Featured Post

Mester Li Jun Feng i Danmark 11-12 august 2007

NB! — AFLYST (Mester Li kommer til Danmark i 2008) AFLYST — NB!Kære Ven, Ved et tilfælde har jeg fået en fantastisk chance for at invitere Master Li Jun Feng til Danmark den kommende weekend (d. 11-12. august d.å.)! Li Jun Feng er en meget kendt Qigong/Wushu Mester fra Beijing som har...

Read More

Fortaler for udvanding af grundlæggende menneskerettigheder

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Irak, Jura, Nyheder, Politik | Posted on 05-05-2010

0

Det handler om kæft, trit og retning i forsvaret.

Anders Henriksen er aktuel med ny bog: “Krigens folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse” skrevet på baggrund af hans phd-afhandling ved Københavns Universitet.

Jeg har kigget lidt på Anders Henriksens blog på Center for Militære Studier for at lære ham at kende. Herunder bl.a. Anders Henriksens forsvar for en mere restriktiv debat om forsvarets forehavender i Irak og Afghanistan og en videre adgang til at se stort på grundlæggende menneskerettigheder som en følge af krigens nødvendighed og de allieredes praksis.

Jeg synes at det er en besynderlig og bagvendt argumentation som Anders Henriksen tager i anvendelse når han på Dansk Institut for Militære Studier’s blog skriver følgende om Politikkens optryk af Thomas Rathsacks bog “Jæger i Krig med eliten”: “Hele Danmark skal lære at være i krig. Folketinget skal lære det. Regeringen skal lære det. Forsvaret skal lære det. Befolkningen skal lære det. Og pressen skal lære det. Politiken ved tydeligvis ikke, hvordan man går i krig.”

Danmarks historie er fuld af grusomheder og krige. Krig er ikke noget vi skal lære – det ligger dybt i menneskets natur – det er noget vi skal aflære. Som magtredskab løser krig ingen konflikter. Det er noget som enhver moderne militærstrateg er bekendt med. Tværtimod forlænger og forværrer krige som oftest situationen for civilbefolkningen med store tab af uskyldige menneskeliv. Krigen i både Irak og Afghanistan er sørgelige eksempler på krigens barske realiteter. Det er læren af 2 Verdenskrige som ligger til grund for FN. Det første som suspenderes i krig er grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Uhyrligheder, løgn og bedrag bliver beskyttelsesværdige statshemmeligheder i krig.

Thomas Rathsack gik til sine overordnede i god tid med “Jæger i Krig med eliten” og der var ingen indsigelser på noget tidspunkt før sagen blev politisk. Og som sagen senere har udfoldet sig til en ren farce med det ene selvmål efter det andet fra både forsvarets top, forsvarsministeriet og forsvarsministeren, taler alt jo for, at det var det helt rigtige Politikken gjorde da den trykkede en særudgave af avisen med Thomas Rathsacks bog.

Selv om Thomas Rathsack indirekte har fået oprejsning igennem publiceringen af sin bedstsælger, har han dog betalt den ultimative pris i det borgerlige samfund. På grund af sin harmløse bog om livet som jægersoldat i Afghanistan blev han fyret fra sit retræte job i forsvaret og gjort arbejdsløs – så kan han lære ytringsfriheden at kende derfra!

Ytringsfriheden for en offentlig ansat er efterhånden svær at få øje på. Og er man ansat i forsvaret er den nærmest ikke eksisterende. Hold kæft – er vel det nærmereste udtryk som er dækkende for de ansattes ytringsfrihed i forsvaret. Forfølgelsen af nogle soldater som har lagt nogle uskyldige billeder af dem selv i uniform på facebook er det seneste eksempel på hvor sløjt det står til med den reelle ytringsfrihed i forsvaret.

Efter min mening er fuldstændig åbenhed den eneste farbare vej i et demokrati som det danske. I forvejen er Danmark sørgeligvis ekstremt tilknappet omkring vores krigsdeltagelse i sammenligning med andre lande. Journalister skal ofte til vores allierede for at finde ud hvad Danmark egentlig foretager sig på forsvarsområdet. Der er ingen saglig grund til at argumentere for en mere restriktiv ytringsfrihed i forbindelse med Danmarks krigsdeltagelse endsige i Thomas Rathsacks banale tilfælde.

Jeg synes at Anders Henriksen’s lære i forhold til Thomas Rathsacks bog virker malplaceret. Og når Anders Henriksen læner sig op af Staten Israel og USA’s praksis på den udenrigspolitiske scene på bloggen i andre sammenhænge virker det følgagtigt; underforstået at Danmark er ude af stand til at forfægte en selvstændig udenrigspolitisk linje og nødvendigvis må følge USA og Israels eksempel i krigens folkeret.

Når jeg læser Anders Henriksens indlæg på CMS blog kan jeg ikke lade være med at tænke på en krigsbegjestret forsker hvilket nærmest virker absurd. Måske er det bare fordi at Anders Henriksen er betalt af CMS og sidder i sit bedsteborgelige elfenbenstårn langt, langt væk fra krigens realiteter at han tænker som han gør. Eller måske er Anders Henriksen i virkeligheden agent for FET og bestukket af Israel, hvem ved.. Mon Anders Henriksen nogensinde vil tænke en tanke som gør ham fyrringstruet!? Det er jo en sjov verden vi lever i.

Stop! Anders Henriksen har ret. Der er noget vi skal lære af ham. Men læren er ej den som Anders Henriksen vil os lære.

(Jeg vil prøve at få fat i et eksemplar og anmelde bogen her på rabarber.dk)

Opdatering:
FE-åbenhed er lagt på is information.dk 9. maj 2010

Links:
Politiken og demokratiet Dansk Institut for Militære Studier
Må man dræbe en narkobaron? Dansk Institut for Militære Studier
Krigens folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse DJØF’s forlag 2010

Var Irak-krigen et brud på grundloven?

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Irak, Nyheder, Politik | Posted on 08-03-2010

2

PRESSEMEDDELELSE

8. marts 2010

Var Irak-krigen et brud på grundloven? Kan vi få et svar?

Den 17. marts kl. 12 afsiger Højesteret dom i sagen om grundlovsbrud.

Vi opfordrer befolkningen og pressen til at møde op og høre afgørelsen. Der vil samtidig være mulighed for at få et interview med Grundlovskomiteens advokat Christian Dahlager og formand Birgitte Albrechtsen.

Retssagen er retspolitisk en af de vigtigste og mest principielle retssager i nyere dansk historie.

Denne domsafsigelse afslutter første del af den Grundlovssag, som 25 danskere med fri proces fører mod Statsministeren for grundlovsbrud i forbindelse med Irak-krigen i marts 2003. Sagsøgerne omfatter bl.a. Johan Kirkmand, der mistede sin søn i krigshandlingerne i Irak i 2005. Landsretten afviste i 2007 sagsøgernes retlige interesse i at føre sagen med den begrundelse, at de ikke er direkte berørt af krigen.

Foreningen GK2003 organiserer de mere end 5.000 støttesagsøgere i sagen og står for at skabe debat om grundlovens betydning for Danmarks krigsførelse.

Yderligere oplysninger kan findes på www.gk2003.dk eller ved henvendelse til komiteens formand Birgitte Albrechtsen, 2811 7611 eller komiteens advokat Christian Dahlager, Advokatfirmaet Foldschack og Forchhammer, 3344 5566.

Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen.


Links:
Irak-krigen sluttede i Højesteret Information.dk 17. marts 2010

Jordskælv i Danmark

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Nyheder | Posted on 16-12-2008

Tags:,

1

Kl. 6.20. Min kæreste og jeg lå i sengen, da den begyndte at gynge ret voldsomt, som om en stor bølge gik igennem, umiddelbart efter kom endnu bølge som fik hele huset med fundament og mure i bevægelse. Ingen tvivl om at der var tale om et jordskælv på ca. 3-4 på Richterskalaen. Normalt vil der komme et efterskælv. Men ingen ting endnu – det kan sikkert nås! En vild oplevelse som sætter tingene og livet i perspektiv. Wau…

Politiken skriver: “Ifølge jordskælvsmyndigheden USGS, der hører under den amerikanske regering, målte skælvet 4,7 på Richterskalaen og havde sit epicenter i Sverige.”

Links:
Svenskere på sygehus efter skælv Berlingske 16. december 2008
København ligger i en jordskælvszone Berlingske 16. december 2008
Jordskælvet blandt alle tiders kraftigste i Danmark Berlingske 16. december 2008
Danmark ramt af jordskælv Berlingske 16. december 2008
Jordskælv rammer København Politiken 16. december 2008

Baggrund:
Richter Scale wikipedia.org
Earthquake wikipedia.org

Civilization 3.0. – Next Quantum Leap?

Posted by Daniel | Posted in Filosofi, Generelt, Jura, Kultur, Nyheder, Politik, Videnskab | Posted on 04-11-2008

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

4

”Addendum” – verdens mest eksplosive dokumentarfilm



Den korte beskrivelse: ”Addendum” projicerer en, for de fleste mennesker, ret fremmedartet vision op på lærredet; en slags parallelvirkelighed hvis postulerede realitet forekommer surrealistisk, og er næsten en slags “The Matrix” overført fra fiktion til virkelighed. Den kalder på en forvandling af civilisationen, beskriver det herskende neoliberalistiske økonomiske og monetære system som en håbløst utidssvarende, undertrykkende og farlig organisering af distribution af ressourcer og teknologi, en falleret global dystopi, der aldrig vil kunne skabe et frit og retfærdigt samfund. Derfor må intet mindre end selve systemet nedbrydes og forvandles idet det ikke længere tjener menneskehedens interesser, og uden en total transformation på et globalt plan til et system som ”Addendum” kalder en ”ressource-baseret økonomi” risikerer vi på sigt ellers menneskehedens ødelæggelse. Den beskriver hvordan globaliseringen har indgået sameksistens med noget der ligner/er slaveri. Den opfordrer til et paradigmeskift indenfor energi, politik, transport, bevidsthed, m.m. og postulerer bl.a. at vi allerede har den teknologiske kapacitet til at bruge energiformer, som totalt overflødiggør behovet for fossile brændstoffer. Teknologier som angiveligt aktivt undertrykkes. Man får i filmen samtidigt indtrykket af at man lever i en naiv parallel virkelighed af absurde verdensbilleder, som er falske, forældede, og ekstremt farlige for menneskehedens nutid og fremtid….

Følgende link er en udvidet nærgående dansk beskrivelse, anmeldelse og problematiserende fortolkning af dokumentarfilmen. Addendum bliver i analysen samtidigt et omdrejningspunkt og udgangspunkt for generelle reflektioner ang. civilisationens fremtid. Jeg inddrager Eckhart Tolle, Ken Wilber, Krishnamurti, metateori, m.m.m (se tags).

Holder blot 50% af postulaterne i filmen vand må den betragtes som en
ekstremt provokerende ætsende civilisations-kritik sine qua non!

Det er skrevet i løbet af nogle få dage, så der er nogle mangler, udeladelser og tastefejl, men jeg gider ikke fifle mere (idet der i 10 dage har været uforklarlige konstante tekniske problemer, og også groteske tekniske sisyfos-problemer med at få dette indlæg på rabarber.dk – håber også at kommentarboksen virker nu)

Se hele analysen her (PDF)

Zeitgeist Addendum

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Filosofi, Kultur, Nyheder, Politik, Videnskab | Posted on 22-10-2008

0

Zeitgeist: Addendum wikipedia.org

Baggrund:
Zeitgeist zeitgeistmovie.com
Zeitgeist, the Movie wikipedia.org

Links:
OECD: Krisen vil blive langvarig Information 31. oktober 2008

Guldanden er lukket

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Mad, Nyheder | Posted on 17-10-2008

Tags:

0

Guldanden er lukket efter kritisk anmeldelse AOK 17. oktober 2008

Tja.. Det kunne nok ikke være anerledes med den elendige mad og uovertrufne dårlige betjening. Og hvem kan det dog være som skriver sådan i denne forbindelse:

Jeg har spist og drukket kaffe på Guldanden over 100 gange, har medbragt utallige venner og bekendte, familie, sportsfolk fra både tennis- og badmintonklubber på Østerbro, sågar enkelte søde piger, som alle har indtaget vådt og tørt på Guldanden.Jeg har aldrig, simpelthen aldrig, oplevet en nævneværdig episode med en utilfreds kunde.

Jeg må le til jeg får ondt i maven af grin.

Facebook stikker dig

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Jura, Nyheder | Posted on 07-10-2008

0

Personlige data nyder stor beskyttelse i et retssamfund. F.eks. må en far ikke læse sin voksne datters breve.

Facebook og andre sociale netværk er ikke ubetinget til at beskytte dine personlige informationer. De sociale internet forums er en god database for offentlige myndigheder og andre der ikke nødvendigvis vil dig det bedste.

Før forums som f.eks. Facebook var det ikke muligt at slå andre menneskes hele sociale netværk op som jeg slår ordet “rat” op i min engelske ordbog. Denne mulighed medfører en betænkelig indskrænkning af privatlivets fred.

Berlingske skriver d.d. “Man må for eksempel ikke gå ind og blive ‘venner’ med personer for at kunne læse endnu mere om en person og vedkommendes vennekreds” i artiklen Advokater finder vidner på Facebook som om det skulle afholde nogen fra trevle dit online netværk op, hvis der var noget på spil. Og hvor svært er det at give sig ud for at være en anden på internettet?

Advokater finder vidner på Facebook berlingske.dk 7. oktober 2008

Den menneskelige computer

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Filosofi, It, Nyheder | Posted on 06-10-2008

Tags:,

0

Ingeniøren skriver d.d. at tiden kan være kommet for at den første computer bliver bevidst.

Interessant – omend skræmende – tanke, ikke at kunne kende forskel på en computer eller et menneske.

Links:
Computerdyst: Menneskelig computer kan være på vej ing.dk 6. oktober 2008

Baggrund:
Israeli ‘Hal’ Eyes Turing Test wired.com 20. januar 2008
Shoot ‘Em Ups Getting Smarter wired 23. september 1998
What’s It Mean to Be Human, Anyway? wired.com apr. 1995

What is Artificial Intelligence? alanturing.net
Turing test wikipeda.org
Alan Turing wikipeda.org

Sandheden og Irak

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Irak, Jura, Nyheder, Politik | Posted on 28-09-2008

Tags:

0

Med den nye bog “Vejen til Irak” fra Gads Forlag håber jeg at noget af sløret for Danmarks deltagelse i Irakkrigen vil blive løftet. Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde kommer ifølge Politiken i dag med væsentlige indrømmelser i bogen, bl.a. at Iraks påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben var hovedbegrundelsen i Regeringens krigsdeltagelse. Det vil efter min mening tjene demokratiet, at de ansvarlige i alle dele af statsmagten får talt ud og tonet rent flag.

Jeg er af den overbevisning at alle væsentlige begrundelser for at sende nationen i krig i Irak ikke havde nogen basis i virkeligheden.

Regeringen blev lokket af USA igennem storpolitisk indflydelse og økonomiske aftaler for landet, f.eks. A.P. Møllers kontrakter med US om fragt af udstyr og våben. På set og vis taktisk smart, på den anden side ufattelig naivt spil, med den logrende hales storpolitik over for USA.

Jeg er af den overbevisning at Danmark deltog i en krigsforbrydelse eftersom FN ikke sanktionerede vores angrebskrig på Irak.

Jeg er at den overbevisning at man gik i krig imod bedre viden i både Regering og Statsmagt. Det er min opfattelse at Regeringen vildledte folketinget med falske oplysninger. Regering og Statsmagt, herunder embedsmænd og forsvaret, vidste bedre, men det var ikke i deres politiske interesse at fortælle sandheden. Regeringen har en loyal informationspligt over for Folketinget – og den blev efter min vurdering ikke overholdt i forbindelse med Folketingets beslutning om Danmarks deltagelse i krigen imod Irak i 2003.

Regeringen og Statsmagt bør stå til ansvar for at have ført landet i Krig på et uretmæssigt grundlag. Efter Dansk lovgivning er det muligt at drage både Ministre, Regering og Statsmagt til ansvar, men desværre er der ikke den fornødne politiske vilje, tradition og offentlige opbakning i Danmark til dette. 

Jeg håber på at danske politikere agerer mindre griskt og mindre naivt på den storpolitiske scene fremover. Jeg ønsker at Danmark tager historien og FN pagten alvorligt, og opgiver angrebskrig som et udenrigspolitisk instrument.

Opfølgning:
Rohde fastholder at han blev fejlfortolket Politiken 2. oktober 2008

Links: 
Jens Rohde gennemhuller regeringens Irak-forklaring Politiken 27. september 2008
Rohde sår tvivl om grundlag for Irak-krig Berlingske 27. september 2008

Karbol eller Vej Champignon?

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Kultur, Mad, Nyheder | Posted on 12-09-2008

Tags:

2

Jeg har fundet nogle svampe i haven. De ser dødlækre ud. Jeg tænker på at spise dem i aften til frikadeller og aspargeskartofler. Men efter at have kigget på nettet er jeg blevet lidt i tvivl..

Da jeg opdagede svampene i mellem buskene for nogle dage siden var de små hvide aflange knolde. Da jeg plukkede dem her i eftermiddags var de hvid brogede til lyse brune på oven på den flade hat og havde fine chokoladefarvede lameller med lille krans rundt om stilken. De er lidt tykke i stilken ved, som virker lidt porøs og gulner ved pres.

Efter Politikkens svampehåndbog har jeg klassificeret svampene som almindelige Vej Champignons, men efter at have kigget nærmere på nettet har jeg fået en mistanke om at svampefundet måske i virkeligheden er Karbol Champignons (som klasificeres som giftige).

Jeg har dog ikke kunnet finde nogle ordentlige informationer eller yderlige kendetegn på Karbol Champignons på nettet. Nogle siger at de gulner hurtigere end andre champignons. Andre taler om en metallisk lugt eller lugt af mandler.

Jeg har smagt på de rå svampe – og synes at de har en mild nødde-agtig smag. Det er et par timer siden og jeg har ikke nogle nævneværdige bivirkninger. Hmm..

Er der nogen som har et kvalificeret bud eller kommentar hertil – inden jeg ligger vrider rundt på gulvet i mavekramper?

Links:
De vigtigste giftsvampe spisesvampe.webbyen.dk
Foreningen til Svampekundskabens Fremme svampe.dk