De fleste mennesker har svært ved at anerkende ledelse som noget de konkret har behov for. Men er ledelse et mål i sig selv!? Og er ledelse overhovedet noget som kan læres?
Den gode leder (ram) DR 21. februar 2004
Center for Kunst og Lederskab
Det er med stor glæde at Master Sam Tam igen afholder en workshop i København i Standing meditation og Taiji. For dem af jer der er bekendt med Jan Diepersloots ” Warriors of Stillness bøger ”, er han velomtalt i bind 2 med titlen: ” The Tao of Yiquan ”.
Han er anerkendt for sit meget høje niveau og sin evne til både at udtrykke, demonstrere og vise vejen til udvikling af ” relaxed force ”.
Workshoppen vil være bygget op omkring, Standing meditation, pushhandsøvelser og Taijiformen.
Eller som Master Tam selv udtrykker det: “The theme of the workshop will be the theory and practice of Chi Development in stillness and in movement, and its application in the partnered work of pushing hands”.
Workshoppen er åben for alle. Det er nu 4. gang master Sam Tam gæster København og der har været stor forhåndsinteresse for workshoppen samt tilmelding af elever fra andre europæiske lande, – hvorfor det er en god ide at tilmelde sig hurtigt hvis man vil sikre sig deltagelse. Tilmelding finder sted ved, at udfylde registreringsformularen på:
Endeligt program vil blive tilsendt efter tilmelding og betaling har fundet sted.
Indbetaling kan finde sted ved postanvisning, check eller kontant til:
Torben bremann, Aprilvej 93, 2730 Herlev.
Beløbet kan også overføres til:
Danske Bank
Reg.nr.: 3117
kontonr.: 3332019171.
Husk at angive hvad der betales for. For yderligere info er du velkommen til at kontakte undertegnede, – enten på telefon: 44 91 97 98
eller besøge vores webside: www.taiji4you.dk
Wee Kee Jin er personlig elev af den berømte Grandmaster Huang Sheng Shyan, som for sin del var elev af Grandmaster Cheng Man-ch´ing.
Wee Kee Jin startede i 1980 med at lære taiji, og i 1983 flyttede han til Kuching i Malaysia for at leve og træne hos Master Huang Sheng Shyan i 4 år. Fra 1987 og frem til Master Huangs død i 1992, fungerede han i kraft af sin store viden som personlig assistent og tolk for Master Huang på dennes rejser rundt til de forskellige skoler i Østasien, New Zealand og Australien.
På Workshoppen vil der blive fokuseret på principperne i Taiji med udgangspunkt i Master Huangs 5 Løsne øvelser, Form og Push hands. Derigennem opøves “lytte til energi”(ting jing), “indre kraft” (fa-jing).
Sted:
Randers karate skole, Kasernevej, Randers, tlf. 86403070
Der er mulighed for overnatning på karate skolen. Dette skal meddeles ved tilmelding. Vi vil arrangere fælles spisning lørdag aften for alle interesserede.
Pris/tilmelding:
1800 kr. for alle modulerne. Beløbet skal være betalt senest den 2. oktober 2008
Ved afbestilling efter tilmelding fratrækkes det halve af kursusgebyret. Send check eller postanvisning til:
Ved et tilfælde så jeg DR2 sent søndag aften. Jeg kom ind i slutningen af DR2 Film’s “Bom yeoreum gaeul gyeoul geurigo bom” og blev overrasket af en fantastisk koreansk zenbuddistisk film.
Mødte tilfældigt en andet menneske som også var blevet slået af filmen. I dag måtte jeg af al magt lede godt og grundigt for at finde ud af noget mere om filmen. Som visuel fortæller er Kim Ki-duk og filmen i samme suveræne klasse som Peter Greenaway og f.eks. The Pillow Book. Mere af den slags på DR2. Fjernsynet som medie ville i mine øjne være dødt uden den slags udskejelser - slut med at lefle for den laveste TV fællesnævner. Endelig.
Jeg har fundet nogle svampe i haven. De ser dødlækre ud. Jeg tænker på at spise dem i aften til frikadeller og aspargeskartofler. Men efter at have kigget på nettet er jeg blevet lidt i tvivl..
Da jeg opdagede svampene i mellem buskene for nogle dage siden var de små hvide aflange knolde. Da jeg plukkede dem her i eftermiddags var de hvid brogede til lyse brune på oven på den flade hat og havde fine chokoladefarvede lameller med lille krans rundt om stilken. De er lidt tykke i stilken ved, som virker lidt porøs og gulner ved pres.
Efter Politikkens svampehåndbog har jeg klassificeret svampene som almindelige Vej Champignons, men efter at have kigget nærmere på nettet har jeg fået en mistanke om at svampefundet måske i virkeligheden er Karbol Champignons (som klasificeres som giftige).
Jeg har dog ikke kunnet finde nogle ordentlige informationer eller yderlige kendetegn på Karbol Champignons på nettet. Nogle siger at de gulner hurtigere end andre champignons. Andre taler om en metallisk lugt eller lugt af mandler.
Jeg har smagt på de rå svampe – og synes at de har en mild nødde-agtig smag. Det er et par timer siden og jeg har ikke nogle nævneværdige bivirkninger. Hmm..
Er der nogen som har et kvalificeret bud eller kommentar hertil – inden jeg ligger vrider rundt på gulvet i mavekramper?
Master Huang (red. Huang Sheng Shyan eller Huang Xingxian) var en anset udøver og som lærer var han enestående. Han udviklede øvelser og et systematiseret træningssystem, som erkendte stadierne i en elevs udvikling.
FYSISKE MEKANISMER
Når vi begynder at lære tai chi, starter vi med dårlige holdninger og klodsede handlinger. Vi er nødt til at arbejde med store løse bevægelser for at løsne lukkede led og ophobede spændinger, med særlig opmærksomhed på en oprejst og rank stilling, og med en opmærksomhed på fødderne for at udvikle større stabilitet.
Til at begynde med bevæger kroppen sig som en (stiv) stamme, men efter at leddene og musklerne løsnes, starter vi med at dreje fra hofterne, for at lede taljen, for at lede kroppen, for at lede armene.
Det at hæve armene i stedet for at løfte dem, får sin drivkraft nede fra og bliver udtrykt ved afspænding af kroppens kropsstykke, skuldrene og albuerne. Derved er enhver bevægelse i overkroppen et produkt af forandringer nedefra.
Fra starten må vigtigheden af strukturen (opbygningen) fremhæves. Det er nøjagtigheden ved at være i centerlinen (lodlinien), både i stillingen og senere ved overgange, der tilvejebringer de veje (stier), som energierne kan passere. En haveslange, der har skævheder eller er klemt, kan stoppe vandet i at strømme. I kroppen vil blokerede led og muskulære spændinger begrænse energiens vej.At fokusere på Qi (chi) og Yi (sindets intention) før strukturen er etableret, er af ringe brugbarhed. Det er som at udvikle elektricitet uden at have ledninger at sende den i. Meditation og Qigong bearbejder også Yi og Qi, men de opdyrker ikke en afspændt, elastisk kraft og skaffer heller ikke en metode til af frembringe den.Nøjagtighed er ikke kun detaljerne ved stillingerne ( hvor), eller rækkefølgen (hvornår), men mere vigtigt processen (hvordan) du bevæger dig. Unøjagtighed bliver gjort tydeligere i Pushing-hands, men det er i Formen du træner dem.
Hvis du ikke kan forblive i lodlinen, når der ikke er nogen ydre kraft til at påvirke dig, så må det være umuligt at bevare den, når der er.Lodlinien refererer til en tilstand af central ligevægt, dette er at være oprejst og centreret både horisontalt (vandret) og vertikalt (lodret). Ved bevægelse er det vigtigt at både venstre og højre skifter ligeligt, så begge knæ, hofter og skuldre sænkes (falder) i samme hastighed, ingen side hurtigere end den anden.Hvis studerende kun arbejder på at være løse, afslappede og sensitive, så vil deres Form ikke være grounded, have jordforbindelse – den vil flyde og vil ikke udvikle den afslappede kraft i Pushing-hands. Selv deres klæbe (Sticking) vil kun være på et overfladisk plan. Derfor er du nødt til at inkludere at synke (Sinking) i formen.
SONG (at synke ned)
Er en ydre og indre proces – fysisk at løsne, mentalt at synke. Løsne er en fysisk mekanisme, der involverer at løsne leddene fra fødderne og op. For at få forbindelse med jorden må du løsne fødderne og anklerne, give efter i knæene ved at droppe hofterne ind i deres ledskåle. Dette vil skabe den plads, som kroppen kan falde ned i. Skuldrene kan så slippe tæt fulgt af en sænkning af albuerne og håndleddene. Basen (fod, ankel, knæ, hofte), overkroppen og armenes løsnen skal ske næsten samtidig for at undgå at standse det at synke.
INDRE MEKANISMER
Indre mekanismer i tai chi må opdyrkes ved at bruge sindet (Yi), som består af to dele – intention (hensigt) og awareness (opmærksomhed).Når du har i sinde at bevæge dig, så tænker du først på det, så handler kroppen på en måde du må være opmærksom på, ellers vil du ikke forstå forløbet eller ændringerne. Så ved enhver bevægelse må du først have intentionen, tæt fulgt af din opmærksomhed. At tænke er kun at planlægge. Det er opmærksomheden, som du bruger til at opdyrke det at løsne, at synke og tilbagespringet – visualisér dem og bevæg din opmærksomhed for at erfare dem.
Til at begynde med forekommer det ikke fysisk på en måde, der er tydelig, men efter langvarig træning vil det ske, som du har visualiseret.Yi leder Qi, så hvor opmærksomhed er, vil energien være. At fokusere på selve Qien kan faktisk blokere eller stagnere den (få den til at stivne). Strømmen af Qi er et produkt af din styrede opmærksomhed.Synke er den vedvarende flydende fornemmelse fra toppen af hovedet og ned. For at træne det må vi først løsne (som det er beskrevet ovenfor), så visualiser man en kop varm vand blive hældt over toppen af hovedet, det løber ned gennem kroppen og benene, gennem fødderne og ned i jorden med en smeltende følelse.
I det første trin, hvor man i formen træner i at synke, lærer eleven at synke ned i stillingen ved først at komme i stillingen, derefter tillade den synkende fornemmelsen at blive færdiggjort, før udløsningen af elastisk kraft. For derefter at bevæge sig ind i den næste stilling.
Efter et år eller mere, hvor man synker i hver stilling, så introduceres at synke ved overgangene.
Her starter processen i det øjeblik den tomme fod begynder at bevæge sig, hvorved eleven synker ned i den fyldte fod. Dette fortsætter uafbrudt ved justeringen af foden, drejningen af hoften, overførelsen af vægt, og selv under frigørelsen af elastiskkraft.
Resultatet af at løsne og synke er en tydelig forøgelse af trykket i fødderne. Dette kaldes jordforbindelse, eller at slå rod.
Det er vigtigt at huske, at ro fremkalder at løsne, løsne fremkalder det at synke, at synke fremkalder jordforbindelse, jordforbindelse fremkalder Jing (den elastiske kraft). Derfor: Jing er et produkt af Chern (synke), og vedvarende synkning vil give en vedvarende kraft.
PUSHING-HANDS
TUI SHOU (Pushing-hands) er bare en forlængelse at formen. Den eneste forskel er, at en udefra kommende kraft motivere dine bevægelser. Du skal bevæge dig på samme måde, med den samme opmærksomhed, som du gør i formen. Og hvad du arbejder med i formen, skal du også inkludere i Pushing-Hands.At undvige er ikke en tilbagetrækning fra kraften. Det er heller ikke at slå rod for at stå i mod den. At bevæge sig et øjeblik før en kraft, er at trække sig væk eller at miste kontakten. At bevæge sig et øjeblik efter, er at gøre modstand. Det er fluen, som daler ned på dig, der sætter dig i bevægelse. Ikke fordi fluen lander, at du bevæger dig væk. Det er den indkommende kraft, der skaber bevægelsen i dig.Når du skubber ind i en svamp, forsøger den ikke at bevæge sig væk fra dig, den opsuger bare din kraft. Når din kraft er opbrugt, følger svampen med dig tilbage. Dette kaldes at klæbe.I tai chi er klæbe at følge en andens center, at være i forbindelse med din egen rod gennem og ind i en andens, så at to kan bevæge sig som en.
Dette kræver lytning, synke, åbning, lukning og harmoniske bevægelser. Processen at tømme en indkommende kraft til jorden, og klæbe til basen af din partner, kræver de samme mekanismer som bruges til at synke i formen.Derfor, hvis man ikke har trænet at synke, kan man måske godt undvige og udstrække en kraft for at gøre den svag, men en del af kraften vil stadig være på dig. Ydermere vil man kun kunne klæbe til overfladen af modstanderen og er ikke i kontakt ned til deres rod.Neutralisering er at omdirigere en indkommende kraft og senere evnen til at tømme den fuldstændig fra kroppen ned i jorden.
Med god lodlinie er den første retning for neutralisering horisontal, at rotere omkring rygradens akse. Når åbne, lukke og synke kan inkorporeres, vil neutralisering også blive vertikal og indre, dette muliggør at den indkommende kraft bliver opfanget og springer tilbage til partneren.Lukke og åbne henviser til rummet mellem dine hænder, arme og krop. Slippe fra centeret er at lukke, åbne er at udvide fra centeret. De ydre bevægelser er et produkt af forandringerne i det indre.
At lukke kræver rum for at kunne ske, og dette rum kommer af at synke.Hastighed og timing må være i forhold til hinanden. Når du stiller et ur, drejer “håndtaget” (vingen) et tandhjul, der drejer et andet hjul og så videre, indtil armene på uret bevæger sig. Intet hjul drejer hurtigere end det hjul, der driver det, de bevæger sig alle ved samme hastighed og på det samme tidspunkt. Selvom du drejer fra dine hofter, resulterer forbindelsen til dine kropsdele i, at kropsdelene ankommer til forskellige endemål samtidig.Selv med gode lytteevner og følsomhed i Pushing-hands, vil unøjagtig eller dårlig synkronitet enten efterlade en åbning, andre kan udnytte, eller du vil hænge fast og fastlåse dig selv. At synkronisere forandringerne gennem hele formen er et vigtigt skridt i at udvikle din tai chi. Det er den naturlige timing, der opstår når afspænding motiverer dine bevægelser. Synke og elastisk udløsning udspringer fra rødderne nedefra, og åbne og lukning er fra centeret inde fra.Når man lukker luften ud af en ballon, trækker alle sider sig sammen med den samme hastighed. Denne tømmen er jævn og kaldes ligevægt, og den skal være i alle lukninger og åbninger, det vil sige igennem hele formen og i pushing-hands.Hvis du er i ligevægt, er som en vægt, hvor det mindste tryk sætter dig i bevægelse, forudsat at den korrekte struktur er indøvet.
Før udladningen af elastisk energi er der altid et punkt, hvor man bryder roden på sin partner. Dette kan begynde i det øjeblik du klæber. Når man udvikler evnen til at udløse elastisk energi, er man nødt til at vente på at synke helt, før man tillader kraften – at springe tilbage fra rødderne, blive forstørret i benene, styre den med hofterne, for at lade den passere gennem kroppen og armene til fingerspidserne (eller et andet punkt for kontakt).
Til at begynde med er udløsningen af den elastiske kraft stimuleret af et lille skub med den fyldte fod mod jorden. Men senere bliver dette unødvendigt, idet 1% løsne bliver 1% synken, hvilket er 1% jordforbindelse som svarer til 1% elastisk kraft. Ligesom i en fjeder, som så snart du skubber til den, vil sende en kraft tilbage mod dig. Man skal huske på, at effektiviteten ved en fjeder er afhængig af dens struktur. Hvis den er for stiv, vil der ikke være nogen kompression, hvis den er for blød vil den falde sammen, og er lodlinjen dårlig, vil fjederen bule ud.Kvaliteten af et skub er vigtigere, end hvor langt du kan skubbe nogen. Med et godt rent skub vil begge fødder forlade jorden, snare end at vakle baglæns. Kraften kommer fra energierne, ikke gennem fysisk styrke. Oplevelsen af at blive skubbet med elastisk energi skal være let og behagelig, ikke kraftfuldt.
Hvis alt er på rette plads, fra struktur til timing, vil du måske flyve, men ikke engang dette er pointen.Tai chi er en proces, et forløb, ikke en slutning. Øvelser, Form og Pushing-hands er metoder til at udforske principperne indenfor al bevægelse. For at forbedre os, behøver vi bare forfine vores bevægelser og uddybe vor forståelse for principperne. Dette er en igangværende fortsat proces.
I sidste instans bliver Formen formløs, enhver handling eller “ikke” handling er i harmoni- dette er Tai chi.
Så er det tid til natfilm festival igen! NAT Filmfestivalen begynder den 28. marts 2008.
Vennerne og jeg skal selvfølgelig ind og se Shunichi Nagasaki’s anmelderroste film “Black Belt”, der som så mange andre gode film ikke kommer i dansk filmdistribution pga. den gode smag. Hvis Black Belt bare holder halvdelen af hvad den lover så bliver det en rigtig “Gapaaaw…!”, “Ha”, “hai, hai, hai.. + 500 gange” og “Ush.. Sensei” oplevelse.
Natfilm skriver følgende om “Kuro Obi” som er den japanske titel : “Der er karatefilm, og så er der karatefilm. Det her er den ægte vare. En martial-arts film med omløb i hovedet, der præcist balancerer yin og yang-forholdet mellem voldelige konfrontationer og moralske reflektioner. Fortalt helt uden cgi-effekter og wire-work, men med masser af håndkantsslag. På en øde dojo på øen Kyushu i 1930′ernes Japan studerer tre unge mænd forsvarskarate under deres senseis råd om ‘aldrig at angribe i karate’. Det bliver straks sværere at efterleve i praksis, da militærpolitiet ankommer til øen. Choei bliver såret af den stride kaptajn, mens Giryu fysisk forsvarer sig og må betale straffen for det. Den tredje elev Taikan har andre oppurtunistiske ideer om at tilpasse sin træning til virkeligheden og bliver hyret til at undervise soldaterne i karate. Bag de historiske begivenheder bygges der tydeligvis op til et klassisk opgør mellem den traditionelle Giryu og den korrupte Taikan, og deres håndgemæng gennem marker og mudder er forrygende tilfredsstillende, netop fordi det er ren karate. Alle tre hovedpersoner har naturligvis også i virkeligheden det sorte bælte. ”
Skal du med?
Filmen kan ses her:
Palads, onsdag d. 2. april kl. 21.30
Grand Teatret, fredag d. 4. april kl. 23.59
CinemaxX, lørdag d. 5. april kl. 21.30
Da jeg var lille sad jeg og nørklede med at skrive Th. Dyhr’s Store Glosar & Ordbog over mærkelige danske ord, fremmed ord, synonymer, antonymer, for- og bagstavelser. Senere havde jeg en tanke om at få samlet danske ordsprog på nettet i en stor database. Nu er der heldigvis andre som er kommet mig i forkøbet..
Men jeg synes stadig at der er væsentlige mangler i de bestående danske online sprogressourcer i form af kvalitet, tilgængelighed og funktionalitet.
På sproget.dk er der nogle små sjove og overraskende sprogopgaver. Mer af den slags sprogleg! Sproget.dk fungerer efter min mening ikke godt nok til at kunne klassificeres i overensstemmelse med sit formål som en væsentlig og let anvendelig dansk sprogressource. Søgemekanismen på sproget.dk virker tåget og overambitiøs. Og så leverer den ikke de forventede resultater på banale søgninger!