced with an open mind. Every moment is a golden one for him who has the vision to recognize it as such”. Hvilken opstigning til livets vej af Henry Miller.

Reference: Det kosmologiske øje (The Cosmological Eye) Hasselbalch, 1948

Henry Miller American Author
Charles Baudelaire – Le Fleurs du Mal fleursdumal.org

Jeg aabner mit friske øje blidt,
min Sjæl er ej længer blind.
Og i et Nu er Alverdens Lys
med Jubelmagt vældet derind.

Jeg skuer ud i den klare Dag
og højt og muntert jer ler,
just som det lille henrykte Barn,
der vaagner og Guldsolen ser.

Der strømmer Fryd gennem Sjæl og Krop,
en stærk, en brusende Flod.
Ja jeg vil ud. Til min verden ud!
Det synger det lystige Blod.

Atter en Dag i min stolte Kraft.
Atter en Dag af mit Liv.
Atter jeg øver min Trolddomsmagt,
som Skaberen byder jeg: Bliv.

Der svulmer Magt gennem Sjæl og Krop.
O Lykke, der er mig hændt.
Alverden breder sig for mit Blik,
den glødende Sol har jeg tændt.

Der sitre Lys gennem Sjæl og Krop.
Hvo kan vel min Lykke naa.
Mit Himmeltelt har jeg farvet blaat,
min Sol har jeg stillet derpaa.

Af Luft og Lys har jeg Vinger skabt,
dem til mine Skuldre spændt.
Flyv ud min Tanke! I Rummet ud!
En Vidunderlykke er hændt.

Ufattelig Fryd. Mit Liv! Mit Liv!
Stolthed, der er mig forundt.
Seks Dage Gudfader med Verden stred. – Jeg skaber den i et sekund.

Helge Rohde, Hvide Blomster 1892

Menneskelivet er en skrøbelig balance på kanten af jorden. I dag kunne man læse på politiken.dk at man har fundet og rekonstrueret adskillige sider af den omkomne israelske astronaut Ilan Ramons dagbog om livet ombord på rumfærgen Columbia inden den eksploderede på himlen i 2003.

Det var svært at rekonstruere de fundne 18 sider af Romons dagbog pga. forholdene, flere sider kunne ikke tydes fordi “regnen havde vasket skriften ud, og mange sider var iturevne” . Der var tilsyneladende tale om helt private optegnelser på hebraisk. I en lille passus i Politiken nævnes det at Ramon og de andre astronauter ombord på rumfærgen Columbia, “udførte blandt andet eksperimenter, der skulle vurdere, hvilken effekt det har på levende væsener at opholde sig længe i et vægtløst rum.” Hele historien fik mig til at tænke på vor skrøbelige vi er som mennesker. Måske skulle vi prøve at bruge mere tid på at registre øjeblikket og være tilstede i vores egen krop blandt andre mennesker på jorden end på så meget andet.

Død astronauts dagbog rekonstrueret Politiken 26. februar 2005
Ilan Ramon – The First Israeli Astronaut science.co.il
The Columbia Disaster washingtonpost.com

Der er ikke noget som få anbefalet en bog af et andet menneske. Her er en spændende rejse. Jeg læste John Fowels Troldmanden for lang tid siden. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår. I dag kom bogens forfatter op til overfladen igen ved et tilfælde. Jeg kom til at tænke på bogen og min drømmeagtige læseoplevelse. John Fowles griber efter en ekstra dimension i menneskelivet på en stoflig måde. Når han i Troldmanden lader det åndelige gøre sit indtog ligger kynismen uafværgelig på knæ. Havde Goethe levet i dag og kendt John Fowels ville han sikkert have nikket anerkendende og smilet underfundigt efter læsningen af Troldmanden. Bogen skal selvfølgelig læses på engelsk, eftersom den er skrevet på engelsk. God rejse!

Kan du anbefale en god bog, et digt, et stykke musik m.m.? Kender du for resten audible.com hvor man kan købe mange gode lydbøger og høre dem med det samme? De har en anden af John Fowles store romaner: The French Lieutenant’s Woman med skuespilleren Jeremy Irons som fortæller!

The Magus amazon.com

Opfølgning:
John Fowles er død, 79 år gammel Politiken 9. november 2005

Gentofte Bibliotekerne
Københavns Kommunes Biblioteker

Bladene falder af træerne
som fugleflokke.

Og jeg ser det ske.

HAIKU for PEOPLE

Den vemodige kvinde hvis tro på livet langsomt blegnede til gavn for alle som læser og forstår dansk. Jeg er vild med Tove Ditlevsens sensibilitet. Hendes smerte og hendes glæde stråler ud af hendes tekster. Hun er på en gang rørende, vedkommende og noget så elskelig, som ikke mange andre. Her er et eksempel..

En Kvindes frygt

Vi elsker hinanden, og alting er godt,
over dagene råder kun du,
men måske skal du elske en anden kvinde engang,
der ikke er født endnu.

Du sir jeg er sød, og du kysser min mund;
jeg stryger dit mørke hår,
men af alt jeg ved er det sikreste det,
at lykken skal knuses af år.

Og alt det du elsker og knæler for nu
og drømmer og længes og ved,
skal visne og falme og svinde og dø
i glemsels uendelighed.

Du stirrer dig blind i den lysende nat
på min ungdom og alt det du ser,
men imellem os står, hvad du ikke kan se,
en ganske ung pige og ler.

Hun er yngre end jeg, for endnu er hun kun
som en strofe i moderens sind,
men hun vokser sig op til dit hjerte en dag
og gør dig beruset og blind.

Der er mænd, der skal gå ad en tankeløs vej
og plukke de blomster der står,
og lykkeligst de der, endnu ikke født,
først plukkes om tyve år.

Ak, knæl for min ungdom, der lever i nat,
så kort som en sommerfugls leg,
og kys mig og elsk mig og kast mig så bort
i den skygge der følger din vej.

Jeg har elsket en mand med et hjerte som dit,
derfor ved jeg lidt mere end du,
og jeg skælver af angst for den kvindes magt,
der ikke er født endnu.

Taget fra “Tove Ditlevsen – Udvalgte Digte” 2. udg. Gyldendal 1980

Tove Ditlevsen DR drill.dk
Tove Ditlevsen Det Kongelige Bibliotek