Fra noget til ingenting og tilbage igen

Jeg giver slip for at lande i ingenmandsland.

Himmel og jord er ét.
Cirklen og firkanten er ens.

Nødvendigvis skilles de uden anstrengelse.
Først grænseløs stilhed, så bevægelse uden ende.

Det giver ingen mening at tale om form eller formløshed.
Substans eller ikke substans – hvad er forskellen?

Krop, energi og sind – hvad er det?
Jeg er bare en kanal for naturens kræfter.

Mit sind driver og fylder formen.
Tom men fuld,  udfyldes universet.

Jeg står i centret.
Ser mesteren og tjeneren arbejde.

NÃ¥r vi ikke tilbyder nogen modstand,
mødes vi med ingen modstand.

Mirakler og Mysterier.
Hverdags ting bydes velkommen som en ven.

Jeg har ikke noget sind som er mit.
Over tid faler dette også væk.

Perfektion i imperfektion.
Imperfektion i perfektion.

Det virker som om jeg er her, men det er jeg ikke.
Jeg er ikke, men jeg er lige her.

Andre kan ikke fatte det.
Jeg kan ikke begribe det heller.

Naturligvis – er det ok.

( Digt om befrielsen af sindet, hjertet og intentionen “Shen, Xin & Yi” i Ã¥ndeligt arbejde som: StÃ¥ende Meditation, Qigong, Neigong, Neijia og Taiji )

Altid frejdig

Altid frejdig, når du går
veje, Gud tør kende,
selv om du til målet når
først ved verdens ende.

Aldrig ræd for mørkets magt!
stjernerne vil lyse;
med et fadervor i pagt
skal du aldrig gyse.

Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

Chr. Richardt, 1867

Jeg lever vel tilfreds

Jeg lever vel tilfreds
Med Skæbnen allesteds;
At ingen gaaer mig over
I Lyst, når Lykken sover,
Derom slår jeg til Væds.
Jeg lever vel tilfreds

Jeg ler af Snik og Snak.
Af lumpen SladderPak;
Ren Sandhed selv bekræfter,
På mig end ikke hæfter
Den største Løgne-Klak.
Jeg ler af Snik og Snak.

Jeg ler af Hyklesmil,
Som har sin skjulte Stil;
Mit Bryst har Troskab inde,
PÃ¥ den skal ingen finde,
Hvor Falskhed skød sin Pil.
Jeg ler af Hyklsmil.

Jeg ler af giftigt Had.
Af Avinds visne Rad;
Jeg har min Ro, jeg mættes,
Hvor Rang og Rigdom trættes
Ved kostbar Viin og Mad.
Jeg ler af giftigt Had.

Jeg leer af al Foragt.
Af Stoltheds Trods og Magt;
De Store seer mig mindre,
Men det kan ikke hindre:
Kækt Mod er uforsagt.
Jeg leer af al Foragt.

Jeg leer af Lumskheds Ã…nd
Og Mynt i krummet Haand;
Lad gylden Kugler støbes,
Min Pligt kan ikke købes
Til Ondskabs Ã…g og BÃ¥nd.
Jeg leer af Lumskheds Ã…nd.

Jeg lever, og jeg leer,
Fornøyet, hvad mig sker;
Kun den er vel, der skønner
Hvor ilde Verden lønner;
Jeg lever, og jeg ler,
Fornøyet, hvad der sker.

Viggo Stuckenberg

Solsangen

Frans af AssisiAllerhøjeste, almægtige, gode Herre,
Din er al Ære, Lov og Pris og al Velsignelse,
Dig alene, du Højeste, tilkommer de,
og intet Menneske er værdig at nævne dig!
Lovet være du, Herre, med alle dine Skabninger,
især Herr Broder SoI,
som skaber Dag, og du oplyser os ved ham,
og han er skøn og straalende med stor Glans,
paa dig, du Højeste, er han et Billed!
Lovet være du, Herre, for Søster Maane og Stjærnerne,
paa Himlen har du skabt dem, klare og kostelige og skønne.
Lovet være du, Herre, for Broder Vind
og for Luften og Skyerne og godt Vejr og al Slags Vejr,
hvorved du opholder alle dine Skabninger.
Lovet være du, Herre, for Søster Vand,
hvilken er saare nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.
Lovet være du, Herre, for Broder Ild,
ved hvem du oplyser Natten,
og han er skøn og liflig og kraftig og stærk.
Lovet være du, Herre, for vor Søster, Moder Jord,
som opholder os og bærer os
og frembringer alskens Frugter og farvede Blomster og Græs.
Lover og priser Herren og takker ham
og tjener ham i stor Ydmyghed.
Lovet være du, Herre, for alle dem,
som af Kærlighed til dig tilgiver deres Fjender
og udholder Skrøbelighed og Trængsel;
salige de, der i Fred holder ud til det Sidste,
thi du, Allerhøjeste, vil give dem den evige Krone!
Lovet være du, Herre, for vor Søster den legemlige Død,
som ingen levende kan undfly.
Vé dem, der døer i Dødssynd.
Salige de, som har virket din allerhelligste Vilje,
thi dem kan den anden Død ikke gøre noget Ondt!

Skt. Frans af Assisi oversat af Johannes Jørgensen

Reference: Solsangen da/it www.assisi-kredsen.dk

Til vor lille Gjærning ud

Du, som viser Dag og Nat
Sol og Stjerner Veie!
Livets underfulde Skat
Gav Du os i Eie.
I hver Barnesjæl paa Jord
Har du lagt en Kjærne
Til en Blomst med himmelsk Flor,
Herlig som en Stjerne.

Reference: Ingemann

Glemmer du

Synget af Liva Weel

Glemmer du, så husker jeg det ord for ord.

Alting brast, men det gør heller ikke spor.

Minderne har jeg da lov at ha´,

dem kan du aldrig, nej aldrig ta´.

Husker du de glæder, som vi sammen fandt?

Husker du de tanker som os sammen band?

Hver en dag – 0g hver en time har jeg talt.

Glemmer du, så husker jeg alt.

Livet er et kort sekund

et med både godt og ondt.

Tror man, eller håber man, skuffes man.

Livets viser drejer sig,

man mødes og skilles.

Først en lys og dejlig leg.

Ak, så går man hver sin vej.

Jeg er gået fra dig nu,

skønt jeg holder af dig, du,

derfor siger jeg til dig:

Glemmer du, så husker jeg ord for ord.

Alting brast, men det gør heller ikke spor.

Minderne har jeg da lov at ha´,

dem kan du aldrig ta´, nej aldrig ta’.

Husker du de glæder, som vi sammen fandt?

Husker du de tanker som os sammen bandt?

Hver en dag – og hver en time har jeg talt.

Glemmer du, så husker jeg alt.

Godmorgen Verden

Jeg omfatter alt hvad der er dig.
Du holder mig i dit hjerte.
Alt er lige som det skal være.

Kærligt flyttes mit sind og min krop her og dér
– som et frit blad der sejler i vinden.

Solen smiler altid til mig.
Vil jeg se?