Zhang San Feng’s Tai Chi Traktat

Chang San-Feng’s Taijiklasikker

1. I bevægelse, skal alle dele af kroppen være lette, adrætte og forbundne.

2. Energien skal være vakt og ånden koncentreret inden i kroppen.

3. Kroppen er uden defekter, og er uden fordybninger eller fremspring. Tillad ikke kroppen at miste sin forbundethed nogen steder.

4. Kraften er rodfæstet i fødderne, bliver frigivet gennem benene, er styret af taljen, og manifesteret i fingrene.

5. Når du bevæger dig frem og tilbage skal du være i den rigtige position i det rigtige øjeblik. Hvis du ikke er i den rigtige position i det rigtige øjeblik, så mister kroppen sin integritet (ukoordineret), defekten må søges i benene og taljen.

6. Op eller ned, frem eller tilbage, højre eller venstre, er alt sammen det samme. Det udtrykkes ikke i det ydre, men er alene en funktion af sindet.

7. Hvis der er op, må der være ned. Hvis der er frem, så må der være tilbage. Hvis der er venstre, så er der højre. Hvis intentionen er at bevæge sig op, indbærer dette samtidigt en nedadgående idé.

8. Hvis du vil løfte, må du først forbinde dig ned, for at afhugge roden, så roden kan hives op i ét nu.

9. Det substantielle og ikke substantielle skal kunne adskilles klart. I enhver del er der både en substantiel og en ikke substantiel del. Princippet om det substantielle og ikke substantielle finder anvendelse i enhver situation.

10. Hele kroppen skal være forbundet, led for led, som en kæde. Tillad ikke det mindste brud på kæden.

11. Taijiudøveren er som en stor rullende flod eller et ocean, som flyder kontiunertligt uden ende.

12. De 13 kropstillinger er: Pèng (afværge), Lu (tilbagerulle), Ji (presse) Àn (skubbe ned), Cai (trække ned), Liè (splitte ad), Zhou (albue stød) og Kào (skulder eller ryg stød) repræsenterer De 8 tregrammer (Bagua).

13. Træd frem, sid tilbage, kig til venstre, kig til højre, og central ligevægt relateres til De 5 elementer (Wu Xing).

14. Pèng (afværge), Lu (tilbagerulle), Ji (presse) Àn (skubbe ned) relateres til Qián (Himmel, Syd), Kūn (Jord, Nord), Kan (Vand, vest) og Lí (Ild, øst). Disse repræsenter de 4 hoved-verdenshjørner.

15. Cai (trække ned), Liè (splitte ad), Zhou (albue stød) og Kao (skulder eller ryg stød) relateres til Xùn (Vind, sydvest), Zhèn (Torden, nordøst), Duì (Sø, sydøst), og Gen (Bjerg, nordvest). Disse repræsenterer de 4 diagonale verdenshjørner.

16. Træd frem, sid tilbage, kig til venstre, kig til højre, og central ligevægt er repræsenteret af de korresponderende elementer: Metal, træ, vand, ild og jord. Dette udgør tilsammen de 13 kropsstillinger.

17. Denne Taijiklasssiker blev efterladt af den legendariske grundlægger Chang San-Feng fra Wudang. Det tilsigtede formål er opnåelse af et godt helbred og et langt liv og ikke kun til brug for kampkunst.

(Denne oversættelse er baseret pÃ¥ Wee Kee Jin’s oversættelse af Chang San-Feng Taiji Classic i bogen “Taijiquan – True to the Art” fra 2011 og Yang, Jwing-Ming’s i “Tai Chi Chuan Martial Power” fra 2015)