Salvie Sommersuppe til koldt vejr
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Mad | Posted on 05-06-2009
Tags:kartoffel, suppe
0
En hurtig lille nem sommersuppe til køligt dansk sommervejr!
Ingredienser:
- 1 Løg
- 1 Porre
- 4 Kartofler
- 1 fed Hvidløg
- 1 lille buket friskplukket Salvie
- 1 Stilk Brocolli
- 4 små modne tomater
- 1 spk. smør
- 2 spk Rapsolie
- 1 spsk Tidselolie
- salt
Hak løget, den grønne del af porren og 2 kartofler i små tern og sauter dem i smør og rapsolie i en tykbundet gryde i nogle få minutter indtil løget begynder at tage farve. Tilsæt den grove del af brocolien, den hakkede salvie sammen med hvidløg – og sauter videre i nogle få minutter. Tilsæt salt. Dæk grønsagerne med vand plus 1 centimenter og kog i 12 minuter. Blænd derefter grøntsager med en stavblender til en passende konsistens. Tilsæt den hvide del af porrerne i snitter, sammen med den fine del af brocolien, kartoffel- og tomatbådene. Kog suppen ved svag varme indtil kartoflerne er møre og fine. Tilsæt en spsk. tidselolie.
Server med et godt stykke groft brød. Salt og pebber.
En klasikker allerede – hos min søde kæreste Kristina.
Kh. Thomas


Kristina og jeg var til Jul på frilandsmuseet her i weekenden. Det kan varmt anbefales.
Jeg er måske nok et naivt og enfoldigt menneske. Men jeg troede at smør var smør. I dag åbnede jeg en nyligt indkøbt pakke økologisk Harmonie smør produceret på Slagelse Mejeri. Hver gang jeg tog kniven hen over smøret piblede der vand ud dråbe for dråbe og endda et helt springvand hvis jeg var hurtig. Føj og føj! Jeg troede næsten ikke mine egne øjne.


blogbot.dk