Karbol eller Vej Champignon?
Posted by Thomas Dyhr | Posted in Kultur, Mad, Nyheder | Posted on 12-09-2008
Tags:svampe
2
Jeg har fundet nogle svampe i haven. De ser dødlækre ud. Jeg tænker på at spise dem i aften til frikadeller og aspargeskartofler. Men efter at have kigget på nettet er jeg blevet lidt i tvivl..
Da jeg opdagede svampene i mellem buskene for nogle dage siden var de små hvide aflange knolde. Da jeg plukkede dem her i eftermiddags var de hvid brogede til lyse brune på oven på den flade hat og havde fine chokoladefarvede lameller med lille krans rundt om stilken. De er lidt tykke i stilken ved, som virker lidt porøs og gulner ved pres.
Efter Politikkens svampehåndbog har jeg klassificeret svampene som almindelige Vej Champignons, men efter at have kigget nærmere på nettet har jeg fået en mistanke om at svampefundet måske i virkeligheden er Karbol Champignons (som klasificeres som giftige).
Jeg har dog ikke kunnet finde nogle ordentlige informationer eller yderlige kendetegn på Karbol Champignons på nettet. Nogle siger at de gulner hurtigere end andre champignons. Andre taler om en metallisk lugt eller lugt af mandler.
Jeg har smagt på de rå svampe – og synes at de har en mild nødde-agtig smag. Det er et par timer siden og jeg har ikke nogle nævneværdige bivirkninger. Hmm..
Er der nogen som har et kvalificeret bud eller kommentar hertil – inden jeg ligger vrider rundt på gulvet i mavekramper?
Links:
De vigtigste giftsvampe spisesvampe.webbyen.dk
Foreningen til Svampekundskabens Fremme svampe.dk




blogbot.dk
Nu har jeg lige prøvet at stege et par af dem i smør – de giver en metalagtig smag og lugt fra sig, så de røg i skraldespanden for en sikkerheds skyld.. Øv! Jeg elsker ellers svampe, men så ved jeg jo det til en anden god gang!
Jeg har været i skoven med Politikens svampebog og smagt på nogle forskellige svampe. Nogle smagte så bittert at jeg ved at kaste op, og andre gav mig udslet på hænderne. Jeg må indrømme at jeg er blevet klogere, men ikke mere modig af mine udflugter.