rabarber.dk

En rigtig god ven var ude for en ubehagelig situation lørdag aften i denne weekend. Han fik så alvorligt en maveonde at han flere gange mistede bevistheden. Han var i situationen meget svag, bange og havde hjertebanken. Jeg fik en sms fra ham: “It feels like this night will kill me..” Han havde ikke nogen nogen hos sig. Han ringede til mig og sagde at han forgæves havde forsøgt at 2-3 gange til lægevagten, men at de ikke ville tage ham alvorligt. Hos lægevagten fik han besked om at drikke noget vand og evt. søge egen læge. Hvorfor kommer lægevagten ikke ud i sådan en situation?

Det endte med at jeg måtte tage over til ham og sidde og våge over ham natten igennem. Han var meget svag, syg og bestemt ikke glad for situationen. Og han ville endda ikke have været i stand til selv at tage i konsultation hos lægevagten. Hvilket besynderligt nok heller ikke blev foreslået. Han og jeg er i dag uforstående over for at lægevagten ikke tog ham alvorligt.

Jeg har oplevet en lignende situation med med min kæreste, hvor hun havde en slem pandehulebetændelse med mange smerter, hvor lægevagten heller ikke tog situationen alvorligt. Jeg har talt lidt med min vennekreds; og her får jeg tilsvarende meldinger om manglende vilje/lyst til at opfylde forespørgsler på udkørende konsultation af lægevagten.

Der er selvfølgelig tale om en lægefaglig vurdering. Hvis der er tale om en livstruende situation skal der selvfølgelig tilkaldes en ambulance, så mindre burde kunne gøre det hos lægevagten.

Her er ved Region Syd siger i den forbindelse:

“Når du ringer til lægevagten, sidder der læger og tager telefonen. Ud fra din beskrivelse af sygehistorien og symptomer, vurderer lægen, om det vil være nok med en telefonkonsultation, om patienten skal undersøges af lægevagten eller skal henvende sig til sin egen læge i dagtimerne.

Lægen kan også vurdere, at patienten hellere skal køres på skadestuen eller kontakte 112, hvis det er meget alvorligt.”

Man kunne foranlediges til at få følgende mindre flatterende tanke i denne forbindelse: Det kan simpelthen bedre betale sig for lægevagten/lægen at foretage telefon-konsultation og ikke at tage ud fordi han så kan nå flere patienter og dermed sikre sig et større honorar end hvis han skulle på lægebesøg hos en faktisk fysisk person.

Hvis det viser sig at der er tale om et generelt billede hos lægevagten, om manglende vilje til at rykke ud til bogerne, synes jeg at der er tale om et alvorligere embedssvigt end når politiet ikke formår at reagere på sin pligt i overensstemmelse med situationens alvor.

Hvor meget skal der til før end lægevagten rykker ud? Hvad kan grunden være til at lægevagten i den grad tøver med at rykke ud? Har du oplevet noget ligende eller kender nogen som har?

Her er et kendt tidligere eksempel tilbage fra 2006 i citat fra Ritzau: “Det kunne have kostet kulturminister Brian Mikkelsen livet, hvis han havde rettet sig efter den besked, han fik, da han med høj feber ringede til vagtlægen i juni i år, skrev Ekstra Bladet i går. Vagtlægen bad ministeren om at tage en Kodimagnyl og gå i seng, selv om det få timer senere viste sig, at han havde betændelse i hjerteklappen – en livstruende sygdom.”

Links:
Lægevagten laegevagten.dk
Sværere at få lægen ud på sygebesøg Berlingske  30. januar 2008
Lægevagten – nye visitationsretningslinier skal sikre ensartet tilbud i hele Region Hovedstaden sundhed.dk

Baggrund:
Flertal: Dårlige vagtlæger skal kunne fyres Politiken 8. oktober 2006
Politikere vil have kulegravet vagtlægeordning Politiken 18. september 2006

Opfølgning:
i LÆGENS HÆNDER Tema berlingske.dk
Sundhedsøkonom tvivler på nytte af ens regler Berlingske 23. juli 2009
Lægevagten skal lære af fejl Berlingske 22. juni 2009
Politisk flertal for at ændre vagtlægers aflønning Berlingske 17. juni 2009
Det er jo fuldstændig forkasteligt Berlingske 14. juni 2009