Featured Post

Hvor er det begavede forsvar af Irak krigen?

Man skal virkelig lede længe efter det begavede forsvar for krigen mod Irak. Jeg bliver oftest mødt med det stupide modargument om jeg ønsker Saddam Hussein tilbage – eller varianter over samme tema – om det ikke var godt at USA fjernede despoten Saddam Hussein fra magten i Irak. Nej,...

Read More

Helse Danmark er Fup og Fidus

Posted by Thomas Dyhr | Posted in Forretning, Helse, Jura | Posted on 26-09-2011

Tags:,

11

Jeg blev lokket til at forsøge et Helse Danmark produkt – og blev utilpas af de tilsendte Saw Palmetto tabletter. Jeg ved ikke om produktet overhovedet er hvad det giver sig ud for! Jeg har opsagt mit abonnement og betalt hvad jeg skylder (selv om jeg faktisk med god ret bare kan nægte at betale). Det ville Helsedanmark ikke affinde sig med, så nu sender de rykkere for rykkere og truer med inkasso, bål og brand. Lige pt. skylder jeg kr. 400,- ifølge Helsedanmark for at have prøvet et produkt som jeg betalt for!

Helse Danmark lever ikke op til reglerne for nethandel og handel med medicin. Helse Danmark holder til i Singapore. Der bliver ikke oplyst nogen firmaadresse, mailadresse eller telefonnummer på deres hjemmeside. Du kan kun komme i kontakt med firmaet igennem en web-formular. Dette er ikke lovligt i Danmark.

Lægemiddelstyrelsen advarer imod Helse Danmark. Helse Danmarks produkter: Curcumin, Fiskeolie-Omega3, Ginkgo, Biloba, Saw Palmetto og Vegetabilsk Glucosamin. Der er tale om en ulovlig virksomhed i Danmark og ulovlig markedsføring af medicinal produkter over danske kunder.

Advarsel: Køb IKKE Helsedanmarks produkter på hjemmesiderne: helsedanmark.dk, sundeled.dk, sawpalmetto.dk, curcumin.dk og ginkgobiloba.dk. Det er tale om et fup og fidus firma!

Anbefaling: Opsig abonnementet. Send evt. produktet retur. Lad vær med at betale regningen. Lad jer ikke blive presset eller truet til at betale for rykkere! Og frem for alt advar andre mennesker imod fidus og fupfirmaet Helse Danmark A/S.

Reference: Advarsel mod sundeled.dk – fupfirmaet Helse Danmark A/S laegemiddelstyrelsen.dk

NB! Det er dit eget ansvar ikke at købe ulovlig medicin på nettet.

Links:
Medicin på nettet laegemiddelstyrelsen.dk
altomkost.dk Fødevarestyrelsen

Be Sociable, Share!

Comments (11)

Hej.
Jeg bestilte Vegetabilsk Glucosamin til min mor, som har slidgigt i fingrene, fra Helse Danmark.
Hun har nu taget dem et stykke tid, og har haft alvorlige problemer med maven, som følge af det.
Hvordan opsiger vi igen, har flere gange udfyldt formularen på helsedanmark.dk.. Men har ikke modtaget nogen bekræftigelse herpå…
Jeg frygter nu, at vi ikke kommer ud af det…
Hvordan gjorde du?

Venlig hilsen
Nina Christensen

Jeg har ca. samme problem. Mine ting blev snuppet i tolden og tilbagehold og sendt til lægemiddelstyrelsen. Fra dem fik jeg brev om at tingene er ulovlige da de indføres fra Singapore, hvilket jeg ikke kendte til da jeg bestilte. Tingene har jeg ikke fået da de blev tilbageholdt, men regningerne og rykker bliver jeg ved med at modtage. Jeg har prøvet at kontakte Helse danmark men det er umuligt. Så er der vel ikke mere at gøre……………….

Hilsen Erik

Gør Helse Danmark opmærksom på forholdet og lad være med at betale!

Lad være med at betale. Ja. Men jeg ved ikke hvordan helse danmark kan kontaktes. Der er ingen mail adresse ej heller en post adresse, så de er nogle rigtige banditter.

Jeg har mailed følgende til Helse Danmark: “Jeg ønsker kun at modtage den gratis prøve i første omgang, yderligere ordre frabedes”. Jeg har modtaget prøven og betalt. Jeg kunne ikke tåle indholdet og måtte kassere det meste. Jeg modtager stadig pakker og regning, men returnerer dem uåbnet til afsenderadressen. Min omfattende kontakt med H.D. foregår over deres e-mailadr.: Helse Danmark(kontakt@helsedanmark.dk

Rettelse til H.D, e-mail adr. Helse Danmark(kontakt@helsedanmark.dk)

Jeg skylder nu 300,- kr. Jeg har mailet lidt frem og tilbage med deres kundeservice, men nu kan jeg ikke kontakte dem mere. Jeg modtog pakke nr. 2 allerede en uge efter den første pakke. De påstod at jeg forpligtede mig til pakke nr. 2 men det står ingen steder. Jeg lader dem bare sende rykkere…

jeg har nu en hel bærepose med trusselsbreve fra det firma jeg glæder mig til de prøver at tage en retssag det kunne være fedt men desværre det gør de nok ikke for det er nogle svindlere og det ved de godt betal endelig ikke nogen penge til dem hilsen ih

Ja, du skal stå fast og ikke lade dig intimidere af et firma som HelseDanmark!

De er utroligt frække – så sender de opkrævning – så man igennem ruden på kuverten kan se “Retslig inkasso – registring som dårlig betaler” – de burde sku ha’ en dårlig smag i munden.

De truer med fogeden – samt at jeg blir’ registreret som dårlig betaler.

Som underskrift ” inkassoafdelingen” ingen tlf. nr. ingen mailadr. Den kan jeg iøvrigt alligevel ikke bruge mere – måske fordi jeg er blevet blokeret – eller fordi de generelt har blokeret alle.

Jeg fortryder at jeg ikke googlede deres firma- inden jeg bestilte hos dem. Men nu kan jeg tapetsere min væg med deres rykkere – eller smide dem i forbrændingen.

Min mor er sluppet af med dem igen.. Vi udfyldte webformularen på deres hjemmeside mange gange, men gav til sidst op, da vi ikke modtog noget svar på det.. Ikke længe efter modtog vi en regning, hvor der så stod, at abonnementet var blevet opsagt.. Vi betalte regningen og har ikke hørt mere fra dem…

Write a comment