Posted by Thomas Dyhr | Posted in Humor, Politik | Posted on 04-04-2005
0
Sønnen: “Far, jeg skal skrive en stil til i morgen, så må jeg spørge om noget?”
Faren:”Javist min son, hvad vil du spørge om?”
Sønnen: “Hvad er politik?”
Faren: “Hmm, Vi kan tage vores hjem som eksempel. Jeg er Lønmodtageren, så vi kan kalde mig for Regeringen. Din mor forvalter pengene, så hende kalder vi for Folketinget. Vi varetager begge to dine interesser, så dig kan vi kalde for Folket. Husholdersken kunne vi så kalde Arbejderklassen, og din nyfødte lillebror er så Fremtiden. Forstår du det bedre nu?”
Sønnen: “Næh, ikke rigtigt, jeg skal nok lige tænke lidt over det.”
Næste nat vågnede drengen, fordi hans lillebror skreg, og han stod op for at se, hvad der var galt. Han opdagede, at lillebror havde gjort stort i bleen, så han gik til sine forældres soveværelse, hvor han fandt sin mor i dyb søvn.
Han gik derfor ned til husholderskens værelse, og kiggede ind gennem nøglehullet, hvor han så sin far i seng med pigen.
Ingen hørte drengen, så han gik stille tilbage til sit værelse, og gik i seng igen.
Næste morgen ved morgenbordet udbrød sønnen pludseligt: “Far, nu tror jeg, at jeg forstår hvad politik handler om.”
Faren: “Det var godt min søn, forklar det for mig med dine egne ord.”
Sønnen: “Okay, mens Regeringen udnytter Arbejderklassen, sover Folketinget. Folket ignoreres helt, og Fremtiden er bare fuld af lort.”
Kilde: Vittighed vits.smartlog.dk
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Humor, Nyheder | Posted on 18-12-2004
0
Det er snart jul. Jeg var til julefrokost om torsdagen inde i byen på en lille italiensk restaurant i St. Kongensgade. Julefrokost nr.. ? Øl, rødvin og vodka i en lang pærevælling. Det er mere end de fleste kan klare! Næsten alle piger så godt ud den aften. De fleste mænd blev til hulemænd. Jeg nåede hjem uden at kaste op, hvilket jeg synes var en præstation i sig selv på det tidspunkt. Taxaen fik lidt rigeligt med drikkepenge. Et symptom på manglende dømmekraft. Først hjemme gik det galt. Under indtagelsen af natmad i bar røv mindede jeg nok om en sømand i stormvejr på et synkende skib i en gammel dansk sort hvid film, gulvet sejlede op og ned, og jeg måtte løfte det ene ben højt for at holde balancen. Sennepen røg på gulvet med glasskår ud over det hele. Sikke en flot sortier på en rigtig julefrokost. Jeg har været fuldesyg siden med skønne julesymptomer som kvalme, svimmelhed og følelsesløshed i diverse lemmer. Det kan ikke være sundt! Og jeg tænker aldrig mere. Ikke før næste jul. Skål og glædelig jul. Og tak for en festlig, folkelig og fornøjelig julefrokost, Lars..
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Humor, Politik | Posted on 02-12-2004
0
På vejen hjem i dag så jeg nogle af Dansk Folkepartis plakater med sloganet “frisk pust over landet”. Jeg synes nu i al beskedenhed at “råddenskab frem for dårlig ånde” er mere passende til Pia og stormtropperne fra bedemandsforretningen DF.
Stærk trojka skal føre DF videre frem Dansk Folkeparti
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Humor, Nyheder, Videnskab | Posted on 02-12-2004
0
Miljøproblemer er en blomstrende forretning. Politiken bringer i dag en lille sjov historie om et nyt videnskabeligt gennembrud inden for mobilindustrien. Det er jo efterhånden svært at følge med den videnskabelige udvikling med alle de daglige landvendinger, så det er godt at blive holdt ajour med Politiken. Her er der tale om en biologisk nedbrydelig mobiltelefon som man kan plante i haven efter endt brug. Underforstået er tesen om at en nedbrydelig mobiltelefon skal hjælpe på et massivt miljøproblem med udtjente ordinære mobiltelefoner. At der så i virkeligheden bare er tale om endnu en ublu salgsgimmick er en helt anden sag. Markedsføringsmæssigt virker det allerede for Motorolla alene pga omtalen. Politiken understreger det enorme miljøproblem med udtjente mobiltelefoner til allersidst i artiklen ved at skrive følgende: “På verdensplan smides hvert år omkring 120 mobiltelefoner ud.” Og man forstår straks alvoren, for der er virkelig tale et om kæmpe problem!
Plant mobilen i haven Politiken 2. december 2004
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Humor | Posted on 22-10-2004
0
Opbragt brøler Far, mens Indianerhøvdning Niels koldsindig
Mors forskræmte Hoved Flaar
maalbevidst for Hud og Haar
med den funklende Skalpérkniv:
“Satans Knægt! – Min ny Barberkniv!!”
“Kilde: Barske Børnerim Poeten, Borgens Forlag 1965″
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Humor, Nyheder, Videnskab | Posted on 10-10-2004
0
Frølim til folk med knæskader. Er den gal med knæet, så tag en Krucifix-frø på! Og så virker det tilsyneladende bedre end noget andet! Det er fuldstændigt genialt!
Knæskader kan repareres med frølim ing.dk 9. oktober 2004
Frog glue repairs damaged cartilage newscientist.com 5. oktober 2004
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Humor, Nyheder | Posted on 27-08-2004
0
Et gammelt dansk mundheld siger meget rammende at hastværk er lastværk. Såfremt der virkelig er kød på historien om plagiat i Berlingske om Uffe Stenstops ny bog ‘117 måder at undgå stress på’, hvilket der er noget som tyder på, kan årsagen måske skyldes selv samme lidelse som bogen skal kurrere. Uffe Stenstrup siger følgende til Berlingskes journalist: “Men jeg vil ikke afvise, at det kan være sket i farten.” En situation hvor man kun bliver rigtig stresset hvis man bliver taget i det, og i modsat fald er en rolig og afslappet helt med mønt på lommen.
Hvad mon en køber får for sine penge ved at læse bogen?
DR-journalist plagierer stress-bog Berlingske 27. august 2004
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Humor | Posted on 22-08-2004
0
W. C. Fields forhold til det modsatte køn var legendarisk. Der var tale om et helt oprigtigt had kærligshedforhold. W.C. Fields indstilling til kvinder giver en helt ny dimension til oneliners som f.eks. “Kvinder, du kan ikke leve med dem og du kan heller ikke leve uden dem!” I W.C. Fields udgave bliver det til følgende:
“Women are like elephants to me: I like to look at them, but I wouldn’t want to own one”.
Tribute to W.C. Fields
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Humor, Irak, Nyheder | Posted on 04-08-2004
0
Følgende citat er fra Politiken: ” Den amerikanske præsident George W. Bush undskyldte officielt soldaternes handlinger, men understregede også, at der var en lille og isoleret grupper perverterede personer, der stod bag.” Måske er journalisten fra Politiken også blevet udsat for tortur, måske er det bare tortur at skrable om krig, undskyld skrive om krig, eller måske er det bare tortur at være ansat som journalist på Politiken. Uanset hvad, så er der nok ikke tale om en krigsforbrydelse på Politiken.
Opdatering:
USA‘s militære ledelse kendte til overgreb i Irak Politiken 1. december 2004
Lynndie England stilles for krigsret Politiken 27. september 2004
Referencer:
Iraq abuse photos ‘taken for fun’ BBC 4. august 2004
Høring i Lynndie England-sag indledt Politiken 4. august 2004